Kampen om talenterne skærper til – og ikke kun på banen
Trænere og instruktører er blandt de professioner, hvor idrætssektoren har et nærmest umætteligt behov for arbejdskraft, hvis sektoren skal kunne byde ind på samfundsrelaterede opgaver. Foto: Unsplash.com
Af Henrik H. Brandt, daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark
Talentudvikling i idrætssektoren handler om langt mere end den talentudvikling, der forgår blandt atleterne nede på banen.
Fremtidens talentudvikling i idrætten handler i høj grad også om at få flere unge mennesker til at engagere sig og føle sig fristede af en langsigtet karrierevej i den idrætssektor, hvor de meget ofte gør sig tidlige erfaringer på arbejdsmarkedet, men kun sjældent bliver hængende.
Nogenlunde sådan må den overordnede konklusion lyde efter sidste uges medlemsmøde i organisationen European Observatoire of Sport & Employment (EOSE) i Madrid.
Her drøftede ca. 40 repræsentanter for idrætsrelaterede uddannelser eller organisationer i de fleste europæiske lande gennem tre dage idrætssektorens behov og udfordringer med kvalificeret arbejdskraft.
Samlet viser de helt nye tal fra EOSE, at idrætssektoren i EU-landene + Storbritannien beskæftigede 1,958 mio. mennesker i 2023.
Store potentialer kræver arbejdskraft
Tallene viser en sektor, der i de fleste europæiske lande inklusive Danmark har gjort et fornemt comeback efter Covid19-pandemiens nedlukninger og satte nye beskæftigelsesrekorder i 2023. Men idræt er samtidig en sektor, hvor mangel på arbejdskraft og attraktive karrieremuligheder begynder at gøre rigtig ondt på sektorens kapacitet til at levere på en række vitale samfundsbehov og potentialer, som EOSE oversat til en dansk kontekst sammenfatter således på tværs af de europæiske lande:
Folkesundhed og polarisering i idrætsdeltagelsen
Økonomisk vækst og udvikling gennem idræt
Udvikling af lokalsamfund, herunder integration og social inklusion
Uddannelse, herunder personlig og social udvikling
Arbejdspladser, karrieremuligheder og kompetenceudvikling
Flere europæiske lande oplever store udfordringer med at få besat deres stillinger i idrætssektoren, dels på grund af demografiske udfordringer, dels på grund af uattraktive beskæftigelsesvilkår i forhold til andre brancher.
Nogle lande som eksempelvis Frankrig, Holland og Belgien har taget overordnede strategiske initiativer for at sikre tilstrækkeligt med menneskelige ressourcer i sektoren i fremtiden. Lande som Danmark er ikke nået til at tilgå idrættens arbejdsmarked strategisk i forhold til en række lurende udfordringer med arbejdskraft, kompetencer og beskæftigelsesvilkår.
EOSE’s medlemsmøde i Madrid den 13.-15. december 2025 bød på mange perspektivrige diskussioner om tendenser på idrættens arbejdsmarked. Foto: EOSE
Skal idræt overhovedet være et arbejdsmarked?
Mange deltidsjobs
I lande som Sverige og Danmark med stor tradition for frivillighed i idrætten, ser det ud til, at frivillighed og beskæftigelse i den grad går hånd i hånd. Danmark og Sverige er faktisk de nationer i EU, hvor idrætssektoren fylder mest af det samlede arbejdsmarked, helt nøjagtigt 1,31 pct. af beskæftigelsen på det danske arbejdsmarked.
Danmark er samtidig det land, hvor unge mennesker i alderen 15-24 år fylder mest af idrættens arbejdsmarked, helt nøjagtig 41 pct. Forklaringen er formentlig først og fremmest den, at idrætssektoren med mange små aktører og skæve arbejdstider i høj grad deltidsansætter unge studerende til både instruktørjobs og servicefunktioner.
Hverken de unge eller arbejdsgiverne har nødvendigvis nogen forestilling om, at idrætsjobbet skal være en permanent karrierevej i modsætning til eksempelvis de øst- eller sydeuropæiske lande, hvor en beskæftigelse i idrætten i langt højere grad er et karrierejob.
Sådan har det måske altid været, men i en tid, da idrætten netop skal og vil byde ind på mange samfundsrelaterede dagsordener, og hvor eksempelvis idrættens faciliteter gennemgår en større omstillingsproces, kan konsekvensen være, at masser af talent til udvikling af idrætssektoren går tabt for idrættens aktører.
Danmark har med 63 pct. deltidsansatte i idrætssektorens arbejdsstyrke langt den største andel af deltidsbeskæftigede i idrætten i Europa. For mange beskæftigede er idræt blot et studiejob eller en bibeskæftigelse. Det giver fleksibilitet på arbejdsmarkedet, men samtidig også udfordringer med faglighed og kontinuitet og ganske enkelt et stort tab af talent, fordi de dygtigste unge medarbejdere for sjældent bliver hængende i idrætten.
Strategiske løsningsmodeller er påkrævede
Lande som Belgien og Frankrig søger at løse udfordringerne med at sikre de beskæftigede i idrætten en bæredygtig levevej gennem særlige organisationer, som fungerer som jobformidling og om nødvendigt hjælper med at varetage arbejdsgiverfunktioner for de ofte små og fragmenterede arbejdsgivere i sektoren.
Man forsøger at afhjælpe sektorens udfordringer med at sikre medarbejderne en tilstrækkelig livsindkomst eller med sæsonudsving eller spidsbelastninger ved at understøtte et mere fleksibelt arbejdsmarked.
Som individ har man ofte brug for flere arbejdsgivere eller for en kombination af selvstændighed og lønnet arbejde for at kunne oprette en tilstrækkelig indkomst og dermed forblive en ressource for idrætssektoren på den længere bane.
IdrætsPlatformen vil i 2025 fortsat forfølge de mange uforløste potentialer for den danske idrætssektor omkring organiseringen af idrættens arbejdsmarked, fremtidens jobmuligheder og sammenhæng mellem uddannelsessektoren og idrætten.
Vi vil bringe en række relevante eksempler og tilgange til organisering af idrætssektoren og dens arbejdskraft på banen fra andre europæiske lande.
Vi står meget gerne til rådighed for uddannelsesaktører, idrætsaktører eller offentlige institutioner, som ønsker at få et overblik over fremtidens behov og udfordringer på det idrætsrelaterede arbejdsmarked.
Deltag i undersøgelsen af idrættens arbejdsmarked
Hvis du er arbejdsgiver i den brede idrætssektor, kan du understøtte arbejdet ved at besvare den igangværende undersøgelse af ‘Fremtidens arbejdskraft i idrætssektoren’.
Læs mere om projektet In Forms og gå til det danske spørgeskema i den europæiske undersøgelse på linket nedenfor