Kan man sætte idrættens trends på succesformel?

Bouldering er en af de populære trends, der ser ud til at bide sig fast. Her et billede fra et besøg hos fremstormende hollandske klatrekæde Beest Boulders i juni 2024. Foto: Henrik H. Brandt

Optakt til IdrætsPlatformens webinar: Nye idrætsgrene under udvikling. Hype, trend eller på vej i graven? Mandag den 27. januar 2025, kl. 09:00-10:00. Læs mere.

Af Henrik H. Brandt, daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark

”Glem klatring,” sagde klatrekongen.

Formaningen lyder som et selvmodsigende råd, når det kommer fra indehaveren af et klatrecenter, men der er mening bag rådet fra den hollandske klatrekonge Peter Kok, der efter eget udsagn burde have mistet livet et par gange undervejs i ungdommeligt vovemod som alpin klatrer for flere år tilbage.

Peter Kok overlevede, og nu er han den sprællevende ophavsmand bag 12 succesrige private klatrecentre i Holland. Det er på denne erfaringsmæssige baggrund, han giver sit gode råd om, hvad der rykker af idrætstrends, og hvad der ikke gør:

Det, vi skulle glemme, var nemlig ikke klatring som sådan. Vi skulle bare overveje, hvilken form for klatring, der har fremtidspotentiale som folkelig ’trend’ i idrætten.

Peter Kok er blandt andet indehaver af fem traditionelle klatrecentre under varemærket De Klimmuur i hollandske byer. Her kan man under varetagelse af de korrekte sikkerhedsforskrifter klatre hele 16 meter op ad muren. Hvis man bliver virkelig god til sporten, kan man i moderne tid nu også kvalificere sig til de olympiske lege, hvor klatresporten havde succes som en spektakulær idrætsgren ved Ol i Paris. Udfordringen ved ’sportsklatringen’, hvis man kan sige det sådan er bare, at den er teknisk krævende og omstændelig og svær at gøre til en massebevægelse.

Bouldering har potentiale
Hvis man skal have fat i de mange deltagere og skabe et kommercielt eller medlemsmæssigt succesfuldt klatrecenter, hedder fremtidens klatreidræt i stedet bouldering.

Her kan man i Peter Koks anden kæde under varemærket ’Beest Boulders’ maksimalt klatre 4,5 meter op ad væggen. Hvis man mister fæstet, lander man på en blød madras. Man vælger selv sin rute af vidt forskellig sværhedsgrad – og man behøver ikke andet sikkerhedsudstyr end egnet fodtøj, som man ovenikøbet kan låne som kunde i ’Beest Boulders’ travle klatrecentre i hollandske storbyer.

Da IdrætsPlatformen i selskab med Gladsaxe Kommune besøgte Beest Boulders et par kilometer fra Amsterdams centrum en sommerdag i juni 2024, var der fin gang i cafeen, som helt bevidst var placeret lige midt i klatrelandskabet.

Her kan man sidde og ’arbejde hjemme’ hele dagen - måske helt uden at få klatret den dag. Man kan få sig en god frokost eller en kop kaffe, mens man studerer det travle felt af ’young urban professionals’, der dagen igennem kigger forbi centret for at kravle rundt på væggene – alene eller i fællesskab – og altså med cafeen som det centrale omdrejningspunkt.

Tilgængelighed – sociale muligheder – afslappet atmosfære – udfordring og mulighed for progression – lav adgangsbarriere - god træningseffekt – og et attraktivt miljø med masser af ligesindede klatrefæller af begge køn, hvis man befinder sig i aldersgruppen fra ung studerende til 30-40 års alderen.

Beest Boulders tordner sammen med andre klatreudbydere frem i Holland, og fænomenet trives også i Danmark, hvor eksempelvis kæden Boulders.dk er vokset til otte centre i storbyerne med løfte om ”otte unikke haller i Aarhus, København og Odense med bouldering, kaffe, funktionel træning, problemløsning og fællesskab.”

Padelsportens succesformel
Hos Beest Boulders i Amsterdam, kan man i øvrigt vælge at dreje til venstre i stedet for højre, når man går ind i den nedlagte fabrikshal, der huser herlighederne. Så kigger man direkte ind i et kommercielt padelcenter med samme venlige atmosfære, tilgængelighed og fleksibilitet, som præger klatrescenen.

Padelsportens fremmarch opleves ikke kun i Danmark. I Danmark har Dansk Padel Forbund uden at få en krone i offentlig støtte skabt verdens måske største holdturnering, der går på tværs af både foreninger og kommercielle centre, og antallet af centre vokser år for år.

I padel finder man lidt af den samme entreprenørånd, tilgængelighed og sociale atmosfære, som man også oplever i bouldering-centrene, men man ser samtidig en tendens til, at padel nærmer sig de mere traditionelle ketsjersportsgrene som tennis og badminton i den forstand, at dygtiggørelse, turneringsvirksomhed og sportslige strukturer er med til at fastholde spillere i sporten, samtidig med, at sportens tilgængelighed tiltrækker mange nye spillere.

Hvad er det præcis, der skaber de vedholdende trends?

Hvorfor forsvinder nogle trends ret hurtigt, mens andre bider sig fast og bliver folkeeje i idrætten?

Kan man sætte idrætsudvikling på formel ved at kigge nærmere på idrættens trends og deres udviklingskurver?

Deltag i IdrætsPlatformens webinar med analytiker Resie Hoijmakers fra Mulier Instituut på mandag den 27. januar kl. 09.00-10.00. Læs mere om program og tilmelding nedenfor.

Hvad kan andre idrætstrends lære af padelsportens imponerende vækst? Kilde: Dansk Padel Forbund.