Tæt på idrættens komplekse imperiebyggerier
Vejen Idrætscenter og direktør Jakob Sander har en ambition om at runde en omsætning på 100 mio. kr. i 2030. Foto: Vejen Idrætscenter
Af Erling Madsen, Ajour pressebureau
Artiklen er første gang bragt i reportageform i HI’s blad Idræt-Kultur-Fritid nr. 290, december 2024. Man kan tilmelde sig abonnement på branchebladets elektroniske udgave ved at sende navn, organisation og e-mail til: hi-red@ajourpress.dk. Find hele bladet på dette link.
Der findes store idrætscentre, og så findes der de rigtig store komplekse arena- og stadionbyggerier eller idrætscentre og idrætsparker, der rækker videre end idrætten og ind i andre oplevelsesøkonomiske eller sundhedsmæssige sektorer.
På Konferencen på Idrættens Branchedage i Vejen den 6. november 2024 gik en session i dybden med nogle af disse “Idrætssektorens imperier. Multicentre og store idrætsparker som motor for vækst, turisme og lokal udvikling.” Anledningen var planer og udfordringer omkring nogle af de største og mest ambitiøse spillere på området.
Værten for Idrættens Branchedage den 5.-7. november 2024, nemlig Vejen Idrætscenter/SportsCenter Danmark, er i sig selv et eksempel på en idrætsfacilitet i konstant udvikling. Vejen Idrætscenter har en ambition om at nå en omsætning på 100 mio. kr. i 2030.
Et gennemgående træk ved idrættens største faciliteter er, at idræt ikke er hovedbeskæftigelsen alene: sundhed, kultur, turisme, ejendomsudvikling, konferencer, overnatning og catering er nogle af de andre områder, idrætsfaciliteterne »breder« sig over.
Lokalt kraftcenter med national rækkevidde
“Lokalt kraftcenter med nationale ambitioner gennem sport og fællesskab,” var overskriften for direktør Jakob Sander fra Vejen Idrætscenter, som slog på, at omdrejningspunktet for det sydjyske idrætscenter er fællesskab og oplevelser. Eksempelvis har Vejen Idrætscenter et familiemedlemsskab, som giver adgang til næsten alle aktiviteter og rabat i caféen. Denne ordning har mere end 4.500 medlemmer som supplement til de omkring 70 foreninger og en lang række skoler og andre faste brugere, der også har hjemsted i centret.
Idrætscentret i Vejen har åbent alle årets dage. Ifølge direktøren er 111 timers offentlig adgang til svømmehallen hver ugen dansk rekord. Senest har Vejen Idrætscenter i løbet af det seneste år bygget endnu 22 ferielejligheder for 17,5 millioner kr. Omsætningen rundede r i 2024 ca. 70 millioner kr., og ambitionen er at runde de 100 millioner kroner i 2030:
”Jeg tror vi kan have 5-10 megacentre i Danmark med +100 millioner kroner i omsætning,” vurderede Jakob Sander.
Vejen Idrætscenter bygger på tre ben:
Hverdagscenter med 70 hjemmehørende foreninger, 30 institutioner og over 4.500 medlemmer med adgang til centret.
Et centrum for sundhed, hvor det sociale fællesskab over en kop kaffe er vigtigt.
Feriecenter i form af events, lejre for sportshold og idrætsferier for familier.
Kombinationen af flere brugergrupper sikrer, at centret altid har gæster og aktiviteter - året rundt.
”Ud fra de tre ben kan man lave rigtig mange ting,” nævnte Jakob Sander. Vejen idrætscenter inviterer også til teaterforestillinger, koncerter, udstillinger og konferencer. Vejen Idrætscenter driver et sportshotel og et sportshostel og nu også en række ferielejligheder - med yderligere enheder på vej. Centret trækker over én million gæster om året – flere fra andre europæiske lande – og har i alt 80 årsværk.
Vejen Idrætscenter er en selvejende institution, som hvert år modtager ca. syv millioner kroner fra Vejen Kommune i lokaletilskud og betaling for skoletimer osv.
I 2025 venter Jakob Sander et overskud på to millioner kroner. Han håber at nå i mål med anlægget af en 1.700 kvm aktivitetshal til forventet 12 millioner kr.
Mange ting skal til for at give succes
Jakob Sander fremhæver en del forudsætninger, som skal til for at give succes. Bl.a. samarbejde med lokale foreninger, erhvervsliv og kommune.
Øget digitalisering (altså også indsamling og brug af data), en løbende plan for udviklingen, løbende vedligehold og renovering og en professionel bestyrelse. Centrets bestyrelse arbejder med fokuspunkter som øget digitalisering, værtskab & oplevelsesøkonomi, strategiske partnerskaber, generationsskifte og fysisk helhedsplan.
Udfordringerne er mange:
”Vi skal have kapital til konstant udvikling. Vi har mange varer på hylderne, og det giver en høj kompleksitet. Vi skal også tiltrække medarbejdere til arbejde dag, aften og weekender. Jakob Sander tilføjede, at kompleksiteten gør, at det ikke har været til at opdrive en samlet IT-løsning.
Se Jakob Sanders oplæg om Vejen idrætscenter fra Idrættens Branchedage.
Nedrivningsarbejdet og byggeriet af et nyt fodboldstadion i Aarhus er i fuld gang, men mange forudsætninger er forudsat uafklarede for idrættens fremtid i Kongelunden. Foto: Henrik H. Brandt
Kongelunden: Én milliard kroner for 25 fodboldkampe om året
Oprindelig havde Aarhus Kommune 500 mio. kr. til rådighed fra de private donatorer Salling Fondene og Lind Invest. Kommunne have selv committed 250 mio. kr. til udvikling af et moderne fodboldstadion og en udvikling af hele det bynære park- og skovområde, nu kaldet Kongelundem, som omfatter blandt andet Idrætsparken, Jysk Væddeløbsbane, Mindeparken og en række skov- og parkarealer.
Men regningen og kompleksiteten er vokset i projektet. Foreløbig er 746 millioner kroner vokset til én milliard kroner alene for et nyt stadion i Aarhus, og hovedparten af donatorernes penge går nu ind i stadionprojektet, hvor AGF skal afvikle sine årlige 20-25 hjemmekampe. Stadionbyggeriet betyder samtidig en omfattende fysisk omrokering med nedrivning og genopførelse af flere øvrige idrætsanlæg i Kongelunden: Nyt Sportens Hus (Team Danmark Center), nyt atletikstadion og en foreløbig nedrivning af Aarhus Cyklebane. Desuden skal der opføres et midlertidigt superligastadion i Vejlby, hvor AGF skal afvikle sine hjemmekampe i byggeperioden fra forventet 2025-2026.
”Men én milliard kr. til et nyt stadion giver ikke yderligere kapacitet til idræt. Foreningsidrætten får ikke et løft, og der er ikke input til at nå nye foreninger eller målgrupper i projektet,” konstaterede sekretariatsleder Martin Borch fra Idrætssamvirket Aarhus.
Martin Borch talte under overskriften ”Kongelunden – mellem store drømme og lokale idrætsbehov.”
I Kongelunden nedlægges den udendørs cykelbane i første omgang. En initiativgruppe arbejder med fremlagt en vision om at bygge en ny hal med indendørs cykelbane, men planen er ikke finansieret.
Risikerer at stå i vejen for udviklingen
Martin Borch peger på, at der er brug for mere kapacitet i de eksisterende idrætsanlæg i kommunen – og så mener han, at byggerierne i Kongelunden økonomisk og fysisk giver problemer:
”Det er en kæmpeinvestering, som risikerer at stå i vejen for fremtidige behov. Der er ingen gennemarbejdet politisk ambition om drift, udvikling og bæredygtighed,” sagde Martin Borch.
Det kan tilføjes, at Aarhus Kommune i processen har fritaget stadionbyggeriet for at skulle leve op til kommunens CO2-krav. Kommunens første udkast til en 30-årige lejekontrakt med AGF er ligeledes blevet underkendt af Ankestyrelsen. Nedrivningen af det gamle stadion og Sportens Hus er allerede i fuld gang, selv om de fremtidige leje- og driftsforhold endnu ikke er på plads.
Se Martin Borchs oplæg om Kongelunden fra Idrættens Branchedage
Læs også Henrik H. Brandts kommentar om læren af Kongelunden i Idrætsmonitor den 16. december 2024: “Stadionskandale er symbol på, at den offentlige forvaltning ikke er fulgt med idrættens udvikling.”
Bliver fremtidens Valby Idrætspark et kraftcenter, der for alvor får tiltrukket midler udefra til at udvikle en helt ny og moderne idrætsby i København? Illustration: Foreløbig visionsskitse
Valby Idrætspark: Prisen er steget kraftigt
Valby Idrætspark er primært kendt for det stadion, hvor fodboldklubben Frem har hjemmebane, men det 55 hektar store område har mange andre idrætsfaciliteter og fysisk plads til nytænkning i et af de størst og mest bynære idrætsområder i København.
På Idrættens Branchemøde i 2023 fortalte Søren Møller fra arbejdsgruppen om planerne for en helt ny bydel, der skal rumme op mod 20.000 kvm nye idrætsfaciliteter og ikke mindst op mod 500 boliger. Han fortalte, at AP Pension var interesseret, og driften skulle overlades til en fond.
I 2023 var prisen for planerne 822 millioner kroner, der skulle finansieres ved salg af byggeretter til AP Pension for 672 millioner kroner og et tilskud fra Københavns Kommune på 150 millioner kroner.
På dette års Konference kom partner og arkitekt Maria Keinicke Davidsen fra Keingart med opdaterede tal, da hendes firma har været inde over planerne for Københavns Kommune:
”Byggeretter kan indbringe ca. 300-400 mio. kr., og friarealerne koster 300-400 millioner kroner. Hertil kommer idrætsfaciliteterne for mindst 850 millioner kroner, sagde hun og tilføjede, at der heller ikke var finansiering af de planlagte boliger til udsatte samt daginstitutioner. Dermed mangler det samlede projekt fortsat ca. én milliard kroner.
Hafnia-Hallen:Omdrejningspunkt for udvikling
I Valby Idrætspark ligger den selvejende Hafnia-Hallen, som også indgår i planerne for udviklingen. Leder Jan Barslev var ikke helt enig med Maria Keinicke i priserne og mener, der kan bygges billigere. Noget Maria Keinicke dog afviser med henvisning til de krav, København Kommune stiller.
Jan Barslev ser Hafnia-Hallen som et omdrejningspunkt for udviklingen af Valby Idrætspark, som rummer 63 foreninger:
”Det er et lokalt kraftcenter for indbyggere i to kilometers afstand. Og idrætsparken er også for de 68 pct, som ikke er medlem af en idrætsforening,” pointerede han.
Det skal være en idrætsby, hvor du bor, arbejder og bruger din fritid omgivet af grønne arealer. Selv om der også arbejdes med et moderne fodboldstadion til 4.000 tilskuere, skal udgangspunktet være familier og motion – og både i organiseret og uorganiseret form. Og idrætsfaciliteterne samles i klynger mellem boliger og erhverv:
”Vi skal sørge for i en idrætsby, at boliger og aktiviteter hænger sammen. Vi skal skabe 500 boliger, hvor mennesker synes, det er fedt at være et sted, hvor der altid er aktivitet,” sagde Jan Barslev. ■
Arkitekt Maria Keinicke mener at udbygningen af Valby Idrætspark bliver dyrere end beregnet af arbejdsgruppen. - Byggeretten kan indbringe 3-400 millioner kroner og friarealerne koster 3-400 millioner kroner. Hertil kommer idrætsfaciliteterne for mindst 850 millioner kroner, sagde hun og tilføjede, at der heller ikke var finansiering af de planlagte boliger til udsatte samt daginstitutioner. Så der mangler én milliard kroner.
Jan Barslev ser Hafnia-Hallen som om-drejningspunktet for udviklingen af Valby Idrætspark: “Det er et lokalt kraftcenter for indbyggere i to kilometers afstand. Og det er også for de 68 pct., som ikke er medlem af en idrætsforening.”