Med idrætssektorens fremtidige udvikling på sigtekornet

IdrætsPlatformens ordinære generalforsamling den 19. juni 2023 i Hafnia-Hallen i Valby blev afviklet i forlængelse af en offentlig høring om fremtidens danske idrætssektor, hvor Claus Bøje og Søren Riiskjær indledningsvis trak linjerne bagud for 50 års dansk idrætspolitik med udgangspunkt i deres nye bog ‘Dansk Idrætspolitik’. Foto: Henrik H. Brandt

Læs her IdrætsPlatformens beretning til foreningens ordinære generalforsamling i Hafnia-Hallen i København den 19. juni 2023. Generalforsamlingen giver et indblik i foreningens strategi og fremtidige planer og er samtidig en opsummering af en række aktuelle udviklingstræk i den danske idrætssektor.

Rationalet bag etableringen af foreningen IdrætsPlatformen Danmark som en tværgående platform for kompetenceudvikling, netværkssamarbejder og strategisk udvikling af idrætssektoren i Danmark har også i det seneste år vist sig at være ramt temmelig præcist i forhold til sektorens udfordringer og potentialer.

Efter nogle svære corona-år fortsætter udviklingen af idrætten som sektor nu igen med fuld hast.

’Branchegørelsen af idrætten (og kulturen) som senest beskrevet i regeringens Kulturpolitiske Redegørelse sker med stor kraft.

Nye brancheorganisationer og initiativer skyder løbende frem for at adressere udækkede behov i sektoren. Aktuelle eksempler kunne være:

• Sammenlægningen af HI og DSI (Samvirkende idrætshaller) til brancheorganisationen IKF.

• Arbejdet med at etablere en ny trænerforening, Træner Danmark.

• De kommunale fritidsforvaltningers søgen efter nye tværkommunale samarbejdsformer efter ’Bevæg dig for Livets’ stille ’udfasning’ rent økonomisk og irætspolitisk.

• De personlige træneres forsøg på at slå sig sammen i PT Danmark for at hæve synligheden og troværdigheden af den del af idrætten.

• Etableringen af foreningen Danske Idrætsråd og Samvirker som organ for landets idrætssamvirker.

• Nye aktiviteter som padel og pickleball får hurtigt fodfæste som populære initiativer, der forandrer forenings- og idrætslandskabet, fordi de organiseres i mange forskellige sammenhænge.

• Nye konkrete initiativer for at udvikle dansk sportstech og idrætsrelateret innovation er med til at forandre idrætsbilledet og sætte nye dagsordener for sektorens udvikling.

Beskæftigelsen i idrætten er atter stigende efter nogle hårde corona-år. Kilde Danmarks Statistik

Beskæftigelsen i idrætten er atter i stigning efter nogle hårde corona-år. Der er efterhånden både stor debat om og fokus på professionalisering af landets foreninger, hvilket skaber et foreningsbillede, som på den ene side stadig er domineret af klassiske frivilligt drevne idrætsforeninger, men hvor et stigende antal foreninger samtidig professionaliserer sig med ansat personale. Professionaliseringen øger foreningernes kapacitet, men stiller også øgede krav til bestyrelsesarbejdet og til foreningernes (nye) rolle som arbejdsgiver på et arbejdsmarked i vækst, men med uklare karriereveje og arbejdsvilkår for mange af de beskæftigede.

Nye uddannelsesinitiativer skyder frem såvel i formelt som uformelt regi for at styrke behovet for kompetenceudvikling og specialisering i forhold til specifikke formål eller behov i sektoren. IdrætsPlatformen leverer selv en række uformelle kursustilbud/webinarer, men vi er også i løbende dialog om udvikling af nye uddannelsestilbud med blandt andet universiteterne (gennem aftagerpaneler) og med institutioner som Idrættens Udviklingscenter (IUCE) og HI/IKF. Senest er Platformen gået med i samarbejdet om IUCE’s nye bestyrelsesuddannelse.

En bekræftelse og en udfordring
For IdrætsPlatformen er udviklingen i idrætssektoren både en eksistentiel bekræftelse og en eksistentiel udfordring:

Rent organisatorisk er IdrætsPlatformen stiftet som en forening med små og store medlemskaber. De store medlemmer trækker en stor del af læsset rent økonomisk, men det har af og til knebet med tilstrækkelig kapacitet til at give den tilstrækkelige ’skræddersyede’ medlemsservice til de store medlemmer.

Samtidig betyder forekomsten af mange nye initiativer i sektoren, at der er mange aktører, som løbende har behov for at markere sig med netværksmøder, webinarer, minikonferencer osv. Markedet er derfor ’crowdet’, og der er mange tilbud om webinarer, seminarer og konferencer at vælge imellem.

IdrætsPlatformen er et græsrodsiniatitiv, og i 2022 var foreningen i høj grad idealistisk og ulønnet drevet, hvilket naturligvis skaber et hårdt arbejdspres hos nøglepersonerne, fordi midlerne til at dække arbejdstiden skal løbes hjem på den ene eller den anden måde – enten gennem IdrætsPlatformens egne aktiviteter eller på anden vis.

IdrætsPlatformen har behov for at øge sin medlemsbasis eller for at tilvejebringe ekstern funding på anden vis i de kommende år, hvis Platformen skal udfolde sit fulde potentiale.

Fordelen ved at være organiseret som en not-for-profit forening er til gengæld den neutrale status som platform’ for andre initiativer og organisationer samt den formålsbestemte hjemmel og legitimitet til at spille ind i debatten om idrætssektorens udvikling med både konkrete initiativer og idrætspolitisk kommunikation og udviklingsarbejde.

Som vidensinitiativ og som retningssættende påvirkningsfaktor i forhold til fremtidens idrætssektor spiller IdrætsPlatformen efter få års eksistens en tydelig rolle. Vi har fingeren på pulsen gennem bestyrelse og daglig ledelse, og vi har en troværdighed, gennemslagskraft og idrætspoliisk ’serveret’, der rækker ud over vores størrelse som organisation.

Den store udfordring bliver altså at udvikle IdrætsPlatformen både som medlemsorganisation med en stærkere økonomi og opbakning og som ’tænketank’ med relevante og respekterede indspark i debatten.

I løbet af 2022 fik vi fast plads i debatpanelet i Idrætsmonitor, vi fik gennemført en god konference og videreudviklet konceptet bag ’Idrættens Branchedage’ i Vejen Idrætscenter. Vi fik også en central rolle som repræsentant for udvikling af den brede idrætssektor på Idrætsmødet.

Vi gennemførte i 2022 i alt 16 konkrete medlemsmøder/webinarer osv., hvilket var i underkanten af ambitionsniveauet på et ’crowdet marked’, men kvalitetsmæssigt og indholdsmæssigt på et fint niveau.

Besøg og dialog med Sportwerk i Gent på IdrætsPlatformens studietur til Holland/Belgien. Foto: Henrik H. Brandt

Blandt de initiativer, vi særligt vil fremhæve, var gennemførelsen af Sporting Capital Academy med briten Nick Rowe over tre sessioner, kommunikationen omkring den anden store statusundersøgelse af ’idrætsfaciliteternes status efter corona’ (undersøgelsen gennemført af IdrætsPlatformen/LSP Resolve sidst i 2021) samt research og planlægning af en meget vellykket studietur til ’Fremtidens idrætslandskaber i Holland/Belgien’, som i praksis blev gennemført i maj 2023.

Vi fik ligeledes stort udbytte af deltagelsen i European Observatoire of Sport and Employment (EOSE) samt i et Nordisk Råd projekt om idrætsfaciliteter som hub og katalysator for sundhed og lokal udvikling. IdrætsPlatformen var vært en delegation af kommunale idrætschefer fra Litauen 2022, og vi videreudviklede samarbejdet i 2023. Både Litauen, Holland og Belgien har i de senere år taget nogle helt konkrete idrætspolitiske initiativer, som i den grad kan inspirere den danske idrætssektor, og som vi tager med os videre i kommunikation og netværkssamarbejder.

Strategi og handlingsplan
Bestyrelsens arbejde med en ny strategi for IdrætsPlatformen i 2022-2023 sætter retningen for det fremadrettede arbejde:

Vi har på baggrund af en analyse af 13 centrale tendenser i idrætssektoren skærpet vores strategi og præciseret den retning og de initiativer, vi vil arbejde med i 2023-2024 inde for tre strategiske indsatsområder:

1.    Idrætsmiljøer i topform:
Lokale idrætscentre som hub og katalysator. IdrætsPlatformen vil understøtte ambitiøse lokale idrætscentre i at blive toneangivende og relevante som hub og katalysator for idræt og trivsel i deres lokalområder. Dette kan ske gennem landsdækkende aktiviteter og ved etablering af lokale eller regionale netværk.

Mere dynamiske fodboldmiljøer. IdrætsPlatformen arbejder for udvikling af mere dynamiske og kreative lokale fodboldmiljøer ved at involvere nye aktører, samarbejdskonstellationer og tilgange i udviklingen af landets største organiserede sportsgren. Arbejdet er ikke begrænset til fodbold, men tager udgangspunkt i fodbold, som har et væsentligt potentiale på lokalt niveau.

Inspirerende outdoorarenaer. IdrætsPlatformen har øje på natur, byrum og grønne områder som landets største idrætsarena. IdrætsPlatformen understøtter idéudvikling og erfaringsudveksling i forhold til outdoor-området ved at involvere en bred skare af aktører, som rækker ud over de traditionelle idrætsaktører.

2.    Idrættens arbejdsstyrke – parat til fremtiden:

Rekruttering og udvikling af fremtidens arbejdsstyrke. IdrætsPlatformen arbejder for en mere strategisk tilgang, hvad angår rekruttering, udvikling og fastholdelse af fremtidens arbejdsstyrke i idrætssektoren. Idræt er mere end en frivillig sektor, og idrætssektoren skal kvalificeret kunne møde nutidens og fremtidens behov for både betalt ulønnet arbejdskraft. Idrætssektoren skal tilbyde attraktive og tydelige karriereveje for talentfulde ledere og fagpersoner med motivation, udsyn og kompetencer til at udvikle idrætssektoren.

Styrket branchebevidsthed. IdrætsPlatformen vil styrke forståelsen af idrætssektoren som en samfundsmæssigt væsentlig sektor ved at udvikle en ’state of the industry’ rapport med data og facts om idrætssektorens omfang, udfordringer og potentialer. IdrætsPlatformen vil inspirere såvel idræts- som uddannelsesaktører til at arbejde strategisk med fremtidens behov for ressourcer og kompetencer i idrætssektoren.

3.    En rummelig og inkluderende idrætssektor:

IdrætsPlatformen bidrager til at sætte idrætssektorens potentialer i spil i forhold til den sociale og/eller sundhedsmæssige ulighed, som afspejler sig i idrætsdeltagelsen. IdrætsPlatformen bidrager til at skabe større synlighed og gennemslagskraft for socialt entreprenørskab med fokus på vanskelige eller nye målgrupper i idræt og fysisk aktivitet.

Fremme af socialt entreprenørskab i idrætten. IdrætsPlatformen skaber synlighed og koblinger mellem den etablerede idrætssektor og de stadigt flere aktører, der bringer idrættens potentialer i spil i forhold til udsatte eller idrætsuvante målgrupper.

Nye metoder, partnerskaber og finansieringsmodeller. IdrætsPlatformen introducerer specifikke metoder og tilgange som eksempelvis ’sporting capital’, trivselsøkonomi og sundhedskompetencer (health literacy). IdrætsPlatformen synliggør nye tilgange til motorisk indlæring og forskellige former for socialt entreprenørskab som mulige veje og metoder til at motivere, tiltrække og fastholde flere mennesker i livslang deltagelse i idræt og fysisk aktivitet og til at gøre idrætssektoren mere relevant for nye samarbejds- eller finansieringsformer.

Sektoranalysen
De strategiske målsætninger danner blandt andet grundlag for vores idrætspolitiske initiativer senest i forhold til regeringens Kulturpolitiske redegørelse, hvor IdrætsPlatformen kom med en konkret analyse og forslag, samt i forhold til den videre konkrete programudvikling af Idrættens Branchedage i Vejen (31. oktober – 2. november 2023) og i forhold til Platformens rolle i Idrætsmødet, hvor vi var repræsenteret i advisory board og ikke færre end ni paneler i maj 2023-udgaven. Samarbejdet med Idrætsmødet forventes videreført frem mod 2024.

Strategien spiler ind i den konkrete sektoranalyse, som vi blandt andet får input til på den offentlige høring om fremtidens idrætssektor i forbindelse med dagens generalforsamling den 19. juni 2023.

Vi har i 2022-2023 systematisk indsamlet og kategoriseret ca. 4.000 beskæftigede i hele den brede idrætssektor til brug for videre analyse og netværksdannelse på tværs af sektoren. Vi har desuden et styrket regelmæssigt nyhedsbrev på vej.

Handlingsplan for 2023 - 2024.

Vi har med strategien sat os nogle ambitiøse og helt konkrete mål for de temaer og initiativer, vi skal gennemføre i 2023-2024 – alene eller i strategiske samarbejder. Blandt andet:

Indsatsområde idrætsmiljøer i topform:

IdrætsPlatformen faciliterer erfaringsudveksling og netværk for proaktive idrætsfaciliteter på landsplan samt specifikt for selvejende faciliteter i Aarhus Kommune.

IdrætsPlatformen udarbejder en opfølgende status på danske idrætsfaciliteters økonomiske og organisatoriske situation i en urolig tid med Covid-19-krise og stigende energiomkostninger.

IdrætsPlatformen skaber overblik over og bidrager til at samle den stadigt bredere skare af aktører og potentialer, som bidrager til at udvikle fodboldens lokale og sociale sammenhængskraft. Konkret vil IdrætsPlatformen sammen med Københavns Kommune og andre aktører i hovedstaden etablere en lokal fodboldplatform for at styrke rækkevidden af, mangfoldigheden og kreativiteten i hovedstadens fodboldmiljøer. En studietur om fremtidens fodboldlandskaber ultimo 2023 er under udvikling.

IdrætsPlatformen udarbejder og formidler et strategisk udspil for fremtidens innovationsmiljøer i den danske idrætssektor og for etablering af konkrete lokale klynger og innovationshubs i forskellige geografiske områder af Danmark.

Indsatsområde Idrættens arbejdsstyrke – parat til fremtiden:

IdrætsPlatformen udarbejder på baggrund af eksisterende data samt en nyudviklet sektorundersøgelse en dansk ’state of the industry’-rapport, som belyser idrætssektorens omfang og potentialer og går i dybden med forskellige delsektorers konkrete udfordringer i forhold til arbejdskraftressourcer, kompetencer og rammevilkår.

IdrætsPlatformen faciliterer en uformel sektordialog, som samler aktører på tværs af hele den brede idrætssektor, om politikudvikling og drøftelse af fælles udfordringer for hele den brede idrætssektor.

IdrætsPlatformen deltager i arbejdet i europæiske sektororganisationer som European Observatory of Sport and Employment (EOSE) og European Network of Sport Education (ENSE) samt bidrager til at analysere og formidle data om idrætssektorens udvikling som arbejdsmarked i Danmark og Europa.

IdrætsPlatformen kortlægger feltet og nedsætter en arbejdsgruppe for idrættens soloselvstændige konsulenter og instruktører samt private iværksættere.

Indsatsområde En rummelig og inkluderende idrætssektor:

IdrætsPlatformen udvikler og faciliterer en ny konference ’Idræt-sundhed-trivsel’, som skal samle og synliggøre mange af de aktører, som på forskellig vis arbejder med idræt som metode i forhold til særlige sociale eller sundhedsmæssige formål. IdrætsPlatformen etablerer efter behov et uformelt netværk for socialt entreprenørskab gennem idræt.

IdrætsPlatformen udvikler konkrete aktiviteter, som bringer viden og erfaringer i spil om målgruppen unge (13-24 år), som i stigende grad vælger andre fællesskaber eller arenaer for idræt end tidligere generationer, eller som har udfordringer med fysisk og mental sundhed i hverdagslivet.

Tværgående indsatser. Videndeling og dialog om fremtidens idrætssektor:

IdrætsPlatformen arrangerer og afvikler ved egen kraft eller i samarbejde med forskellige partnere 15-20 årlige webinarer, medlemsmøder eller miniseminarer med formidling, debat og netværksdannelse inden for IdrætsPlatformens strategiske indsatsområder.

IdrætsPlatformen formidler, understøtter eller udvikler uformelle kompetenceudviklingsforløb, oplæg eller kurser om tværgående metoder og begreber som ’Sporting Capital’, sundhedskompetencer (health literacy), trivselsøkonomi (Wellbeing) eller motoriske færdigheder (Athletics Skills Model). IdrætsPlatformen involverer ekstern ekspertise fra ind- og udland og inspirerer til nye tilgange i arbejdet med at udvikle den brede danske idrætssektor, herunder især forudsætningerne for at aktivere flere mennesker i livslang deltagelse i idræt og fysisk aktivitet.

IdrætsPlatformen forsøger at inspirere til udarbejdelse af en national idrætsstrategi med udløbere til kommunale idræts- og fritidspolitikker og andre væsentlige idrætspolitiske dagsordener, herunder arbejder IdrætsPlatformen for at inspirere til bredere interessentinddragelse i idrætspolitiske beslutningsprocesser.

IdrætsPlatformen researcher, planlægger og afvikler to studieture til henholdsvis Holland/Belgien (foråret 2023) og Baltikum (2024). Begge disse områder har iværksat en række nytænkende idrætspolitiske tiltag og har en lang række idrætsaktører og idrætsmiljøer af stor relevans for fremtidens danske idrætssektor.

IdrætsPlatformen engagerer sig inden for Platformens strategiske målsætninger i programudvikling og afvikling i landsdækkende konferencer som ’Idrætsmødet’ (Aalborg, forår) og ’Idrættens Branchedage’ (Vejen, efterår). IdrætsPlatformen bruger aktivt disse arrangementer som kommunikationsplatform for nye analyser og væsentlige strategiske tiltag samt som væsentlige netværksmuligheder for IdrætsPlatformens medlemmer og interessenter.

IdrætsPlatformen engagerer sig i formidling og debat i idrætspolitiske fora og medier som IdrætsMonitor, landsdækkende medier og/eller eksterne seminarer og konferencer.

IdrætsPlatformen engagerer sig i videregående uddannelser og aftagerpaneler på idrætsområdet samt i offentlige idrætspolitiske sammenhænge med afsæt i IdrætsPlatformens formål og strategiske målsætninger.

IdrætsPlatformen gentænker idraetsplatformen.dk og udvikler en opdateret formidlingsplatform med et regelmæssigt nyhedsbrev målrettet medlemmer og andre interessenter. IdrætsPlatformen bidrager til at synliggøre medlemmernes initiativer og behov.

IdrætsPlatformen iværksætter en rekrutteringskampagne for at øge antallet af medlemmer til ca. 100 for at styrke IdrætsPlatformens grundlag og gennemslagskraft.

IdrætsPlatformen arbejder med at involvere fonde, private aktører og idrætspolitiske aktører i partnerskaber, fælles initiativer eller medfinansiering af tiltag inden for IdrætsPlatformens strategiske målsætninger.

IdrætsPlatformen udarbejder og udgiver en række konkrete vidensoplæg eller strategiske debatoplæg om bl.a. idrætsfaciliteternes rolle og økonomi, idrætsrelateret innovation, idrætssektorens økonomi og beskæftigelse, idrætssektorens fremtidige organisering.

Tak til bestyrelse og medlemmer

Svend Elkær afgik ved døden i juni 2022. Ha var en stor inspirator for IdrætsPlatformen.

IdrætsPlatformen har således nogle meget spændende år foran os, hvor vi både skal konsolidere foreningen og samtidig være på forkant med nye behov, nye initiativer og nye samarbejdskonstellationer. Vi takker for samarbejdet i bestyrelse, medlemskreds og med mange andre aktører i det forgangne år.

Afslutningsvis vil foreningen gerne mindes bestyrelsesmedlem Svend Elkjær, som frem til sin pludselige død den 14. juni 2022 var en stor inspirator og bidragyder til foreningens arbejde gennem sit store netværk og sin kreative tilgang til idrættens mange entreprenører og kreative aktører. Svend Elkjær er savnet som sparringspartner og inspirator.