Jobvæksten i idrætssektoren fortsætter
Idrætssektorens primære delsektorer beskæftigede i alt 16.730 årsværk i 2023, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik
Af Henrik H. Brandt, daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark
Idrætssektoren fortsætter med at vokse som arena for beskæftigelse. Antallet af jobs i idrætssektoren satte rekord igen i 2023 med 16.730 årsværk og 29.290 gennemsnitligt beskæftigede i sektoren, viser helt friske tal fra Danmarks Statistik.
Stigningen i antal årsværk svarer til næsten tre pct. flere ansatte end året før.
Spørgeskemaundersøgelse
Deltag i undersøgelsen blandt idrættens arbejdsgivere om idrættens arbejdsmarked og beskæftigelsesformer på dette link
Det er især den frivillige sektor med foreninger og idrætsorganisationer, der oplever en stigende professionalisering med stadigt flere ansatte.
Sportsklubber og forbund tegner sig med 7.668 årsværk for næsten halvdelen (46 pct.) af den samlede beskæftigelse i idrætssektorens fire delsektorer i Danmarks Statistiks opgørelse. Går man tilbage til 2015, det første år med en tilgængelig statistik, tegnede foreninger og forbund sig blot for 35 pct. af den samlede beskæftigelse i sektoren.
Modsat viser tallene, at fitness-sektoren fortsat ikke helt har nået omdrejningerne fra før Covid-19 pandemien i 2020-2021. Dengang blev mange fitnesscentre, yogaudbydere mv. hårdt ramt af nedlukningerne, mens foreningslivet kom mere smertefrit igennem og hurtigere på fode igen takket være stor velvilje fra kommuner, statslige støtteordninger og medlemmer.
Figuren viser antal årsværk fordelt på delsektorer i idrætten. Kilde: Danmarks Statistik
Beskæftigelsen i idrætssektoren har en række særlige karakteristika, som gør den anderledes end mange andre sektorer.
Først og fremmest er der mange deltidsjobs og store sæsonudsving i sektoren. Hvis man kigger på antallet af personer i beskæftigelse med skæringsdatoen ultimo november 2022, var antallet af beskæftigede i de fire hovedsektorer i idrætssektoren på i alt 42.291 personer.
En anden interessant indikator i Danmarks Statistiks data er sektorens samlede lønsum, som i 2022 var på 7,367 mia. kr. Det svarer til en lønsum på 465.088 kr. pr. årsværk i en branche, hvor der er store udsving mellem de mange deltidsbeskæftigede og personer i fuldtidsjobs.
Interessant nok viser tallene her, at den frivillige sektor med idrætsforeninger og idrætsorganisationer, herunder kontraktansatte atleter, er lønførende i forhold til de øvrige sektorer, fitness-sektoren, idrætsfaciliteter og øvrige sportsaktiviteter. Den kommercielle fitness-sektors beskæftigede er ’billigst i drift’ rent lønmæssigt.
Figuren viser lønsum pr. årsværk i idrætssektorens delsektorer i 2023. Kilde: Danmarks Statistik
En ekstra lille analyse af idrætssektoren som beskæftigelsesområde er at kigge på den gennemsnitlige normering pr. ansat.
I en sektor med mange deltidsansatte, er det tydeligt, at de færreste unge i sektoren er ansat på fuld tid, mens normeringen pr. ansat er højere blandt de ældre beskæftigede i sektoren. Det hører med, at tallene for sportsklubber/idrætsorganiationers beskræftigelse indeholder 1.431 årsværk blandt ansatte sportsudøvere, hvoraf de fleste må formodes at være unge. I alt beskæftigede sportsklubber i 2023, ifølge Danmarks Statistik 2.032 årsværk og 6,781 beskæftigede i gennemsnit under 25 år.
Dette er naturligt, hvis man tænker på en sektor med mange deltidsansatte træner/instruktører og mange sæsonarbejdere osv., men samtidig væsentligt i forhold til indretningen af arbejdsmarkedet og i forhold til at gøre idrætssektoren til en attraktiv karrierevej og tiltrække den nødvendige arbejdskraft i fremtiden.
Særligt blandt de unge har idrætssektoren mange deltidsjobs. Figuren viser den gennemsnitlige normering (antal årsværk/det gennemsnitlige antal beskæftigede) i 2023. Kilde: Danmarks Statistik
i Danmark er vi vant til primært at anskue idrætssektoren som en arena for frivillighed, men som data tydeligt viser, er idrætssektoren efterhånden et væsentligt arbejdsmarked.
Samtidig byder både foreninger/idrætsorganisationer, idrætsfaciliteter og den private sektor ind på stadig flere samfundsområder som folkesundhed, social inklusion, erhverv, events etc. Dertil kommer, at idrætten i sig selv gennemgår en professionalisering med stigende krav og forventninger til blandt andet trænere og instruktører.
Idrætssektoren skal derfor tænke strategisk i forhold til rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, lige som det bliver nødvendigt at kigge på de karriereveje og levevilkår, man tilbyder de beskæftigede i sektoren.
Spørgeskema: Hjælp os med at undersøge idrættens arbejdsmarked
IdrætsPlatformen deltager netop i disse uger i en europæisk spørgeskemaundersøgelse blandt idrætssektorens arbejdsgivere i regi af European Observatoire of Sport and Employment (EOSE) om fremtidens arbejdskraft og beskæftigelsesformer i sektoren.
Vi vil være meget taknemmelige for at modtage besvarelser fra danske idrætsrelaterede arbejdsgivere.
Læs mere om undersøgelsen på dette link eller gå direkte til det danske spørgeskema nedenfor. Det tager ca. 10 minutter at gennemføre spørgeskemaet.