Nytårskuren: Idrætten har store nye potentialer - hvis man rækker ud efter dem

Et nok lidt ufærdigt bud fra Kunstig Intelligens på fremtidens breddeidrætsarena. Kunstig Intelligens bliver både et potentiale for idrættens aktører, men i høj grad også en trussel for sammenhængskraften i samfundet, hvilket giver folkeoplysning en væsentlig rolle. Illustration: Konstrueret af Copilot.

Perspektiv: IdrætsPlatformens Nytårskur den 10. januar 2025 kom omkring en række af de store potentialer for at udvikle idrættens rolle i det danske samfund, hvis man formår at tænke og strukturere idrætten mere som en bred sektor. Læs mere om Nytårskuren og det nye års tendenser og store potentialer i idrætssektoren.

Af Henrik H. Brandt, daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark

Nytårskuren’ i regi af IdrætsPlatformen Danmark den 10. januar 2025 kondenserede aktuelle tendenser i idrætssektoren og opridsede de meget store potentialer ved rent strategisk at udvikle dansk idræt som en bredere sektor, end det sker i dag.

Den danske idrætssektor er kendetegnet ved statslig finansiering af tre centrale medlemsbaserede landsdækkende idrætsorganisationer samt en række selvejende statslige institutioner med særlige formål. Selve idrættens ministerium, Kulturministeriet har personale- og ressourcemæssigt kun meget få ressourcer til at koordinere eller investere på tværs..

Den danske konstruktion har sine fordele i forhold til civilsamfund og foreningsliv, men hvis idrætten skal forfølge en række af de aktuelle store potentialer og behov i sektoren og samfundet, skal den traditionelle tilgang suppleres af en mere strategisk sektorbaseret tilgang.

Nytårskuren gav en række eksempler på fremtidige behov og potentialer ved at tænke i en bredere udvikling af den danske idrætssektor. Dette er samtidig præcis IdrætsPlatformens mission.

Nedenfor viser vi udvalgte eksempler fra Nytårskuren på, at der står et ‘tog og damper på perronen’ for flere tværgående samarbejder både internt i idrætssektoren og i forhold til det omgivende samfund:

Verdens gang, folkeoplysning og polarisering. Nytårskuren begyndte med et lidt dystert blik ud i en verden, hvor vedtagne spilleregler mellem lande i stigende grad sættes ud af kraft af rå pengemagt eller militær magt, og hvor et massivt pres af fake news og propaganda polariserer samfund og skaber parallelle virkeligsopfattelser.

MAGA Arena, Nuuk 2029, ifølge Copilot.

I det spil bliver idrættens samlende, demokratiske og dannende rolle på værs af befolkningsgrupper og samfundsklasser ekstra vigtig, men det er samtidig vigtigt, at folkeoplysning og organisationsbillede gentænkes, så man netop ikke får skabt en sektor med de allerede frelste i det ene ringhjørne og nye organiseringsformer eller tilgange i ‘opposition’ til bestående strukturer i det andet ringhjørne. Derfor skal den folkeoplysende sektor og hele idrætspolitikken reformeres, så den giver plads til og involverer flere i pagt med idrætsbilledets forvandling.

Folkesundhedsloven. Sundhedsstyrelsen har fra 1. januar 2025 etableret en nu enhed, der skal arbejde med den bebudede kommende folkesundhedslov og på forebyggelse på strukturelt niveau. Heri ligger en mulighed for, at den mere “instrumentelle” del af idrætten: Fysisk aktivitet, målrettet træning, strategiske indsatser for særlige målgrupper i forhold til idræt og fysisk aktivitet kan få en fremtidig ’søjle’ i parallel med den del af idrætsbevægelsen, der først og fremmest fungerer på frivillige og lystbetonede principper og demokratisk organisering.

Hobro Idrætscenters mange sundheds- og træningstilbud i en indbydende ramme er et godt eksempel på, at idrætssektorens bidrag til folkesundhed og forebyggelse skal tænkes bredere end foreningslivet.

Med andre ord: Aktører som idrætsfaciliteter, private idrætsudbydere, sociale/sundhedsmæssige NGO’er m.fl. kan og bør spille ind på løsninger, som de er godt positionerede til at byde ind med. Naturligvis vil også foreningsliv og idrætsorganisationer byde ind på folkesundhed, men folkesundhedsloven rummer netop en mulighed for også at tænke i nye konstellationer. Dels har vi allerede en velfungerende og velforsynet folkeoplysende sektor, som blot ikke ikke kan løse hele problemet, dels er der ret stor forskel på begreberne idræt og fysisk aktivitet. Derfor skal man have den bredere farvepalette fundet frem.

Facilitetsudvikling. Idrætsfaciliteterne er traditionelt opført for kommunale midler med primært sigte på skolebrug og foreningsbrug. Ved siden af vokser den private facilitetsmasse, fitness, crossfit, padel, yoga mm. i sit eget ’kredsløb’ og i vækst. Udfordringen ved den situation er dels, at kommunerne har svært ved at følge med investeringsmæssigt og planmæssigt på den offentlige del af facilitetsmassen, hvilket utilsigtet bidrager til en øget segregering af befolkningens idrætsudøvelse, dels at man ikke i optimalt omfang får afsøgt mulighederne for at afprøve og tænke i nye former for offentlige-private partnerskaber i både anlæg og drift.

En særlig “udfordring” for en hurtigere udvikling af faciliteterne er i virkeligheden mange kommuners politik om at stille faciliteter gratis til rådighed - også de selvejende. Hensigten er naturligvis god, men betyder i praksis, at modernisering, nybyggeri og udbygninger kan være svær at finansiere eller ’regne hjem’ eller tiltrække eksterne investeringer til, selv om der er lokal efterspørgsel, og selv om nye faciliteter i det konkrete område måske kunne bidrage til aktivitetsforøgelse. Man skal i den forbindelse huske, at der ikke findes ’gratis’ haltimer, men blot tilfælde, hvor kommunen tager hele regningen for brugerne.

Hvis man kan skabe et bedre ’mix’ af pengestrømme, kan man skabe en hurtigere facilitetsudvikling og bedre idrætsmiljøer – ikke mindst i de store byer med et stort befolkningsunderlag. Eksemplerne står i kø både i den private sektor og blandt de mest dynamiske selvejende idrætsfaciliteter. Et perspektiv er derfor at udvikle flere modeller, hvor f.eks. almene boligselskaber, private ejendomsudviklere, pensionskasser eller private investorer bedre kan ’regne’ investeringer i idræts- og fritidsfaciliteter hjem, samtidig med, at der bliver plads til både foreningsidræt/skolebrug og andre typer af brug.

Nye kombinationsmuligheder mellem private aktører, foreningsliv og offentlige institutioner vil dels kunne tiltrække flere investeringer til anlægsudvikling, dels skabe nyt liv og innovation i idrætten. Her et eksempel fra det britiske Power League.

Inspiration fra fitness-sektoren. I fitness-sektoren er en tendens pt. at eksempelvis PureGym i England ekspanderer stærkt med små centre i butikscentre osv. PureGym opretter for tiden flere ’filialer’ i butikscentre end klassiske butikskæder som Aldi, Lidl, Starbucks etc. PureGym, som også er den største fitnesskæde i Danmark med næsten 400.000 medlemmer, har både helt små centre som den ekspanderende danske kæde LOOP med plads til ’lavpraktisk’ cirkeltræning og større centre med et bredere programudbud. Med andre ord kan idræt og fitness gøre træningsmuligheder mere tilgængelige og potentielt spille en øget rolle i butikscentre, bymidter etc., hvor fysiske butikker i disse år mange steder er trængt af onlinehandel og nye indkøbsmønstre.

En anden inspiration fra fitness-sektoren er – eksempelvis baseret på nytårets ranglister over fitnesstrends – den hastighed, hvormed den private sektor hele tiden udvikler nye tilbud og koncepter og adresserer nye behov eller modetendenser hos befolkningen. Digitale løsninger, mental sundhed, aldersspecifik træning, styrketræning som sundhedsfaktor m.m. er eksempler, hvor den entreprenørielle del af idrætten rykker meget hurtigt og indirekte ofte støber kuglerne til, at foreningslivet rykker med på aktivitetsudvikling – bare lidt langsommere.

Entreprenørskabet i fitness-sektoren og samspillet mellem fitness, wellness og personlig sundhed kan inspirere hele idrætssektoren uden, at man skal lade sig forføre af enhver hurtig trend. Kilde: Global Wellness Institutes opgørelse over økonomien i den globale wellness-industri.

Pointen er igen, at der skal være plads til entreprenørskabet og skabes et råderum for investeringer, efteruddannelse og teknisk udstyr. Ellers risikerer man paradoksalt nok, at en stærk opsplitning mellem en privat og en ’offentlig’ facilitetsmasse fører til en endnu mere polariseret og segregeret idrætskultur i fremtiden, selv om hensigten med den offentlige støtte til foreningsliv og fritidsliv netop er at bidrage til stærkere sammenhængskraft mellem forskellige sociale klasser og befolkningsgrupper i lokalområderne.

Omlægning af natur og landbrug kan udvikle idrætten. Naturen er Danmarks største idrætsarena, men en bredere sektortilgang kan spille idrætten mere strategisk ind på banen i etableringen af nye stisystemer, arealomlægninger og skovrejsning, som bliver ekstra aktuelt i de kommende år som følge af den såkaldte grønne trepartsaftale. Nytårskuren gav eksempler på, hvordan idræt og outdoor flere steder bidrager og spiller sig på banen i destinationsudvikling eller bosætningsstrategier. Der er mange gode eksempler på, at selv mindre anlæg til friluftsliv eller idræt til lands eller til vands eller nye stier eller ruteføringer gør en landsby eller et boligområde mere attraktivt.

Naturen rummer utrolige muligheder for destinationsudvikling, bosætning og motion, men der er knaster, som skal ryddes af vejen lokalt. Adgang forbudt burde være forbudt, medmindre der er meget tvingende grunde til det. Bedre løsninger kræver tværgående samarbejde. Foto: Henrik H. Brandt

Motorik som nødvendighed - og mulighed. En tendens med stort tværgående potentiale og måske også stigende ndøvendighed er behovet for at styrke børn og unges generelle idrætslige og motoriske færdigheder. Børn og unge bevæger sig for lidt og for ensidigt. Samtidig står idrætten i skolen over for reformer.

Behovet for at træne bredere motoriske færdigheder for de yngste børn, i daginstitutioner og skoler, i talentudvikling og faktisk også i den anden ende af skalaen hos ældre medborgere kan tænkes mere sammen i ’hubs’ på tværs af specifikke idrætsgrene. Samtidig kræver bedre motorisk dannelse, at instruktører og lærere har kompetencer og fantasi til at give god instruktion, og måske at specialudstyr eller teknisk udstyr er mere tilgængeligt. Nytårskuren gav konkrete eksempler på, hvorfor og hvordan bedre motorisk dannelse har stort potentiale som tværgående instrument og måske ny forretningsmodel for foreninger, institutioner, idrætscentre og private aktører.

Motoriske grundfærdigheder skal langt mere på dagsordenen i idrætten. Athletic Skills Model er et aktuelt meget populært hollandsk bud på både koncept og facilitet for at fremme grundlæggende motoriske færdigheder. Foto: Henrik H. Brandt

Sociale tiltag skal forankres mere og tænkes bredere. Også på det sociale område gav Nytårskuren eksempler på, at en bred sektortilgang kan skabe mere helstøbte løsninger end tiltag, der udelukkende er forankret i foreningslivet eller idrætsorganisationerne.

I 2025 lancerer regeringen Kulturpasset, der skal understøtte adgang til kultur- og idrætslivet for unge uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. Samtidig skruer DIF med en stor bevilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i ryggen op for projektet Startblokken, der skal hjælpe samme målgruppe i arbejde gennem et tæt samarbejde med professionelle sportsklubber.

Nytårskuren gav eksempler på, at idrætscentre og private aktører ofte vil være relevante at tænke ind i både kulturpas og beskæftigelsesindsatser – både som introduktion til arbejdsmarkedet og som træningsarena og social arena. Om det i praksis bliver tilfældet, vil det nye år måske vise.

Eksempel: Tværgående Human Capital Agenda i den hollandske idrætssektor.

Behov for en sektortilgang for beskæftigelse og kompetencer. Hele idrætssektoren løfter sig et niveau op, hvis man – eksempelvis med inspiration fra konkrete tiltag og organisationer i Holland, Frankrig eller Belgien – formår at skabe mere synlige karriereveje, bedre adgang til kompetenceudvikling og en stærkere formidling af beskæftigelsesmuligheder i en sektor, hvor mange af aktørerne ikke har ressourcer til at ansætte fagligt dygtige medarbejdere i fuldtidsstillinger, og hvor blandt andet lokale idrætsforeninger i langt højere grad skal vænne sig til det ansvar og ’bøvl’, der følger med, når man begynder at ansætte personale i visse positioner.

På nytårskuren blev der dog også advaret om, at den tiltagende professionalisering af sektoren ikke må være skæv, så man skaber yderligere faglig og kvalitetsmæssig polarisering mellem talent og bredde, eller så man blot konverterer frivillige funktioner, der sagtens kunne løses på frivilligt engagement, til lønnede positioner, mens andre mere ’lønkrævende’ eller målrettede positioner for særlige målgrupper eller udsatte målgrupper måske (fortsat) ikke bliver løftet.

Du kan genhøre hele Nytårskuren på dette link. Password: P*uhW0i@ 
Se præsentation fra Nytårskuren fra dette link.

Kontakt meget gerne IdrætsPlatformen, hvis du søger viden eller nye perspektiver om idrætssektorens udvikling eller vil være med til at drøfte eller udvikle konkrete initiativer på tværs af den brede danske idrætssektor. Reservér også allerede nu datoerne til Idrættens Branchedage i Vejen den 11.-13. november 2025.