Velkommen til en ambitiøs platform for kompetenceudvikling, samarbejde og synlighed

Kompetenceudvikling, samarbejde og synlighed for alle aktører i idrætten er IdrætsPlatformens overordnede formål. Foto Unsplash.com

Af Henrik H. Brandt, IdrætsPlatformen Danmark

Velkommen til en ambitiøs ny platform for kompetenceudvikling, samarbejde og synlighed i den brede danske idrætssektor.

Hvorfor og for hvem har vi stiftet IdrætsPlatformen Danmark? Hvorfor mener vi, at der er behov for et forum, hvor kompetenceudvikling og nye samarbejdskonstellationer kan opstå og udvikle sig på tværs af hele idrætssektoren samt behov for at fremme en stærkere ’brancheidentitet’ i den brede danske idrætssektor?

Nedenfor følger 10 gode grunde til, at IdrætsPlatformen Danmark med den håbede opbakning fra medlemmer, samarbejdspartner og deltagere i arrangementer og temagrupper kan blive et banebrydende initiativ, der medvirker til at løfte en i forvejen spændende idrætssektor i Danmark til et endnu højere niveau:

Beskæftigelsen har været støt stigende på idrættens hovedområder i de senere år. Kilde: Danmarks Statistik

Behovet for brancheidentitet og mere synlige karriereveje
Normalt italesætter eller opfatter man i Danmark ikke idrætten som en branche. Idrætten har et enormt islæt af frivilligt engagement fra næsten 300.000 frivillige trænere og ledere i formelle positioner. Man anslår, at op imod en halv mio. danskere udfører frivilligt arbejde i idrætsforeninger, og idrættens foreningsliv er på mange måder Danmarks største folkelige bevægelse. Ikke desto mindre er idrætten samtidig en voksende branche og del af arbejdsmarkedet med over 25.000 beskæftigede i de primære delsektorer i 2018, ifølge Danmarks Statistik.

IdrætsPlatformen vil skabe en klarere forståelse af idrætten som beskæftigelsesområde og være med til at drive kompetenceudvikling og afbalancerede overvejelser om, hvordan man bedst udvikler den samlede idrætssektor som professionelt felt såvel som frivillig sektor i de kommende år.

Stigende professionalisering kalder på overblik og omtanke
Idrætssektoren er ikke blot et voksende beskæftigelsesområde, men også et voksende uddannelsesområde, som i årtusindets første årtier har været præget af etableringen af en række nye formelle uddannelsestilbud og stigende optag på uddannelserne til i dag et niveau omkring 12.000 fuldtidsstuderende på forskellige idrætsrelaterede uddannelser, ifølge Danmarks Statistik. De formelle uddannelser supplerer idrætsorganisationernes egen tradition for en omfattende uformel kursusvirksomhed rettet mod frivillige ledere og trænere. Faktisk er uddannelse og kompetenceudvikling en afgørende forudsætning i alle dele af idrætssektoren.

Mange af nutidens studerende vil i fremtiden skabe deres egne stillinger og små virksomheder. Andre vil bidrage til øget professionalisering af det kendte idrætsfelt.

Hvor får de studerende netværk og forståelse for deres fremtidige karrieremuligheder? Hvordan sikrer man relevansen af de mange uddannelsestilbud i forhold til idrættens tendenser og markedets behov? Hvordan skaber man en strategisk kobling mellem tilgangen af veluddannet arbejdskraft, som ’vil leve af det,’ og realiseringen af de mange potentialer i en sektor, hvor frivillighed og frivillige ledere og trænere kulturelt, værdimæssigt og strukturelt fortsat er bærende.

IdrætsPlatformen vil gerne byde ind med gode forslag og nye løsninger i samspillet mellem uddannelse, viden og idræt.

Nødvendigheden af øget synlighed og bredere inddragelse
Idrætssektoren er præget af et velorganiseret og politisk velrepræsenteret foreningsliv samt et ganske fragmentarisk billede af mange andre aktører: Private aktører, faciliteter, professionelle atleter, nye aktiviteter og idrætsgrene, eventarrangører, aftenskoler, idrætshøjskoler og efterskoler, medier og sponsorer, uddannelsesområdet, leverandører, turisme- og oplevelsesindustrien, events, camps og personlige instruktører samt et væld af sundhedsaktører og sociale aktører, der på forskellige vis ’benytter’ idræt som et middel til at løfte andre samfundsmæssige dagsordener.

IdrætsPlatformen vil bringe begge halvdele af ‘spillepladen’ mere i spil - og mere i samspil. Grafik: Idkon.dk

IdrætsPlatformen vil synliggøre aktørerne mere for hinanden og for omverdenen og bidrage til en styrket inddragelse og dialog samt etableringen af attraktive ’mødesteder’ for hele sektoren.

IdrætsPlatformen vil skabe nye samarbejder og øget opmærksomhed på rammevilkår og udviklingspotentialer i hele den brede idrætssektor.

Ligeledes kan man bedre markedsføre og sælge nogle af den danske idrætssektors styrker og innovative ideer uden for landets grænser ved at arbejde strategisk med ’klynger’ og blive bedre til at samarbejde på tværs af hele sektoren.

Stigende forventninger til idrætssektoren
Idræt er et tværsektorielt fænomen, hvor de kulturpolitiske og demokratiske aspekter foreningsdannelser og eliteidræt fortsat er de bærende søjler i en forvaltningsmæssig og politisk kontekst.

Idrættens kulturpolitiske udgangspunkt suppleres i stigende grad af øget opmærksomhed på potentialerne i idræt og fysisk aktivitet i forhold til især sundhed (sundhedsadfærd, forebyggelse og behandling), social inklusion, egns- og byudvikling, turisme- og erhvervsfremme m.v.

Idræt kan altså både være ’et mål i sig selv’ og et ’middel’.

Skal idrættens infrastruktur stærkere i spil i forhold til brede samfundsmæssige dagsordener, eller skal idrætssektoren vokse ved at byde stærkere ind på bredere dagsordener som eksempelvis fysisk inaktivitet, sundhed, ensomhed, erhvervsudvikling etc., skal kompetencerne og udsynet i sektoren hele tiden skærpes.

IdrætsPlatformen vil være med til at styrke forståelsen for og udviklingen af idrætssektorens potentialer i en bredere samfundsmæssig kontekst.

Teknologien ændrer spillepladen med stigende hast
Teknologi har altid spillet en væsentlig rolle i idrætten såvel i fremkomsten af konkrete idrætsgrene som i udviklingen af rekvisitter og fysiske anlæg. Teknologien spiller desuden en stigende rolle i forhold til idrættens rammevilkår såsom administration og drift, kommunikation, kommercialisering, globalisering osv.

Ret beset vender digitalisering, sociale medier og ny teknologi i disse år op og ned på styrkeforhold og ejerforhold i store dele idrætssektoren.

IdrætsPlatformen vil hjælpe med at formidle såvel udfordringer som potentialer for idrætssektoren ved den teknologiske udvikling i idrætten og samfundet generelt.

Demografiske forskydninger kræver omstilling og innovation i idrætssektoren
Idrætten udvikler sig som store dele af det danske samfund i forskellige hastigheder i disse år i takt med demografiske forandringer i forhold til alderssammensætning, urbanisering, uddannelsesniveau etc. De demografiske forhold skaber udfordringer både i land og by, og mange steder er der behov for en omstilling af etablerede aktører til nye målgrupper eller vilkår, mens der andre steder er behov for at finde nye investeringsmodeller eller arkitektoniske løsninger for at imødegå pladsproblemer og stigende efterspørgsel.

Helt lavpraktisk er store dele af idrætten og idrættens strukturer samtidig i en omstillingsproces fra et primært børne- og ungdomsfokus til et større fokus på voksne, ældre eller hidtil inaktive befolkningsgrupper.

Padel er et eksempel på en hastigt voksende sportsgren, der ikke kan placeres i et bestemt hjørne af idrætssektoren. mange faktorer spiller sammen i sportens aktuelle vækst. Foto: Henrik H. Brandt

IdrætsPlatformen vil spille en aktiv rolle som katalysator for nødvendige forandrings- og udviklingsprocesser i idrætssektoren som svar på de demografiske forskydninger og nye behov i samfundet.

Et dynamisk organisationsbillede kræver nye tilgange
Idrætsbilledet i Danmark har i de senere år været præget af et stadigt tættere politisk og organisatorisk samarbejde mellem de to traditionelt største og rivaliserende idrætsorganisationer, DIF og DGI, mens den ’anden halvdel af spillepladen’ i idrætssektoren til gengæld har været yderst fragmentarisk og præget af en strøm af nye organisationsdannelser, nye idrætsforbund og -aktiviteter, kommercielle sammenslutninger, branchesammenslutninger, selvejende statslige institutioner mv.

Der skal være plads til både konsolidering og fornyelse i en dynamisk og effektiv idrætssektor. I praksis er væksten i idrætsdeltagelsen gennem de seneste mange år sket uden for idrættens etablerede strukturer. Derfor er der behov for at skabe overblik, synlighed, inddragelse, organisatorisk udvikling og nye samarbejdsflader for aktørerne i hele den brede idrætssektor.

IdrætsPlatformen vil arbejde for at gøre kagen større – for alle.

’Stedet’ som organisationsform er en ny organisationsform
Idrætsbilledet i Danmark er traditionelt opdelt i foreningsdrevet, selvorganiseret eller kommercielt drevet idræt, men i praksis flyder organisationsformerne i stigende grad sammen, lige som en hybrid organisationsform med ’stedet’ som organisationsform vinder frem.

’Stedet’ som organisationsform henviser til proaktive faciliteter eller sågar virtuelle serviceydelser, som navigerer i flere rationaler på én gang: stat, marked og civilsamfund, og som foruden at servicere aktører fra alle tre sfærer selv udvikler idrætsaktiviteter og programmer for borgerne i en social, sundhedsmæssig eller oplevelsesorienteret kontekst.

IdrætsPlatformen vil være inspirator og katalysator for innovation, ideer og samarbejder i den måde, vi organiserer og udbyder idrætten på i Danmark. Vores infrastruktur i form af faciliteter og fysiske rammer skal endnu mere i spil.

Folkeoplysningen skal hele tiden forny sig
Folkeoplysningen har gennem mere end et århundrede været en afgørende faktor i at ruste befolkningen til at begå sig og tage ansvar for egen tilværelse i takt med samfundsudviklingen.

Folkeoplysningsloven er dog en ren foreningslov, der har sigte på at fremme én bestemt organiseringsform i idræts- og fritidslivet, hvilket ofte bevidst eller ubevidst præger tænkningen i idrætten og skaber visse formelle og uformelle barrierer for at udvikle og afprøve andre løsningsmodeller i idrætten.

I praksis ser vi ofte dynamiske foreninger vokse delvist ud af folkeoplysningslovens rammer, mens andre aktører omvendt yder væsentlige bidrag til befolkningens dannelse, til at engagere nye målgrupper eller til at imødekomme samfundets krav og forventninger uden at leve op til folkeoplysningslovens definitioner.

IdrætsPlatformen vil inspirere og assistere folkeoplysningens dynamiske aktører med fornyelsesprocessen i styrket samspil med andre dele af idrætssektoren og i takt med samfundsudviklingen.

Øget synergi til beslægtede sektorer
Idræt er jo bare idræt, og spillereglerne er et universelt sprog, som alle kan forstå og begå sig i. Eller?

Mange af idrættens samarbejdspartnere, det være sig sundhedsaktører, uddannelsesaktører, kommercielle partnere, sociale organisationer og aktører, arkitekter og bygherrer, politiske beslutningstagere eller iværksættere har gennem årene ’slået sig’ på idrætten, fordi idrætten langt fra er så simpel eller entydig en sektor at finde rundt i, som det måske ser ud til udefra.

IdrætsPlatformen byder ind med enorm erfaring og kendskab til den brede danske idrætssektor. Platformen vil være en indgang til og katalysator for styrket samspil og samarbejde mellem idrætten og det omgivende samfund. Platformen kan være med til at drøfte og italesætte udfordringer og potentialer, som eksempelvis idrættens aktører og aktører fra resten af den kulturelle sektor har til fælles.

IdrætsPlatformen vil formidle og udvikle samspillet mellem idrætten og andre samfundssektorer på en ny måde.