Børns bevægelse halter langt efter målet
Mange bevægelsesaktivitet i hverdagen - og især teenagernes - halter langt efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Foto: Andrey K, unsplash.com
Syddansk Universitet statusrapport med fysiske målinger af børns bevægelsesaktivitet tegner et tankevækkende billede af det fysiske aktivitetsniveau hos danske børn og unge i dagligdagen. Rapporten ”Fysisk aktivitetsadfærd i skole, børnehave og fritid blandt 3- til 17-årige børn og unge i Danmark” kan inspirere til konkrete og målrettede indsatser for mere fysisk aktivitet i forskellige livsarenaer for børn og unge.
Af Henrik H. Brandt, daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark
Vi vidste det måske godt inderst inde, men en ny rapport fra Syddansk Universitet sammenstiller og dokumenterer fem konkrete målinger af børns bevægelsesmønstre, så det er umuligt at misforstå:
Mange danske børn bevæger sig alt for lidt i dagligdagen. Børnenes bevægelsesaktivitet ligger langt fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger til fysisk aktivitet. Får børnene ikke gode bevægelsesvaner med på vejen, vil det med al sandsynlighed også påvirke deres voksenliv.
Forskergruppens ønskeseddel til at få mere gang i børns bevægelsesaktivitet er lang. Særligt kan nævnes:
Yderligere bevægelse i weekenden
Yderligere bevægelse om vinteren
Yderligere bevægelse for de ældste ungdomsårgange
Mindre forskel i bevægelsesefterslæbet hos pigerne i forhold til drengene
Langt mindre polarisering, idet en gruppe børn og unge i dag er nærmest totalt fysisk inaktive
Der bliver ikke tid til at sidde på hænderne hos forældre, dagsinstitutioner, skoler, fritidsliv eller tilrettelæggerne af aktiv transportpolitik, hvis børn og unges bevægelsesvaner i hverdagen skal løsrives fra en stadigt mere stillesiddende hverdag og konverteres til en hverdag, hvor børns bevægelsesaktivitet lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet.
Tallene i rapporten ”Fysisk aktivitetsadfærd i skole, børnehave og fritid blandt 3- til 17-årige børn og unge i Danmark” er fremkommet ved, at en forskergruppe fra Syddansk Universitet har sammenfattet konkrete målinger med såkaldt accelerometer fra fem større danske bevægelsesstudier blandt i alt 7.550 børn i årene 2016-2023.
I de fem studier har børn i forskellige aldersklasser typisk fået målt deres konkrete bevægelsesaktivitet med accelerometer gennem en periode på en uge. Undersøgelsen medtager målinger med accelerometer fastspændt på låret, hvilket effektivt registrerer bevægelsesmønstre som sidde, stå, gå, løbe og cykle samt opgør tiden brugt på fysisk aktivitet med varierende aktivitet.
Rapporten bygger altså på konkrete målinger af børn og unges faktiske bevægelse.
Langt fra målene om fysisk aktivitet
Under halvdelen af pigerne fra 10-års alderen og under halvdelen af drengene fra 13-års alderen lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn og unge mellem 5-17 år er moderat fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen for at bevare en god fysisk og mental sundhed samt fremme en sund livsstil på lang sigt.
Figuren viser børns bevægelsesaktiviteter i minutter pr. dag som et gennemsnit over hele dagen og året.
Den fysiske aktivitet i dagligdagen skal mindst være med moderat intensitet, så børnene bliver let forpustede, og mindst tre gange om ugen skal aktiviteten være med høj intensitet, så børnene bliver forpustede. Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn og unge udfører aktiviteter, der styrker musklerne mindst tre gange om ugen.
Børns bevægelse er afgørende for voksenlivet
Resultaterne er ganske tankevækkende, hvis man kobler børnenes faktiske bevægelse i hverdagen med den forskningsmæssige viden om betydningen af fysisk aktivitet, som rapporten også sammenfatter kort:
”Fysisk aktivitet er en vigtig sundhedsfremmende adfærd for børn og unge. Regelmæssig fysisk aktivitet bidrager ikke kun til at opretholde en sund vægt og styrke konditionen, men fremmer også den kardiovaskulære og metaboliske sundhed, øger det mentale velbefindende og kan på langt sigt være med til at forebygge en bred vifte af kroniske sygdomme. Fysisk aktivitet i barndom og ungdomsårene spiller desuden en central rolle i udviklingen af glæde ved bevægelse og i opbygningen af nødvendige kompetencer, herunder motoriske færdigheder, for at kunne engagere sig i sport og idræt. Dette er afgørende for at fremme vedvarende deltagelse i fysisk aktivitet ind i voksenlivet,” som det hedder i rapporten.
Fysisk aktivitet i barndom og ungdomsårene spiller desuden en central rolle i udviklingen af glæde ved bevægelse og i opbygningen af nødvendige kompetencer, herunder motoriske færdigheder, for at kunne engagere sig i sport og idræt. Dette er afgørende for at fremme vedvarende deltagelse i fysisk aktivitet ind i voksenlivet
Rapporten viser et støt dalende fysisk aktivitetsniveau hos både drenge og piger gennem opvæksten med drenge som generelt mere fysisk aktive end piger. Rapporten viser samtidig, at weekender generelt er mere stillesiddende end hverdage med mandag-torsdag som de typisk mest fysisk aktive dage.
Stor polarisering af bevægelse
Gennemsnitstal for danske børns fysisk aktivitet er én ting. Rapporten viser, at der i hver aldersgruppe er meget stor variation mellem de mindst og de mest aktive. Der er tale om en polarisering af bevægelse.
Rapporten viser, at hverdagens arenaer som daginstitution eller skole og transporten til skolen tæller højt i ’aktivitetsregnskabet’. Data viser samtidig, at når børnene begynder på en mere struktureret skolehverdag omkring 1.-2. klassetrin, begynder deres fysiske aktivitetsniveau gradvist at aftage år for år gennem resten af opvæksten.
Data viser samtidig meget klart, at skolearenaen langt fra alene bidrager til den anbefalede fysiske aktivitet for børn og unge trods lovgivningens forventning om et dagligt fysisk aktivitetsniveau i skolen såvel i idrætstimerne som i andre sammenhænge. Skolen lægger dog trods alt en bund for næsten samtlige børn og unge.
Når der alligevel er stor variation mellem børnene, skyldes det i høj grad store forskelle i børn og unges fysiske aktivitetsniveau i fritiden.
Undersøgelsen kan ved hjælp af måleudstyret sætte tal på børn og unges deltagelse i højintens fysisk aktivitet mindste tre gange om ugen. Her viser tallene igen, at særligt pigerne og særligt de ældste ungdomsårgange langt fra når det anbefalede niveau på mindst 15 minutters højintens bevægelse mindst tre gange om ugen.
I weekenden, hvor børns fritidsaktiviteter spiller ind, falder især de ældste teenageårgange i øjnene som sande bevægelsesøkonomer, hvor omkring halvdelen af de 15-17 årige ikke når op på blot to minutters højintens fysisk aktivitet i løbet af en weekenddag.
Mange børn - især pigerne - er langt fra at nå op på de anbefalede 15 minutters høkintens aktivitet tre gange om ugen.
Om rapporten
Titel: Fysisk aktivitetsadfærd i skole, børnehave og fritid blandt 3- til 17 årige børn og unge i Danmark. En kortlægning baseret på accelerometermålinger blandt 7,550 deltagere fra fem befolkningsundersøgelser
Forfattere: Peter Lund Kristensen, Jan Christian Brønd, Mette Toftager, Niels Christian Møller, Lise Hestbæk, Randi Jepsen, Natascha Holbæk Pedersen1og Anders Grøntved fra hhv. Institut for Idræt og Biomekanik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet og Center for sundhedsforskning, Nykøbing Falster Hospital, Nykøbing Falster.
Download rapporten på dette link.
Modtag nyhedsbrevet fra IdrætsPlatformen
Vil du gerne modtage artikler som denne fra IdrætsPlatformen Danmark, anbefaler vi dig at skrive dig op til det gratis nyhedsbrev ’Nyt fra Idrætssektoren’, som kommer 2-4 gange hver måned med perspektiver, viden og tilbud om uformel kompetenceudvikling i den brede danske idrætssektor. Klik på logoet nedenfor.
