Vidt forskellige idrætsaktører har fælles interesse i øget synlighed og involvering

Et stadigt større antal organisationer og foreninger med et landsdækkende sigte præger den danske idrætssektor. IdrætsPlatformen har kigget på fællesnævnerne mellem idrættens ‘uformelle’ organisationer. Foto Chuttersnap, Unspash.com

I forbindelse med det første ‘Forum for idrætssektoren’ i oktober 2024 foretog IdrætsPlatformen et stykke supplerende research blandt en række mindre landsdækkende aktører i idrætten om deres formål, behov, udfordringer og potentialer. Læs mere om idrættens mindre aktører, der tilsammen løfter betydelige og vidt forskellige opgaver.

Af Henrik H. Brandt, daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark

Den danske idrætssektor er i hastig forandring med nye idrætsvaner, nye aktører og nye organiseringsformer. Et billede på forandringerne er et organisationsbillede i sektoren, som er langt mere mangfoldigt og foranderlig, end de fleste er opmærksom på ved første øjekast:

Hvad har Danske Yoga- og Meditationslærere til fælles med Halinspektørforeningen? Hvad har danske fitnesscentre til fælles med Gymnasieskolernes Idrætslærerforening? Hvad har Kræftens Bekæmpelse til fælles med idrætsfaciliteterne osv.?

Svaret er, at de landsdækkende aktører i forskellige grene af idrætssektoren har ganske mange fælles flader, selv om de som organisationer ofte har vidt forskellige udspring, målgrupper, alder og formål. Når man får held til at samle repræsentanter fra ca. 30 små aktører på kryds og tværs af den danske idrætssektor i det samme rum, som IdrætsPlatformen gjorde i september 2024 i samarbejde med HI og DFHO, får man øje på en lang række erfaringer, vilkår og nye samarbejdspotentialer mellem aktørerne.

Arbejdet med at styrke samspil og samarbejdsmuligheder mellem aktørerne på tværs af idrætssektoren fortsætter i det nye år.

Mange små landsdækkende aktører
Det første Forum for idrætssektoren identificerede og inviterede på forhånd næsten 60 vidt forskellige organisationer og foreninger med et landsdækkende sigte i idrætssektoren. Mange af disse aktører er relativt nye og stiftet for at varetage ganske bestemme intereseser eller formål (eksempler: Dansk Padel Forbund, Danske Idrætsråd og Samvirker, IFFD, SMVFitness m.fl) . Andre af aktørerne har eksisteret længe, men arbejder måske med nye vinkler eller problemstillinger (eksempler: HI, patientforeninger med motionsprogrammer m.fl.).

Næsten 30 af disse aktører tog imod invitationen til at mødes og vende bunkerne i Hafnia-Hallen den 4. september. Der var tale om et bredt og naturligvis ret forskelligt lag af aktører lige fra brancheforeninger for kommercielle aktører over fagforeninger, patientforeninger, sociale aktører, faglige sammenslutninger og mindre idrætsorganisationer for landsdækkende idrætsgrene.

Efterfølgende har IdrætsPlatformen i samarbejde med flere af de inviterede aktører fulgt op på diskussionerne fra Hafnia-Hallen. IdrætsPlatformen har samlet tilbagemeldingerne fra Forum for idrætssektoren og fra et skriftligt rundspørge i et lille notat om fælles flader og behov for idrætssektorens ’uformelle’ landsdækkende aktører.

Læs hele opsamlingen på det første Forum for idrætssektoren på dette link.

Feltet af inviterede aktører bestod af de aktører, der ikke er og typisk slet ikke kan blive direkte medlem af idrættens store landsorganisationer, eller som ikke har selvstændig adgang til offentlig finansiering.

Hvis man som aktør i idrætten med landsdækkende sigte ikke er på statslige støtteordninger som udlodningsloven, vil man i praksis også være mindre synlig og mindre tilbøjelig til at blive inviteret med i politikudvikling og officielle idrætspolitiske sammenhænge.

Kendetegnende for de mange mindre aktører er, at de med deres begrænsede adgang til statslige midler i sagens natur er økonomisk afhængige af medlemsbidrag, medlemsaktiviteter eller fondsstøtte, mens organisationer på udlodningsloven kan planlægge med stabile offentlige tilskud som en stor del af budgettet. Et aktuelt eksempel er Dansk Padel Forbund, der uden at modtage en krone i offentlig støtte på få år har opbygget en særdeles velfungerende forbundsstruktur med holdturneringer, kurser, rådgivning og landshold i en aktivitet i stærk vækst.

De mange små og store foreninger og organisationer med landsdækkende sigte arbejder med vidt forskellige formål og dagsordener i hver deres ’afkroge’ af idrætssektoren. De har vidt forskellige medlemssammensætning, formål og interessentgrundlag og kan i princippet også være ‘konkurrenter’: Foreningsliv, konkrete idrætsgrene, særlige målgrupper, interessevaretagelse for private idrætsudbydere, faglig udvikling og uddannelse eller interessevaretagelse for beskæftigede eller frivillige i forskellige positioner i foreningsliv, forvaltning, fitness-sektoren eller idrætsfaciliteter mm.

Fælles for alle er dog, at de med deres indsatser og formål er med til at udvikle idrætssektoren. Når man gør aktørernes formål og rækkevidde op, hvil man se, at de på forskellig vis nærmest repræsenterer flere ‘træningstimer, undervisningstimer eller aktive’ end organisationerne på udlodningsloven.

Notatet kondenserer under fem forskellige overskrifter de fælles interesser og behov mellem de mindre, landsdækkende aktører i idrætssektoren, selv om aktørerne arbejder i vidt forskellige dele af idrætssektoren:

1. Behov for anerkendelse og forståelse af styrken i mangfoldigheden
Det er netop den samlede sum af tilgange, aktører og tilbud, der ’gør kagen større’ og skaber flere idrætsaktive eller gør det muligt at engagere nye målgrupper i idræt og fysisk aktivitet.

Derfor har alle aktører en fælles interesse i at få skabt et så dynamisk, mangfoldigt og vækstskabende klima for aktørerne i den brede danske idrætssektor som muligt, herunder en anerkendelse af, at mange aktører og organiseringsformer bidrager til at udvikle idrætssektoren og fremme idrætsdeltagelsen.

Et særligt behov for idrætspolitisk involvering har de aktører, som har til formål at arbejde med specifikke sociale målgrupper eller patientgrupper med målrettede idrætsaktiviteter som det primære virkemiddel eller som en væsentlig del af værktøjskassen.

Selv om der var flere fællesnævnere blandt alle aktørerne på det første Forum for idrætssektoren, tegner sig nogle delvist overlappende klynger eller undergrupper, f.eks.:

• Aktører på facilitetsområdet og i forhold til fysiske rammer for idræt og motion

• Aktører i den private sektor

• Aktører i den social- og sundhedsorienterede sektor med idræt som formål eller væsentligt redskab i forhold til indsatser for forskellige målgrupper

• Aktører for foreningsidræt/konkrete idrætsaktiviteter uden for de gængse idrætsorganisationer

• Aktører med sigte på faglig udvikling eller interessevaretagelse, faglige netværk og kompetenceudvikling i forskellige delsektorer

En sektortilgang til idrætten betyder ikke mindst, at man anekender, at et meget bredt felt af aktører i forskellige sammenhænge skal involveres og understøttes i et ofte komplekst samspil for at “gøre kagen større” og derme engagere flere i idrætten og måske få større effekt af investeringer i idrætten. Illustration: European Observatoire of Sport and Employment (EOSE).

2. Behov for større synlighed
Aktørerne deler et fælles behov for større synlighed for deres organisationer og aktiviteter. Dette behov for synlighed gælder indbyrdes mellem aktørerne for at skabe erfaringsudveksling, viden og konkrete anledninger til tværgående samarbejder. Behovet for øget synlighed gælder ligeledes eksternt i forhold at få synliggjort, hvad aktørerne bidrager med i idrætssektoren, i forhold til statslige og kommunale forvaltninger, fonde eller andre dele af idrætssektoren.

3. Behov for stærkere involvering og konsultation
Aktørerne fra den brede idrætssektor har behov for en stærkere involvering i idrætspolitiske tiltag og strategier. Ikke alle politiske tiltag er relevante for alle aktører, men mange aktører oplever, at de ikke bliver tilstrækkeligt involveret eller hørt i forhold til temaer og problemstillinger, som vedrører dem og deres målgrupper, eller hvor de som organisationer har særlige kompetencer eller erfaringer.

Nogle aktører nævner etableringen af et nationalt ”sektorråd” for idrætten som en form for tværgående høringsorgan som en mulighed for at sikre en større synlighed og skabe en bredere involvering af aktører og vidensaktører i beslutningsprocesserne i den danske idrætssektor.

(Læs også artiklen om organiseringen af den hollandske idrætssektor på dette link).

Nederlandse Sportraad er et eksempel på et tværgående høringsorgan i idrætssektoren.

4. Behov for kompetenceudvikling og strategisk udvikling af idrætssektoren
Et stort flertal af aktørerne bedriver forskellige former for kursus- og uddannelsesvirksomhed som forudsætning for deres virke eller som kerneopgave. Aktørerne har i visse tilfælde behov for økonomisk ligestilling med andre og mere ‘officielle’ kursus- og uddannelsestilbud i idrætten, og i alle tilfælde vil aktørerne have glæde af at kunne deltage i en struktureret dialog i sektoren om udfordringer i forhold til f.eks. rekruttering, kurser, karrieremuligheder og arbejdsvilkår, samt en dialog om fremtidige kompetenceudviklingsbehov i en sektor med stadigt flere beskæftigede.

Flere aktører i idrætssektoren oplever konkrete udfordringer med at rekruttere og fastholde tilstrækkeligt med såvel frivilligt som kvalificeret ansat personale.

5. Behov for bedre adgang til medfinansiering
I lighed med organisationer på det sociale område peger mange af de mindre landsdækkende aktører på idrætsområdet på behov for bedre adgang til såvel stabile driftsmidler som målrettede pulje/udviklingsmidler. Det skal understreges, at dette behov handler om at styrke eller understøtte de organisatoriske ressourcer og indsatsområder i de forskellige landsforeninger og organisationer i den brede idrætssektor og ikke i denne sammenhæng om direkte statslig medfinansiering af konkrete idrætsaktiviteter.

Der er ikke et udtrykt ønske om statsstøtte til f.eks. private virksomheder i sektoren, men snarere et ønske om generelt bedre organisatoriske udviklingsmuligheder – gerne ud fra objektive støttekriterier.

I 2025 fortsætter IdrætsPlatformen sammen med forskellige partnere dialogen mellem de mindre, landsdækkende aktører i idrætssektoren. Samtidig vil man i 2025 række ud til fonde, etablerede idrætsorganisationer og centrale myndigheder for at drøfte fælles flader og udviklingspotentialer for sektoren. Et centralt mødested for arbejdet bliver i den sammenhæng Konferencen på Idrættens Branchedage i Vejen den 11.-12. november 2025.

Læs notatet med opsamling på Forum for idrætssektoren på dette link.
Se præsentation af trends og tendenser blandt idrætssektorens mindre aktører på dette link.

Følg med: Har du tilmeldt dig nyhedsbrevet Nyt fra Idrætssektoren? Ellers klik på linket nedenfor og skriv dig op. Nyhedsbrevet er gratis og udkommer 2-4 gange hver måned.