Analyse: Idrætspolitisk stilstand koster på børn og unges trivsel
Trivselskommissionens rapport involverer i høj grad børn og unges fritids- og idrætsliv. Foto: Leah Hetteberg, unsplash.com
Af Henrik H. Brandt, journalist og daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark
Analyse: Trivselskommission havde stor fokus på vigtigheden af at give børn og unge grundlæggende idrætslige og kropslige færdigheder med på vejen og på trygge og gode idrætsmiljøer, da Kommissionen den 25. februar fremlagde rapport og anbefalinger om at styrke de 0-25-åriges generelle trivsel i Danmark.
Men desværre kom Trivselskommissionens anbefalinger på idræts- og fritidsområdet utilsigtet til at understrege en idrætspolitisk stilstand gennem mange år i forhold til målrettede tiltag for at fremme børn og unges trivsel gennem idræt og motorisk dannelse.
Langt hen ad vejen er Trivselskommissionens anbefalinger på idrætsområdet parallelle med de anbefalinger, som var fremtrædende i 2009, da Kulturministeriets daværende Breddeidrætsudvalg fremlagde rapport og anbefalinger efter et tværgående idrætspolisk udvalgsarbejde.
Trivselskommissionens nye dokumentation og anbefalinger bekræfter utilsigtet, at mange af de største og allerede velkendte potentialer for at få flere børn og unge med i gode fællesskaber i idrætten stadig ligger temmelig uberørte hen.
På den måde bliver Trivselskommissionens rapport og anbefalinger ikke kun en anvisning på mulige løsningsmodeller. Anbefalingerne bliver desværre også et dokument over flere af de handlinger og potentialer, man har forsømt at forfølge målrettet gennem mange år for at modernisere idrættens fællesskaber og sociale miljøer for børn og unge.
Nederst i denne artikel finder man en sammenfatning af Breddeidrætsudvalgets anbefalinger på børne- og ungeområdet i 2009 og Trivselskommissionens idrætsrelaterede anbefalinger for børn og unge fra 2025.
Download Trivselskommissionens rapport (2025).
Download Breddeidrætsudvalgets anbefalinger (2009).
“Trivsel” var ikke et særlig benyttet begreb om børne- og ungdomslivet i Breddeidrætsudvalgets tid i 2008-2009, men idrættens potentiale for meningsfuldhed, dannelse og velvære i børn og unges opvækst var velkendt, blot med andre begreber.
Bredeidrætsudvalgets rapport fremhævede da også allerede i 2009 udfordringerne med at få alle med, behovet for lokale partnerskaber samt behovet for at tilrettelægge alternative idrætstilbud på inkluderende og betryggende vis for de målgrupper, som ikke fandt sig til rette i de gængse idrætstilbud.
Forskellige aktører har siden Breddeidrætsudvalgets rapport med blandet held forsøgt at handle på idræt og fysisk aktivitets status i skolen og på mere inkluderende idrætsmiljøer i fritidslivet, men som Trivselskommissionens rapport også viser, har man fortsat behov for implementere tiltag og praksis, der direkte adresserer udfordringerne.
Nyt mediebillede og gammeldags idrætssyn
Der er naturligvis også nogle væsentlige forskelle mellem Trivselskommissionen og Breddeidrætsudvalgets arbejde og anbefalinger med 15-16 års mellemrum:
Trivselskommissions nye arbejde og anbefalinger på idrætsområdet forholder sig f.eks. indgående til smartphonens og de sociale mediers meget kraftige entré i børn og unges liv og sociale relationer. Denne påvirkning og behovet for at arbejde seriøst med problemstillingen fyldte i sagens natur mindre, da Breddeidrætsudvalgets fremlagde rapport i 2009. Børn og unge kan i 2025 leve et digitalt liv i relativ social isolation uden fysiske fritidsrelationer til andre børn og unge.
Trivselskommissionen lister en række samfundsmæssige faktorer for de stigende udfordringer med trivsel blandt især teenagere og unge - og især blandt pigerne.
På løsningssiden blandt i alt 35 anbefalinger spiller fritids- og foreningsfællesskaber, fysisk aktivitet og bevægelsesglæde samt et sundt forhold til kroppen en ganske stor rolle i Trivselskommissionens anbefalinger.
Konservativt idrætsbillede
Når man dykker nærmere ned i Trivselskommissionens anbefalinger af relevans for idræts- og fritidslivet må man konstatere, at Trivselskommissionen på visse idrætspolitiske stræk dyrker et mere konservativt idrætsbillede end Breddeidrætsudvalget 16 år tidligere.
Trivselskommissionen tager ikke dybere bestik af det faktiske idrætsbillede for børn og unge eller mulighederne for at understøtte nye tilgange på idræts- og fritidsområdet ved at bringe den brede idrætssektors potentialer i spil på nye måder.
Paradoksalt nok afviklede Trivselskommissionen dens afsluttende pressemøde den 25. februar i Hafnia-Hallen i Valby. Hafnia-Hallen tænker netop nyt som idrætsmiljø for børn og unge, men selve Trivselskommissionens rapport og anbefalinger har ingen fokus på idrætsfaciliteternes ganske store potentialer som selvstændige aktører og som lokale katalysatorer for inkluderende fællesskaber. Kommissionen anbefaler fokus på smartphonefrie omklædningsrum, men tættere på end det kommer Kommissionen ikke på at inddrage faciliteterne som et selvstændigt potentiale i fremtidens løsningsmodeller.
Trivselskommissionen forbigår nærmest fuldstændig private idrætsaktørers rolle for at udvikle idræts- og fritidstilbud til børn og unge. Man kan efter smag og behag diskutere, om fitnesscentre i nogle tilfælde er en del af udfordringen snarere end en del af løsningen i forhold til unges trivsel og kropskultur, men man kan ikke i trivselssammenhæng ignorere, at fitnesscentre i praksis har udviklet sig til at være landets største fritidsarena for unge.
Kommissionen fremhæver smartphones som en ny digital arena, men forbigår altså den største fysiske arena for de unge. Fitnesscentre eller private idrætsudbydere nævnes simpelthen ikke i rapporten, selv om bedre trivsel for børn og unge oplagt kræver dialog med denne arena og dens udfordringer og potentialer i forhold til trivsel og kropslig dannelse.
Idealiseret foreningsbillede
Til gengæld fremhæver Trivselskommissionens flere steder de gængse anbefalinger af foreningslivet som løsningen på at få alle med. Måske har Trivselskommissionens medlemmer en lidt for idealiseret opfattelse af, at undervisning i demokrati og foreningsliv i skolernes valgfag eller lidt justeringer på turneringsregler eller forsøg på at involvere de unge mere i foreningslivet vil bidrage væsentligt til børn og unges trivsel.
Som Breddeidrætsudvalgets rapport fra 2009 så tydeligt viser, er den tro ikke af nyere dato.
Det frivillige foreningsliv har haft en på alle måder privilegeret politisk og økonomisk status gennem mere end 60 år. Spørgsmålet er derfor, om der i praksis kan klemmes ret meget mere børne - og ungdomstrivsel ud af den frivillige foreningsarena, end vi allerede får?
Samtidig bør man også erkende, at nogle børn og unge ikke kun oplever trivsel, men faktisk også mistrivsel i foreningsidrættens miljøer. Det er ikke sådan, at sportens miljøer pr. automatik altid fremmer trivsel hos børn og unge. De kan reelt også gøre det modsatte og virke ekskluderende - især når man taler om den mere konkurrencebetonede del af idrætten.
Af samme grund har både Trivselskommissionen og Breddeidrætsudvalget da også fokus på at udvikle alternative og mere inkluderende miljøer i foreningslivet. Reelt er det bare efter årtiers fokus på sådanne løsninger svært at forestille sig, at størstedelen af foreningslivet i praksis er parat til at levere. Måske skal man bare erkende, at den frivillige del af idrætten er fremragende til den majoritet af børn og unge, der fungerer godt og trives i hverdagen? Vil man målrette indsatser mod den gruppe, der er hårdest ramt af mistrivsel, eller som falder fra foreningslivet, skal der flere redskaber i værktøjskassen.
Breddeidrætsudvalget foreslog allerede i 2009 etablering af lokale ’edderkoppestillinger’, som skulle arbejde i trekanten mellem skole/institutioner, fritidsliv og børn/unge. Der findes eksempler på sådanne stillinger, men nogen konsistent indsats er der desværre ikke tale om.
Samtidig har foreningslivet i Danmark fortsat en meget søjleopdelt struktur, hvor tilbuddene om idræt på tværs eller spontan aktivitet i lokalområderne er langt sjældnere forekommende end specialiserede idrætstilbud. Alene idrætsorganisationernes fokus på medlemstælleri og lokale eller nationale ordninger i forhold til kontingent og medlemskab kan ofte være en kulturel og praktisk barriere for at tilbyde nye modeller lokalt for at involvere flere børn og unge.
En målrettet struktur for social idræt spøger igen
Trivselskomiteens anbefalinger understøtter indirekte et gammelt og ofte fremsat forslag om at få skabt en ny struktur, der målrettet kan arbejde med at understøtte og udvikle sociale initiativer gennem idræt. Det sker gennem Kommissionens opbakning til ”regeringens arbejde med at udarbejde en ny model for en stabil grundfinansiering af civilsamfundsorganisationerne på social- og sundhedsområdet.” Denne anbefaling er naturligvis bredere end idræt, men en mere stabil grundfinansiering for socialt- og sundhedsorienterede NGO’er vil formentlig også gavne de efterhånden mange NGO’er, der netop har indsatser gennem idræt som metode.
Ønsket om at skabe en mere målrettet økonomi og struktur for idræt for socialt udsatte grupper har været italesat med jævne mellemrum i mere end fire årtier - oftest med de etablerede idrætsorganisationer som erklærede modstandere af flere ‘knopskydninger’ i idrætten. Forslaget var konkret på banen i Breddeidrætsudvalgets arbejde i 2008-2009, men blev pillet ud og kraftigt udvandet i de endelige anbefalinger.
Man kan håbe, at Trivselskommissionen kan være med til at sætte en sådan struktur på dagsordenen på ny.
Rapport giver overblik
Trivselskommissionen har i sagens natur haft et bredere fokus end idræt. Rapporten giver glimrende mulighed for at fordybe sig i tal og tendenser om børn og unges tilværelse i vores tid og er derfor god inspiration og et godt afsæt for udviklingsarbejde også blandt idrættens aktører.
Samfundstendenser med betydning for børn og unges trivsel. Kilde: Trivselskomissionen
Trivselskommissionens rapport indeholder i sagens natur anbefalinger på en langt bredere palet af livsarenaer og samfundsaktører end Breddeidrætsudvalgets rapport.
Nedenfor følger en sammenfatning af de idrætsrelaterede anbefalinger for børn og unge i henholdsvis Breddeidrætsudvalgets rapport fra 2009 og i Trivselskommissionens rapport fra 2025. Så kan man selv bedømme, hvor langt, vi er nået, og hvor der fortsat er stort behov for at tage fat:
Breddeidrætsudvalgets anbefalinger (2009)
En sammenfatning af Breddeidrætsudvalgets anbefalinger til idrætspolitiske tiltag for børn og unge (2009):
Den obligatoriske idrætsundervisning i skolerne anses som det centrale element i forhold til udsatte og idrætssvage unge. Suppleret med tilbud i daginstitutioner, SFO’er, idrætsforeninger og hos private udbydere.
National handlingsplan for, at alle børn og unge får mulighed for mindst syv timers idræt og fysisk aktivitet om ugen (denne anbefaling førte i princippet videre til kravet om 45 minutters obligatorisk idræt eller bevægelse i skolehverdagen. Et krav, som nu atter er under opblødning i lovgivningen omkring folkeskolen).
Lokale uddannelsesinstitutioner uden adgang til egne faciliteter skal gøre en indsats for at sikre adgang på anden vis. Efteruddannelse af lærere og pædagoger i forhold til idræt og bevægelse (her tænkte man særligt på eksempelvis på ungdomsuddannelser uden idræt som en del af de obligatoriske fag).
Edderkoppestillinger til styrkelse af samspillet mellem skole, institutioner og idrættens aktører.
Gæsteundervisere i idrætsundervisningen (denne anbefaling førte i princippet videre til lovkravet om ’den åbne skole’ med involvering af lokale foreninger mv. i folkeskolens undervisning).
Mere fokus på sociale arrangementer, uformelle og tværgående idrætstilbud samt oplevelser for piger og drenge, der hverken har lyst, tid eller talent til at satse på konkurrenceidræt i teenageårene.
Fokus på sociale netværk i rekrutteringen af børn og unge (til foreningslivet mv.).
(Efter)uddannelse af trænere og ledere, så de bedre forstår og kan arbejde med unge samt socialt udsatte og idrætsssvage drenge og piger på ungdomskulturens betingelser.
Idrætsforeninger skal være udadvendte og bekymre sig om frafald hos de unge og årsagerne dertil. Voksne trænere og ledere skal have tæt personlig kontakt til de unge og motivere dem ved en indlevende tilstedeværelse ud over selve træningen.
Øget fokus på muligheden for fysisk aktivitet i dagtilbud (0-6 årige). Partnerskaber mellem daginstitutioner, skoler, fritidstilbud, foreninger og private udbydere for at forbedre børnenes motivation for og adgang til idræt og bevægelse.
Mindst en times motion og bevægelse om dagen i skolehverdagen ved både undervisning og organiseret brug af frikvarterer, SFO’er osv.
Inddragelse af fysisk aktivitet i undervisningen i andre fag end idræt.
Legepatruljer, hvor større børn tager ansvar for mindre børn.
Forsøgsprojekter med idræt, motion og sundhed på erhvervsskoler. Bedre muligheder for idræt og motion på ungdomsuddannelser. Partnerskaber mellem idrætsudbydere og ungdomsuddannelser om idrætstilbud tilpasset teenageres behov og muligheder.
Vidensopsamling om ikke-aktive teenageres muligheder og behov for idræts- og motionstilbud.
Partnerskaber i såvel ministerier som idrætsorganisationer for at øge socialt udsatte og idrætssvage gruppers deltagelse i idræt og fysisk aktivitet gennem øget kvalitet, faglighed og effekt af udviklingsorienterede projekter.
Inkludering af andre typer af foreninger end idrætsforeninger for at få socialt udsatte og idrætssvage grupper til at dyrke mere idræt og motion.
Øget forældreinddragelse, så forældres evt. manglende erfaring med foreningslivet ikke påvirker børnenes idrætsdeltagelse negativt.
Idrætsfaciliteter skal tage højde for drenge og pigers ændrede idrætsmønstre og især lægge mere til rette for muligheder for spontan idrætsdeltagelse og tilbyde sociale væresteder.
Idrætsfaciliteter skal give muligheder for, at familien kan dyrke idræt samtidig og evt. samles om fælleskøkken eller sund cafémad.
(Efter)uddannelsestilbud for aktivitetsledere i faciliteter til en ny, opsøgende aktivitetsledere, evt. i samarbejde med uddannelsesinstitutioner.
Trivselskommissionens forslag idræt og fritid (2025)
En sammenfatning af de af Trivselskommissionens forslag, som vedrører idræt og fritid for børn og unge:
Kommissionen opfordrer kommuner og folkeskoler til at bruge de lokale valgfag til blandt andet at undervise i frivillighed og give eleverne mulighed for at få erfaring med frivillighed, fx ved at tage en træneruddannelse. Kommissionen opfordrer til, at lokale valgfag udbydes i samarbejde med det lokale foreningsliv.
Kommissionen opfordrer kommuner og skoler til at understøtte elever i at tage erhvervspraktik i frivillige foreninger eller organisationer.
Kommissionen bakker op om forsøget med kulturpas for de ca. 43.000 unge uden for uddannelse og job samt de ca. 8.000 unge, der er i gang med en forberedende grunduddannelse (FGU). Kulturpas skal hjælpe flere unge med at få adgang til kulturelle oplevelser og fællesskaber, især dem, der er mindre tilbøjelige til at bruge tilbuddene på grund af økonomiske og sociale barrierer
Kommissionen anbefaler, at børn og unge prioriterer at dyrke en fritidsaktivitet sammen med andre. Det er ikke afgørende, om aktiviteten er foreningsidræt, gadeidræt, friluftsliv, rollespil, musik, billedkunst eller noget andet. Det afgørende er, at der er grobund for at indgå i et trygt og givende fællesskab baseret på interesse
Kommissionen opfordrer alle kommuner til at prioritere at have en fritidspasordning målrettet børn og unge, der lever under sociale, økonomiske og/eller kulturelle forhold, som bevirker, at de har svært ved at deltage i en fritidsaktivitet.
Kommissionen opfordrer kommuner, dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser til at prioritere at styrke deres samarbejde med fritids- og foreningslivet. Kommuner bør prioritere et velfungerende samarbejde med fritids- og foreningslivet ved at investere tid og ressourcer i at lette adgangen til kommunale instanser for fritids- og foreningslivet.
Kommissionen anbefaler, at der etableres en forsøgspulje til ressourceunderstøttelse, som fritids- og foreningslivet (både lokalforeninger, landsorganisationer og selvorganiserede initiativer) og fritidspædagogiske tilbud (SFO, klub og fritidshjem) kan søge til at udvikle modeller for samarbejde.
Kommissionen opfordrer fritids- og foreningslivet til på alle niveauer og på tværs af aldersgrupper at prioritere at udvikle og fastholde trygge og inkluderende fællesskaber. Fritids- og foreningslivet har et ansvar for at sikre et godt miljø og kompetente voksne (trænere, undervisere, ledere, playmakere m.v.), som kan understøtte, at børn og unge møder trygge og inkluderende fritidsfællesskaber. Dette gælder på tværs af forskellige typer af aktiviteter, herunder idrætsaktiviteter, kulturaktiviteter, kreative aktiviteter, friluftsaktiviteter og øvrige fritidsaktiviteter.
Kompetenceudvikling i at understøtte trygge og inkluderende fællesskaber bør indgå i hovedorganisationer og landsforeningers udbud af kurser, så frivillige bliver tilstrækkeligt klædt på til at facilitere fællesskabsorienterede fritidsaktiviteter.
Hovedorganisationer og foreninger skal løbende se på konkurrenceformaterne i fritidsaktiviteter og har fokus på udvikling før resultater. Der må gerne være plads til konkurrence og præstation, da det kan være motiverende for nogle børn og unge, men kommissionen opfordrer til, at konkurrenceelementerne tilpasses forskellige børne- og ungegruppers alder og ambitionsniveau, så fritidsaktiviteter tilgodeser en større gruppe af børn og unge.
Hovedorganisationer og foreninger skal have en opmærksomhed på, at der også er tilbud til dem, der ikke i forvejen har erfaring med fritidsaktiviteten.
Kommissionen bakker op om regeringens ambition om færre regler og mindre bureaukrati for foreninger og civilsamfund, herunder eventuelle justeringer vedrørende forsimpling af dokumentationskravene i forbindelse med bankernes risikovurdering efter hvidvaskreglerne. Ved at reducere og forsimple regler, fx indhentelse af tilladelser, vil de frivillige kunne frigøre mere tid til at skabe gode fællesskaber og aktiviteter for børn og unge.
Kommissionen bakker op om det igangværende arbejde med at udarbejde en ny model for en stabil grundfinansiering af civilsamfundsorganisationerne på social- og sundhedsområdet og finder det vigtigt, at der bliver indgået en aftale. Civilsamfundet løser flere og mere komplekse opgaver nu end tidligere, og det kræver en stabil finansiering. Den statslige støtte til civilsamfundsorganisationer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet er i dag fragmenteret og præget af uklare kriterier og procedurer for tildeling af midler.
Kommissionen opfordrer ungdomsuddannelserne til at understøtte og fremme sunde, trygge og inkluderende fællesskaber. Nogle unge har således oplevet, at der efter nedlukningerne i forbindelse med covid-19 er sket en kulturændring, hvorved det er blevet sværere at indgå i fællesskaber og danne sociale relationer
Kommissionen anbefaler, at alle dagtilbud har et vedvarende og tværgående fokus på at understøtte bevægelsesglæde, motorik (både grov- og finmotorik) og fysisk aktivitet hos børn som en del af den daglige pædagogiske praksis. Dette kan være gennem både selvorganiseret og organiseret leg, ligesom det er vigtigt, at børn oplever glæden ved at bevæge sig. Kommissionen anbefaler, at kommuner i relevant omfang tilbyder det pædagogiske personale opkvalificering.
Kommissionen bakker op om udarbejdelsen af den strategi for bevægelse i folkeskolen, som blev aftalt som led i ”Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse” fra marts 2024. Kommissionen opfordrer samtidig til, at bevægelse i folkeskolen prioriteres og følges i samarbejde mellem kommuner, folkeskoler og det lokale fritids- og foreningsliv.
Kommissionen opfordrer fritids- og foreningslivet til i endnu højere grad end i dag at planlægge aktiviteter i samarbejde med unge samt tilpasse aktiviteter til ungelivet. Der er mange forhold, der kan være årsag til, at unge stopper i fritids- og foreningslivet. Indflydelse og aktiviteter, der tilpasses ungelivet, kan fremme, at unge bibeholder deres tilhørsforhold til fritids- og foreningslivet i takt med, at de bliver ældre.
Kommissionen anbefaler, at fritids- og foreningslivet bidrager til, at børn og unges debut på sociale medier udskydes, og i stedet værner om netop at være et frirum for mange børn og unge. Foreningskommunikation skal foregå på en måde, så børn ikke ’tvinges’ ind på sociale medier.
Kommissionen opfordrer idrætsforeninger til ikke at livestreame fra idrætsaktiviteter med børn og unge under 18 år, så fokus holdes på samvær, at have det sjovt, udfordre sig selv og kunne fejle, uden at det bliver live-dokumenteret. Dette gælder ikke for unge under 18 år, som har indgået kontrakt og indgår i eliteidrætsaktiviteter.
Kommissionen opfordrer til, at omklædningsfaciliteter i grundskolen og på ungdomsuddannelser gøres til smartphonefrie rum. Anbefalingen skal ses i forlængelse af kommissionens anbefaling om, at der 1) indføres lovkrav om, at alle grundskoler gøres smartphonefrie, og 2) at ungdomsuddannelser har en skærmpolitik.
Trivselskommissionens rapport giver en sammenfatning af det overordnede billede af børn og unges trivsel i 2025. Kilde: Trivselskommissionen