Tid til facit. Nåede Visionen i mål?
Det er tid at gøre facit for DIF og DGI’s fælles vision Bevæg dig for livet. Nåede man egentlig i mål? Foto: Marino Bobetic, Unsplash.com
DIF og DGI gav i 2013 sig selv 10 år i perioden fra 2015 frem til 2025 til at gøre halvdelen af befolkningen aktiv i idrætsforeningerne, mens mindst 75 pct. af befolkningen skulle dyrke ’idræt i almindelighed’ i den såkaldt Vision 25-50-75. Visionen nåede ikke i mål med de kvantitative målsætninger, men det var nok heller ikke det væsentligste.
Af Henrik H. Brandt, daglig leder af IdrætsPlatformen
Nåede de så målet med den Vision?
Ikke, hvis man måler DIF og DGI’s fælles Vision 25-50-75 med den oprindelige målestok, som Danmarks Idrætsforbunds daværende formand Niels Nygaard og DGI’s daværende formand Søren Møller hev frem ved lanceringen af Visionen på DGI’s årsmøde den 9. november 2013.
Visionen nåede ikke de officielle kvantitative mål.
Men Visionen nåede dybest set sit egentlige mål: Nemlig en manifestering af det idrætspolitiske styrkeforhold til fordel for idrætsorganisationerne. Det mål blev dybest set nået allerede i 2014 - altså inden igangsætningen af de egentlige visionssamarbejder på tværs af de to rivaliserende organisationer DIF og DGI.
Læs også:
Evaluering, del 2: Hvad vi lærte af Visionen
Men først en lille introduktion til denne artikel, der opgør resultaterne af Bevæg dig for livet, som ved lanceringen hed Vision 25-50-75.
Visionen blev født i forbindelse med Kulturministeriets Udredning af idrættens økonomi og struktur i 2012-2014.
Udredningen tydeliggjorde den store vækst i andre dele af idrætten end den klassisk foreningsbaserede idræt. Samtidig gav udredningen pres på idrættens sociale profil i forhold til udsatte eller inaktive målgrupper og i forhold til nye organiseringsformer og aktivitetsformer som gadeidræt.
Idrætsorganisationerne imødegik med lanceringen af den fælles Vision regeringens forsøg på at ’skumme midler af’ udlodningsmidlerne i størrelsesordenen 75 mio. kr. Midlet var politisk lobbyarbejde blandt partiernes idrætsordførere på Christiansborg samt lanceringen af en fælles vision med mål for såvel foreningsdeltagelsen som for den generelle idrætsdeltagelse.
”På det grundlag vil DIF og DGI inden 2025 arbejde for at mindst 50% af befolkningen dyrker idræt i en idrætsforening og mindst 75% dyrker idræt i almindelighed,” som det hed i DIF/DGI’s fælles indspil til scenariedelen af Udredningen af idrættens struktur og økonomi.
DIF og DGI tilbød altså at “tage ansvar'“ for langt mere end den foreningsidræt, der er medlem af idrætsorganisationerne og har formel medbestemmelse i idrætsorganisationerne.
Daværende kulturminister Marianne Jelved (R) tog positivt imod tilbuddet på DGI’s årsmøde i 2013. Senere fandt Visionen 25-50-75 vej ind i den såkaldte politiske stemmeaftale på tværs af Folketingets partier. Stemmeaftalen af den 6. maj 2014 manifesterede den politiske konklusion på Udredningen af idrættens økonomi og struktur:
”Parterne bag aftalen er enige om, at idrætspolitikken skal bygge videre på foreningsidrætten, der gennem mere end 100 år har været grundstenen i dansk idræt. Parterne bakker op om Danmarks Idrætsforbunds og DGI’s fælles vision ”25-50 75”, som skal sikre, at 75 procent af den danske befolkning i 2025 dyrker idræt, heraf skal 50 procent foregå i foreningsregi. Samtidig skal idrætspolitikken tage højde for, at selvorganiseret idræt og idræt i privat regi i dag spiller en stor rolle i mange danskeres hverdag, ligesom der er behov for at få en endnu større del af de ikke-aktive til at dyrke idræt. Ambitionen er at nå en endnu højere andel end 75 procent af befolkningen.”
Stemmeaftalen sikrede mere stabile midler til Sport Event Denmark og Anti Doping Danmark, men indeholdt ingen nye midler til idrætstiltag uden for organisationerne. Ret beset var Vision 25-50-75 dermed i mål for idrætsformændenes vedkommende: De daværende organisationsformænds egentlige mål med visionen var at undgå, at der blev investeret udlodningsmidler ’uden om’ idrætsorganisationerne mod, at idrætsorganisationerne orienterede sig bredere end blot foreningsidrætten.
Niels Nygaard og Søren Møller skrev det tilmed direkte i en kronik i Jyllands-Posten den 7. april 2014:
”Visionen rummer et historisk nybrud. For med målet om, at 75 pct. af befolkningen skal være idrætsaktiv, påtager vi os et medansvar for den samlede befolknings aktivitetsniveau – og dermed en forpligtelse til at arbejde for, at flere skal være fysisk aktive, også selv om det ikke nødvendigvis foregår i en idrætsforening… Dansk idræt har udviklet sig til en mangfoldig sektor med mange aktører – statslige, kommercielle og frivillige – og mange nicher. Men det frivillige foreningsliv bør fortsat udgøre rygraden i den danske idrætsmodel. Derfor vil vi gerne advare imod eventuelle overvejelser om – med afsæt i udredningen – at styrke andre dele af idrætten på bekostning af den frivillige foreningsidræt. Det vil i givet fald være et skridt i en helt forkert retning, hvis ambitionen er at få flere til at dyrke idræt,” hed det i kronikken.
Derfor vil vi gerne advare imod eventuelle overvejelser om – med afsæt i udredningen – at styrke andre dele af idrætten på bekostning af den frivillige foreningsidræt. Det vil i givet fald være et skridt i en helt forkert retning, hvis ambitionen er at få flere til at dyrke idræt.
Søren Møller, DGI og Niels Nygaard, DIF i kronik i Jyllands-Posten den 7. april 2014
Så langt om succesen med det egentlige, omend uudtalte mål med visionen.
Den seneste oversigt over tildeling af statslige midler til idræt viser, at idrætsorganisationerne lige siden er lykkedes nærmest til overmål med at holde andre aktører fra fadet.
Figuren viser fordelingen af statslige midler til idræt. Kilde: Finansloven og tipsaktstykket.
At den ’succes’ så var en rigtig dårlig idé i forhold til at komme i mål med løfterne i den kvalitative del af Vision 25-50-75, er en ganske anden sag. Politik har sin egen logik.
Først ved Visionens udløb her i 2025, ser det ud til, at det lykkes for gadeidrætten efter mange års kamp at få en solid bevilling fra finansloven. 6 mio. kr. om året er på vej til gadeidrætten fra en ny pulje de kommende fire år. Det var ellers en udvikling, DIF og DGI direkte advarede imod i deres scenarieindspil under udredningen i 2013:
“I en tid hvor idrætsorganisationerne i Danmark indgår i tæt strategisk samarbejde om at udvikle idrætten i Danmark, vil det være uhensigtsmæssigt at udskille én specifik idrætsaktivitet fra resten af idrætten. Måden at udvikle gadeidrætten er ikke ved at splitte gadeidrætten op i flere separate og selvstændige organisationer. Det vil ikke være formålstjenligt at etablere én yderligere landsdækkende organisation udelukkende på baggrund af idrætsaktiviteten,” skrev DIF og DGI dengang.
Men nok om forhistorien.
Nu til opgørelsen i bakspejlet anno 2025 af, om Visionen nåede de officielle kvantitative mål.
De kvantitative mål blev ikke nået
Først nogle forbehold for opgørelsen af Visionens resultater:
For det første er Visionens kvantitative mål løst i fugerne. Man tog i forbifarten ved lancering af Vision 25-50-75 udgangspunkt i Idrættens Analyseinstituts måling af Danskernes motions- og sportsvaner, som senest var gennemført i 2011.
Den undersøgelse viste, at 86 pct. af børn mellem 7 og 15 år og 64 pct. af de voksne svarede ja til spørgsmålet: ”Dyrker du regelmæssigt sport eller motion”. På tilsvarende vis svarede 86 pct. af børnene og 41 pct. af de voksne, at de dyrkede deres idrætsaktivitet i forening/klub.
Danskernes motions- og sportsvaner bygger på respondenternes selvvurderede svar og havde aldrig været tænkt som ‘facitliste’ for en målbar vision. Visionen kom derfor utilsigtet til at politisere såvel medlemstal i organisationerne som befolkningens svar på diverse spørgeskemaer.
Siden lanceringen af Visionen har både Syddansk Universitet (CISC) og DIF/DGI samt Danmarks Statistik lanceret yderligere idrætsvaneundersøgelser. Der er gået inflation i tallene, og undersøgelsernes metodiske valg har stor påvirkningskraft på resultaterne.
Idrættens Analyseinstitut har netop gennemført en ny dataindsamling til Danmarks motions- og sportsvaner. Resultaterne offentliggøres senere på foråret. Man må formode, at den undersøgelse er mest konsistent i forhold til 2011-tallene, selv om befolkningens opfattelse af begreberne ’forening/klub’ og ’fysisk aktivitet’ kan have ændret sig over tid.
For det andet må man naturligvis tage forbehold for, hvad en Vision overhovedet kan tilskrives af indflydelse på 10 års tendenser i idrætten.
Overordnede samfundsforhold som kommunal og statslig økonomi samt privatøkonomi, uddannelse, coronapandemi og modetendenser spiller naturligvis en stor rolle. Mere interne idrætsforhold som drift og anlæg af faciliteter, private aktørers tiltag, adgang til naturen, byplanlægning og generelle tiltag og gode ideer hos idrætsudbyderne spiller naturligvis en kæmpe rolle – Vision eller ej. Visionens ‘mantraer’ som tværgående samarbejder i kommunerne eller tilpasning af kendte idrætsgrene til voksne motionister var i fuld gang inden lanceringen af Visionen.
En god vision kan dog være løftestang for arbejdet med alle de områder, der kan påvirke idrætten.
Nordea-fonden og Tryg Fonden tilførte i perioden i alt 202 mio. ekstra kroner til visionsarbejdet. Dette beløb skal dog ses i sammenhæng med, at DIF/DGI i årtiet mellem 2015-2024 har modtaget i alt 6,3 mia. kr. i udlodningsmidler. Man må tage forbehold for, om fondsmidlerne dybest set kunne have gjort mere gavn for idrætsdeltagelsen, hvis de havde været anvendt på andre motionsformål i større bekneb for udviklingsmidler end DIF og DGI.
En direkte årsagssammenhæng mellem Vision og idrætsdeltagelse er meget svær at udskille. Det er en trossag, hvad man tilskriver Visionen af påvirkningskraft i forhold til positive eller negative tendenser i idrætsdeltagelsen i perioden.
Undervejs i visionsperioden måtte DIF/DGI erkende, at den kvantitative del af visionen var svær at arbejde med. Derfor ændrede visionen navn til Bevæg dig for livet. Man gik så at sige fra konkrete målsætninger til en mere diffus vision om at løfte bredt på idrætten.
Men hvad siger tallene i forhold til den oprindelige mere målbare vision?
Helt overordnet viser tallene, at perioden har været kendetegnet af en stor stabilitet.
Visionen startede på ryggen af flere års stabil fremgang i idrætsdeltagelsen. I årene forinden havde DIF lanceret en række udviklingstiltag med tilpassede idrætsaktiviteter for at få flere voksne ind i foreningerne, og DGI havde med stor succes lanceret DGI Træningskultur, som siden blev til Foreningsfitness, hvor også DIF var blevet en formel medspiller.
I de første år fladede med visionen fladede idrætsdeltagelsen ud. Væksten skete primært uden for foreningernes regi.
Corona-nedlukningerne gav et yderligere negativt hak i 2020-2021, men siden har tallene for både idræts- og foreningsdeltagelse til gengæld løftet sig.
2023 var det første år i visionsperioden, hvor medlemstilvæksten lå over befolkningstilvæksten.
Man når altså ikke i mål med de kvantitative målsætninger i Visionen, men er tilbage på det vækstspor, der også prægede idrætsdeltagelsen i ‘rivaliseringsårene’ mellem DIF og DGI årene inden lanceringen af visionen.
Nedenfor en opgørelse over idrætsudviklingen i perioden med Visionen.
Generel idrætsdeltagelse
Idrættens Analyseinstituts undersøgelser for Danskernes motions- og sportsvaner var den oprindelige benchmark for visionen. Den seneste undersøgelse i 2020 var påvirket af corona-nedlukninger. Man må alt andet lige formode, at foreningsdeltagelsen er tilbage på sporet, når de nye 2024-tal kommer. Har man så tilmed holdt fast i corona-tidens tårnhøje tal for selvorganiseret idrætsdeltagelse, kan der være positive tal på vej.
Tendensen i voksnes idrætsdeltagelse ifølge Danskernes motions- og sportsvaner (Idrættens Analyseinstitut)
Udvikling i organiseringsformer i årene med Visionen, voksne +16 år. 2020-tallene er påvirket af corona-nedlukninger (Idrættens Analyseinstitut)
Samfunds-eksperimenters indvirkning på idrætsdeltagelsen
Med forbehold for forskelle i metode kan Danmarks Statistiks kvartalsvise tal i Kulturvaneundersøgelsen give en indikation af helt aktuelle tendenser i idrætsdeltagelsen.
Professor Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet har netop offentliggjort rapporten Samfunds-eksperimenters indvirkning på voksnes idræts- og motionsdeltagelse.
Rapporten indeholder en analyse af data fra Kulturvaneundersøgelsen fra 2018 til 2023. Her er det muligt at udskille tendenserne i de 25 såkaldte visionskommuner fra landets øvrige kommuner.
Tallene peger på, at de 25 såkaldte visionskommuner i 2023 har haft en mere positiv udvikling i såvel den generelle idrætsdeltagelse som foreningsdeltagelsen siden 2018 end ikke-visionskommuner. Der er dog tale om meget små forskelle på et par procentpoint.
De såkaldte Visionskommuner har haft en lidt bedre udvikling i antal idrætsaktive voksne borgere ifølge de foreløbige tal for 2023. Tallene er borgernes selvrapporterede tal. Kilde Kulturvaneundersøgelsen og SDU.
Foreningsdeltagelsen blandt voksne ligger i Kulturvaneundersøgelsens tal meget langt fra Visionens oprindelige mål om en foreningsdeltagelse på 50 pct. Faktisk ligger voksne danskeres deltagelse i motionscentre over deltagelsens i foreningsidræt i Kulturvaneundersøgelsen, mens privat idræt næsten havde overhalet foreningsidræt hos voksne i Danskernes motions- og sportsvaner 2020.
Nu kan ’motionscentre’ i princippet godt være foreningsdrevne, men det var alt andet lige ikke hensigten med lanceringen af visionen, at foreningsidrætten skulle ’overhales’ som idrætsarena for voksne.
Borgernes selvrapporterede foreningsdeltagelse har udviklet sig mere positivt i de såkaldte visionskommuner i 2022-2023 end i øvrige kommuner. Kilde: Kulturvaneundersøgelsen og SDU.
Stabile medlemstal
En sidste indikator for målene i Visionen er idrætsorganisationernes egne medlemstal.
Også her er der tale om en indikator med usikkerheder i forhold til foreningernes indberetninger og de bagvedliggende definitioner. Hovedorganisationerne DIF, DGI og Dansk Firmaidræt har siden 2012 haft en fælles medlemsindberetning i det såkaldte Centralt ForeningsRegister. Ved indførelsen af CFR-registret og fælles medlemsdefinitioner tog medlemstallene af metodiske grunde et stort hop fra 2011 til 2012. Det er således svært at sammenligne officielle medlemstal længere tilbage i tiden end til 2012.
CFR-tallene viser antal medlemskaber. Man tæller altså flere gange, hvis man både er medlem af en håndboldklub og en tennisklub. Organiseringsgraden i foreninger under de tre idrætsorganisationer er altså lavere end medlemsgraden. Derfor ligger idrætsorganiationernes reelle markedsandel af befolkning under de tal, man kan udlede af organisationernes registrerede medlemskaber i forhold til befolkningstilvæksten og langt under Visionens mål på 50 pct. i forening:
Figuren viser antal medlemskaber i idrætsorganisationerne i forhold til befolkningsunderlaget fordelt på aldersgrupper. Størst vækst har organisationerne relativt set blandt de yngste børn. Kilde: CFR/Statistikbanken.
Til gengæld sørger CFR efter 2012 for, at man kun tæller med én gang, selv om ens forening eksempelvis er medlem af såvel DGI som et specialforbund under DIF. Der er i praksis tale om et meget stort overlap mellem DIF og DGI. Selv om DGI i perioden fra 2012 er vokset fra ca. 1,5 mio. i 2012 til 1.867 mio. medlemmer i 2023, er forskellen i unikke medlemskaber, som altså kun er medlem af en forening under DGI, blot vokset fra 334.080 unikke medlemmer i 2012 til 348.702 i 2023.
Men lad os lige kigge på den officielle medlemsudvikling siden etableringen af CFR i 2012.
For at se udviklingen på medlemstal i forhold til befolkningstilvæksten benyttes indekstal. Det fremgår af figuren, at medlemsudviklingen i forhold til befolkningstilvækst var stagnerende indtil 2017, herefter begyndte en svag vækst, som dog blev brutalt afbrudt af corona-nedlukningerne i 2020-2021, hvorefter medlemstallet har taget god fart efter corona.
2023 var det første år, hvor medlemstilvæksten i DIF alene og DIF-DGI tilsammen lå over befolkningstilvæksten. Altså en stigning i markedsandel, hvis man kan sige det på den måde. DIF-DGI har i de senere år desuden haft større vækst end Dansk Firmaidræt. Lægger man alle tre idrætsorganisationer sammen, ser man derfor en mere afdæmpet vækst.
Idrætsorganisationernes medlemsvækst i relation til befolkningstilvæksten, 2012-2023. Kilde: Kørsel fra CFR.
For at gå lidt mere i detaljer med medlemstilvæksten, giver det mening at sammenligne med perioden før lanceringen af visionen. Af metodiske grunde må man her holde sig til DIF’s medlemsudvikling og udelukke overgangen fra 2011 til 2012 fra analysen.
Som det fremgår, havde DIF god medlemsvækst i årene lige efter den kuldsejlede fusion med DGI i 2008, blandt andet i kraft af øget voksenfokus i årene op til lanceringen af visionen.
Mønstret minder en del om det mønster, vi ser igen i disse år:
Medlemsvækst i forhold til befolkningstilvækst i DIF i årene 2000-2011. Kilde: Kørsel fra CFR
Medlemsvækst i forhold til befolkningstilvækst i DIF i årene 2012-2023. Kilde: Kørsel fra CFR
Endnu en interessant sammenligning kan være at se på, hvordan de danske idrætsorganisationer har klaret sig i visionsperioden i forhold til deres norske søsterforbund. Her viser medlemstallene, at corona-nedlukningerne slog norsk foreningsidræt mere ud af kurs end dansk foreningsidræt.
Norges Idrettsforbund halser fortsat efter befolkningstilvæksten, mens den danske foreningsidræts medlemstal har slået stærkt igen. Begge lande har dog atter vækst i foreningsdeltagelsen. Sammenlignelige medlemstal er ikke tilgængelige for Sverige på grund af forskellige opgørelsesmetoder. De norske tal omfatter udelukkende specialforbund og ikke firmaidrætten.
De danske idrætsorganisationernes medlemstal har i forhold til befolkningstilvæksten rettet sig bedre efter corona-pandemien end Norges Idrettsforbunds. Kilde: Indekstal efter CFR, Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå og Idrettens Nøkkeltalsrapport (NIF).
Hovedforklaringen hedder fitness
En sidste opgørelse baseret på medlemstal er et kig efter nærmere forklaringer på medlemsudviklingen. I Danmark er det svært at se et mønster i de idrætsgrene, som undervejs i forløbet med visionen har været udnævnt til såkaldte visionsidrætter med samarbejde mellem specialforbund og DGI.
Flere af de oprindelige større visionssatsninger som cykling, atletik/løb og floorball er ved afslutningen af visionen præget af betydelige organisatoriske og økonomiske udfordringer på forbundsniveau.
I andre specialforbund som eksempelvis fodbold har det nu skrinlagte visionsarbejde mellem DBU og DGI kun fyldt en ganske lille del af virksomheden. Andre idrætter som badminton, tennis/padel, svømning fortsætter samarbejder mellem DGI og specialforbund på pragmastisk vis, selv om der fra 2025 ikke længere er adgang til fondsmidler fra Nordea-fonden og TrygFonden.
Nogle visionsidrætter har haft medlemsfremgang i visionsperioden, andre tilbagegang.
Skærer man ind til benet, synes især én idrætsaktivitet at kunne forklare hovedparten af foreningsidrættens relative medlemsfremgang i visionsperioden, nemlig fitness i forening.
DGI lancerede med stor succes DGI Træningskultur som led i foreningens omstillingsproces fra en hård fortolkning af ’folkelig idræt’ til bredere accept af fleksibilitet, sundhed og motionsidræt i årene efter årtusindskiftet. Senere hæftede også Danmarks Idrætsforbund sig på den fælles satsning i Foreningsfitness, og væksten har været nærmest ubrudt lige siden.
Væksten i foreningsdrevet fitness var altså i fuld gang inden lanceringen af Vision 25-50-75, og vækstkurven har holdt ved. Samtidig er succesen med fitness i forening måske det bedste eksempel på, at vækst i foreningsidrætten i høj grad sker i samspil med og ikke i modspil med selvorganiserede eller kommercielle tendenser.
Noget tyder på, at foreningsfitness i højere grad end andre idrætsgrene får fat i nye foreningsudøvere, mens andre foreningsidrætter med medlemsfremgang måske går mere på ‘strandhugst’ hos andre foreningsaktiviteter.
Figuren viser foreningsidrættens vækst i sammenligning med befolkningstilvæksten med eller uden fitness i forening. Kilde: Kørsel fra CFR og Danmarks Statistik.
Hvis man kan lære noget af medlemsudviklingen i årene med Vision 25-50-75, er det med andre ord, at forskellige organiseringsformer primært har interessekonflikter, hvis den ene organiseringsform rent økonomisk favoriseres stærkt i forhold til andre organiseringsformer. I forhold til at gøre flere borgere aktive eller at udvikle nye og attraktive idrætsmuligheder, går flere organiseringsformer i trivsel derimod hånd i hånd. Fitness vækster fint i forskellige organiseringsformer på samme tid.
Lad os derfor som afslutning på denne artikel vende tilbage til DIF og DGI’s egentlige mål med lanceringen af Vision 25-50-75:
En fræk hypotese kunne være, at idrætsudviklingen i Danmark havde været mere positiv, hvis ikke DIF og DGI som det egentlige motiv for lancering af Vision 25-50-75 havde haft held til at forhindre staten i at investere bredere i idrætsudvikling. Min påstand vil være, at Visionen fra fødslen lagde en fartdæmper på sin egen mulighed for succes.
Læs også:
Evaluering, del 2: Hvad vi lærte af Visionen
Læs også IdrætsPlatformens kommentar fra den 23. december 2023: Hvordan skal idrættens næste vision se ud?
Har du skrevet dig op til IdrætsPlatformens gratis nyhedsbrev ‘Nyt fra idrætssektoren’ med viden, perspektiv og tilbud om (uformel) komptenceudvikling. Klik på linket og skriv dig op (Mailchimp).
