Statslig idrætspolitik: De kendte modtagere vinder hver gang

Kun ganske få procent af de statslige midler til idræt går til formål, der ligger uden for den etablerede foreningsidræt, eliteidræt eller store sportsevents. Foto: Markus Spiske, unsplash.com

Af Henrik H. Brandt, daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark

De faste modtagere vinder stort set hver gang i kampen om statslige investeringer til idrætsformål, viser en gennemgang, IdrætsPlatformen har foretaget af forskellige statslige bevillinger til idrætten i 2024 og 2025.

Vi hører ofte, at idrætsbilledet er i hastig forandring med mange nye aktører, eller at politikere ønsker at skabe mere lighed i idrætsdeltagelsen eller tiltrække nye målgrupper til idrætten.

I praksis er det dog fortsat stort set umuligt for nye aktører eller tiltag at blive tilgodeset af statslige investeringer i idrætsformål, hvis de ikke i forvejen er blandt de aktører, som tilgodeses gennem en lovbestemt plads på udlodningsloven.

Tallene for den statslige støtte til idrætsformål nedenfor er tilvejebragt gennem udlodningsloven, andre finanslovsbevillinger eller det såkaldte tipsaktstykke, der udmønter Kulturministeriets beskedne egenandel af udlodningsmidlerne til idrætsformål.

De statslige investeringer i idrætsformål er nærmest totalt domineret af de etablerede beløbsmodtagere både via udlodningsloven og bevillinger fra finansloven.

For at sætte tendensen tydeligt op:

Staten investerer i 2024 ca. 1.119 mia. kr. til idrætsformål. Heraf går 64,4 pct. pr. automatik via udlodningsloven direkte til de tre faste beløbsmodtagere på foreningsidrættens vegne, DGI, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Firmaidrætsforbund.

Yderligere knapt 26 pct. går til de fem selvejende statslige institutioner, som er faste beløbsmodtagere fra udlodningsloven, nemlig Lokale og Anlægsfonden, Idrættens Analyseinstitut (Idan), Sport Event Denmark, Anti Doping Danmark og Team Danmark.

I forhold til Team Danmark er det lovbestemte tilskud fra udlodningsloven i de senere år suppleret af en betragtelig ekstrabevilling fra finansloven.

Tabellen viser udviklingen i tilskud fra udlodningsloven til de etablerede beløbsmodtagere. Kilde: Finansloven 2025

Yderligere 5,1 pct., af de statslige midler udgøres af de såkaldte spillehalsmidler i en pulje, der kan ansøges af lokale idrætsforeninger. Disse puljer administreres af DIF, DGI og Firmaidrætten, men kan ansøges til lokale formål og kan i princippet også gå til gadeidrætsforeninger el.lign. uden for idrætsorganisationerne.

Siden 2018 har lokale foreninger haft mulighed for at søge tilskud til deres egne initiativer fra spillehalsmidlerne.

Sociale formål eller målrettede ekstramidler til gadeidræt, udsatteidræt, paralympisk eliteidræt osv. modtager ca. 4 pct. af de statslige midler til idræt i 2024. Her er det dog ligeledes en fordel at være et initiativ i regi af idrætsorganisationerne, da hovedparten af midlerne går til sociale initiativer som Get2Sport, Veteranprojektet eller Idræt for Sindet (DAI), som alle er en del af DIF-idrætten.

Selv om de etablerede idrætsorganisationer i forvejen modtager hovedparten af de statslige midler, bliver målrettet socialt arbejde tydeligvis ikke anset som kerneopgaver for idrætsorganisationernes udlodningsmidler, men forudsætter statslige ekstrabevillinger, når især DIF bevæger sig ind på det sociale område.

Sammenfattende kan man sige, at hvis ikke statens midler går direkte til de tre store idrætsorganisationers egen forvaltning og prioriteringer, går midlerne i altovervejende grad enten til selvejende institutioner, der direkte understøtter især DIF-idrættens formål (Team Danmark, Sport Event Denmark og Anti Doping Danmark), eller de går til sociale initiativer i regi af (primært) DIF-idrætten.

Sociale aktører fylder kun ganske lidt
Enkelte selvstændige organisationer som Broen Danmark, Ombold, Sport for Livet (Værestedsidrætten) og Gadeidrætten (Game) samt til dels Lykkeliga tilgodeses ad forskellige kanaler via Kulturministeriets tipsaktstykke eller særlige bevillinger på Finansloven. Det samlede beløb til de selvstændige sociale aktører når op på i alt 13 mio. kr. svarende til 1,2 pct., af de samlede statslige midler i 2024.

Kulturminister Jakob Engel Schmidt (M) sikrede i forbindelse med finansloven for 2025, at fem socialt orienterede idrætsprojekter fast understøttes med i alt 10 mio. kr. fra 2025 og de efterfølgende fire år. Hvor stor en del af disse penge, der er nye midler, og hvor stor en del, der supplerer eksisterende småbevillinger til flere af organisationerne, står endnu ikke klart.

Det fremgår meget tydeligt af tal og tabeller, at det først og fremmest er beløbsmodtagere på udlodningsloven, der nyder godt af statslige midler til idræt. De største stigninger i statslige investeringer i idræt sker dermed ikke gennem løbende prioriterede politiske vedtagelser, men pr. automatik via udlodningsloven efter lovens faste fordelingsnøgle.

De tre hovedorganisationer, DIF, DGI og Firmaidrætten, modtager i alt over 100 mio. kr. mere i tilskud fra udlodningsloven i 2025, end de gjorde fem år tidligere i 2020.

De fem selvejende institutioner på udlodningsloven modtager efter samme bevillingsautomatik 53 mio. kr. mere end for fem år siden, hvoraf de 20 mio. kr. dog skyldes en særskilt ekstrabevilling til Team Danmarks arbejde med eliteidrætten via Finansloven. Team Danmark er sikret en årlig ekstrabevilling på 20-25 mio. kr. fra finansloven hvert år frem til OL i Los Angeles.

Som tilfældet Team Danmark viser, er det ikke helt umuligt at komme til fadet med ekstrabevillinger hos den statslige kassemester. Det hælper dog særligt på mulighederne for at tiltrække politikernes gunst, hvis man arbejder med eliteidræt eller events. I årene fra 2025-2029 investerer staten via Erhvervsministeriet i alt 80 mio. kr. i forberedelser og afvikling af VM i landevejscykling 2029. De første 3,5 mio. kr. af denne bevilling udløses i 2025.

I 2025 blev der plads på Finansloven til en engangsbevilling på 5,0 mio. kr. til et Skakkens Hus samt 2,0 mio. kr. til etablering af et Institut for sportsdommere med det tidligere folketingsmedlem Jens Rohde som initiativtager. Endelig sender finansloven via Nordatlantpuljen et anlægstilskud på i alt godt 25 mio. kr. til Færøerne i 2024 og 2025 til en indendørs nationalarena, Førøya Arena, i Torshavn.

Ingen tegn på nybrud
Er der nogen tegn at spore på opbrud eller nytænkning i den statslige idrætspolitik?

Umiddelbart ikke.

Langt hovedparten af de statslige investeringer i idræt sker pr. automatik og uden den store idrætspolitiske refleksion. Kun ganske små og lidt sporadiske beløb fordeles via de årlige forhandlinger om finansloven, og man skal også i 2024-2025 have den store lup frem for at finde tegn på nye strategiske tanker eller idrætspolitiske omprioriteringer i de statslige bevillinger.

Ikke desto mindre byder de kommende år på nogle muligheder for at træde nye spor:

Regeringen har både i 2025 og 2026 afsat 67 mio. kr. til forsøg med et kulturpas, der skal nå målgruppen af unge under 25 år, som hverken har tilknytning til uddannelses- eller arbejdsmarkedet. Midlerne til såvel kultur- som idrælsformål er ikke konkret udmøntet endnu. Det er uvist, om der kun bliver tilskud til unges deltagelse i idrætsforeninger, eller om kulturpasset tænkes bredere og f.eks. omfatter tilskud til målgruppens deltagelse i privat organiseret idræt. I første omgang er DGI den udvalgte idrætsaktør i regeringens partnerskab om kulturpasset og ungeløftet for unge uden for arbejds- og uddannelsesmarkedet.

I 2025 åbner det ligeledes nye muligheder, at regeringen påbegynder arbejdet med en ny folkesundhedslov. Hvor de statslige midler til idræt i dag nærmest udelukkende finansierer det ’aktive medborgerskab’ og lystbetonede i foreningsidrætten eller eliteidræt, vil folkesundhedsloven rumme en mulighed for at investere i målrettede folkesundhedsinitiativer i regi af andre aktører som den private sektor, lokale idrætsfaciliteter eller sociale/sundhedsorienterede NGO’er for netop at nå nye målgrupper med konkrete, sundhedsorienterede programmer og tiltag til fremme af fysisk aktivitet og trivsel.

2025 vil vise, om der kommer nye tilgængelige folkesundhedsmidler til fremme af fysisk aktivitet, og om også disse midler i givet fald primært vil blive investeret gennem idrætsorganisationerne.

Beløbene er sammenstillet af Tipsaktstykket til idrætsformål 2024 og Finansloven 2025.

Denne artikel indgår i IdrætsPlatformens nye nyhedsbrev ‘Nyt fra Idrætssektoren’. Tryk på logoet nedenfor og skriv dig op til at modtage nyhedsbrevet 2-4 gange om måneden.

NB: Kilderne til udlodningsmidlerne er Finansloven 2025 i regi af Finansministeriet. Desuden indgår tipsaktstykket il idrætsformål for 2024 (2025-midlerne er ikke udmøntet endnu) samt øvrige bevillinger til idrætsformål i forskellige ministerier via Finansloven. Det er lidt at et detektivarbejde at finde de idrætsrelaterede bevillinger, og hvis der er fejl eller mangler i tabellerne, hører vi det gerne.