Idrættens arbejdsstyrke skal levere på nye udfordringer
Børnefodbold er et godt eksempel på, at idrættens professionalisering stiller stigende krav til kompetencer og giver nye muligheder for såvel frivillige trænere og ledere som for nuværende og fremtidige fagfolk i sektoren. Foto: Smartgoals
Af Henrik H. Brandt, IdrætsPlatformen Danmark
Da tre ud af fire respondenter i en undersøgelse blandt idrætsrelaterede danske arbejdsgivere i 2018 svarede, at de forudså nye krav til kompetencer og kvalifikationer i en idrætssektor i forandring, var de næppe synske i forhold til de udfordringer, idrætssektoren et års tid senere ville gå igennem under den verdensomspændende Covid-19 pandemi.
De massive tilkendegivelser fra idrættens arbejdsgivere afspejlede småmænd blot, at idrætssektoren herhjemme allerede var i kraftig forandring i tiden før Corona-krisen. Det seneste år med nedlukninger og restriktioner i idrætten har dog forstærket og yderligere kompliceret en udvikling, der allerede var i gang: Den danske idrætssektor er i forvandling fra sit udspring som en rendyrket frivillig sektor til en langt mere professionaliseret sektor, hvor frivillige, deltidsansatte og fuldtidsansatte medarbejdere fungerer i et ofte komplekst samspil mellem frivillighed og beskæftigelse samt profit og not-for-profit.
European Sector Skills Alliance for Sport
Det var netop idrætssektorens igangværende forandring, der lå bag den meget ambitiøse europæiske arbejdsmarkedsundersøgelse ’European Sector Skills Alliance for Sport and Physical Activity’ (ESSA-Sport), som er koordineret af European Observatoire for Sport and Activity (EOSE) i årene 2016-2019.
Formålet med undersøgelsen var at identificere størrelsen og strukturen på det idrætsrelaterede europæiske arbejdsmarked og identificere mangler og potentialer i arbejdsmarkedets struktur og arbejdsstyrkens kvalifikationer.
For Danmark deltog Idrættens Analyseinstitut i projektet. Den danske del af undersøgelsen indeholdt blandt andet en spørgeskemaundersøgelse blandt idrætsrelaterede arbejdsgivere fra såvel foreningsliv som forbund, den kommercielle sektor som offentlige forvaltninger og faciliteter. Samlet deltog 348 arbejdsgivere i undersøgelsen, og besvarelserne bekræfter billedet af, at den danske idrætssektor i lighed med idrætssektoren i mange andre europæiske lande er i stor forandring.
Tre ud af fire arbejdsgivere er enige eller meget enige i, at den danske idrætssektor er i forandring, og at forandringerne stiller krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer i fremtiden:
Nye kvalifikationer og kompetencer bliver nødvendige i den danske idrætssektor. Kilde ESSA-Sport/Idrættens Analyseinstitut
Adspurgt på en lidt andre måde svarer 7 ud af 10 danske arbejdsgivere fra idrætssektoren i undersøgelsen, at deres organisation vil få behov for en bedre kvalificeret arbejdsstyrke i fremtiden. I forhold kravene til arbejdsstyrkens kvalifikationer i fremtiden gælder arbejdsgivernes forventninger om stigende krav såvel de frivillige som de ansatte kræfter i sektoren.
ESSA Sport undersøgelsen spiller ind i hele grundlaget for etableringen af IdrætsPlatformen Danmark.
Idrætssektoren herhjemme er på mange måder blevet en branche. En mangfoldig branche med masser af deltidsansatte og frivillige samt masser af unge medarbejdere med relativt lavt uddannelsesniveau, men også en branche med stigende formalisering på uddannelsesområdet og stigende krav og forventninger fra såvel kunder/medlemmer som det omgivende samfund til de ydelser, idrætssektoren formår at levere.
I ESSA-Sport undersøgelsen svarer næsten 7 ud af 10 danske idrætsudbydere, at de har behov for nye typer af kursus/uddannelse for at få opfyldt organisationens behov i fremtiden.
Folkeoplysning i nye former? Idrætten har brug for at løfte sig i de kommende år på kvalifikationer og kompetencer. Kilde: ESSA-Sport/Idrættens Analyseinstitut
IdrætsPlatformen Danmark er i høj grad etableret for at anerkende og imødekomme netop den stigende professionalisering af såvel den frivillige som den kommercielle del af den danske idrætssektor.
Ligeledes ønsker IdrætsPlatformen at bidrage til en løbende debat om sammenhængen mellem sektorens faktiske behov og udvikling i forhold til relevansen og tilgængeligheden af viden og uddannelse i sektoren.
Endelig ønsker IdrætsPlatformen naturligvis selv at bidrage til en stærkere brancheidentitet og til uformel kompetenceudvikling i sektoren gennem medlemsaktiviteter og temagrupper med nogle af de skarpeste fagfolk og vidensaktører fra den danske idrætssektor blandt værterne.
Forandringen af den danske idrætssektor var allerede i gang før Covid-19 pandemien, men begivenhederne i 2020 har blot yderligere forstærket krav og forventninger til idrætssektorens kapacitet til at aktivere nye borgere i idræt og fysisk aktivitet og til at navigere i et samfund i hastig forandring.
Går vi tilbage i nationens grundtvigske arv, ville vi nok have talt om behovet for folkeoplysning.
Behovet for folkeoplysning er akkurat det samme i vor tid som i Grundtvigs dage. Nu blot poleret op og suppleret med smarte termer som kompetenceudvikling og brancheidentitet. Men opgaven er akkurat den samme: Idrætssektoren herhjemme skal moderniseres til at levere optimalt i den tidsepoke, den skal fungere i.