Tre konkrete forslag fra IdrætsPlatformen til regeringens kulturpolitiske redegørelse
Af Henrik H. Brandt, daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark
Idrætsplatformen har indsendt en situationsanalyse og tre konkrete forslag til udvikling af fremtidens idrætssektor til regeringens kommende kulturpolitiske redegørelse, som offentliggøres i nærmeste fremtid.
I løbet af maj måned præsenterer den siddende regering en kulturpolitisk redegørelse for første gang i dette årtusinde. Redegørelsen skal skabe debat og give input til en kommende samlet kulturpolitik.
Idrætten og folkeoplysningen får plads i redegørelsen sammen med andre kulturområder. IdrætsPlatformen Danmark har derfor sendt et høringssvar til den kulturpolitiske redegørelse for at sikre, at behov og potentialer i udvikling af hele den brede idrætssektor i Danmark bliver en del af redegørelsen.
Høringssvaret ligger i tråd med IdrætsPlatformens formål og status som en tænketank, der bygger på et stærkt fagligt netværk med mange års indsigt og erfaring med trends og tendenser i idrætten og indsigt i hele den brede danske idrætssektor. Høringssvaret indledes af en kort situationsbeskrivelse af idrætssektorens største udfordringer. Beskrivelsen munder ud i tre helt konkrete forslag til fremtidige tiltag, der kan adressere de største og helt åbenlyse strukturelle udfordringer og potentialer i idrætssektoren.
Som ekstra bilag har vi vedhæftet den analyse af 13 helt centrale udviklingstræk i den danske idrætssektor, som vi allerede har offentliggjort på IdrætsPlatformen.
Vi står naturligvis til rådighed for debat og uddybning af vores høringssvar til den kulturpolitiske redegørelse.
1) ’Idrættens socialfond’ - en institution med specifikt ansvar for udvikling af idræt som social- og sundhedspolitisk instrument
Ved at etablere en særlig institution med ansvar for ’samfundsidrætten’, vil man i højere grad end i dag kunne matche og geare statslig kapital med andre bidragydere (kommuner, fonde, sponsorer, NGO’er osv.), og man vil skabe en institution, hvor idrættens potentialer som socialt eller sundhedspolitisk instrument altid vil stå øverst på dagsordenen og have en større faglig, driftsmæssig og politisk forankring (akkurat som Team Danmark sikrer en forankring af eliteidrætten).
Organisationen skal ikke selv udføre socialt arbejde, men skal kunne yde støtte og samarbejde med den voksende underskov af målrettede foreninger og NGO’er, der arbejder med tiltag for særlige målgrupper.
Institutionen skal have til formål at indsamle viden, erfaringer og dokumentation om sociale og sundhedspolitiske indsatser, at yde driftsstøtte til etablerede aktører med særlige social- og sundhedspolitiske formål gennem idræt samt at yde en vis grad af risikovillig kapital til nye tiltag.
Institutionen skal akkurat som de øvrige statslige selvejende institutioner på idrætsområdet kunne geare egne midler og fungere i et tæt samarbejde med andre idrætsorganisationer, offentlige myndigheder, vidensinstitutioner, den kommercielle sektor, fonde m.v.
2) ’Idrættens Udviklingsfond’ - en institution med ansvar for innovation og udvikling i den brede idrætssektor
Denne institution skal med forskellige delindsatser kunne adressere de store potentialer i innovation og iværksætteri i idrætssektoren samt sikre en stærk sammenhæng mellem sektorens udvikling og arbejdsstyrkens kompetencer. Institutionen skal råde over en vis risikovillig kapital til idrætsrelateret udvikling, innovation og omstilling samt en kapacitet til at udvikle uddannelses- og efteruddannelsestilbud til idrætssektoren i samarbejde med relevante institutioner.
Der er ganske enkelt behov for, at flere aktører i idrætten akkurat som etablerede foreninger og forbund kan få adgang til kapital og ressourcer til innovation, kompetenceudvikling og omstilling. Fonden skal således kunne støtte bredere end den foreningsorganiserede del af sektoren - ikke som direkte statsstøtte til ejerne eller aktiviteterne, men som støtte til sekretariatsfunktioner, videns- og kompetenceopbygning og forsøg med tværsektorielle partnerskaber i idrætssektoren.
Eksempler på delindsatser, som kan forankres i en Udviklingsfond:
- Facilitetsmassen i Danmark har behov for at kunne tilgå centrale omstillingsmidler til at styrke ledelse og stab, til at udvikle idrætstilbud for nye målgrupper i lokale partnerskaber samt til at fungere som katalysatorer og hub for idrætsudvikling på lokalt niveau. Danmark har en række velkendte eksempler på proaktive lokale faciliteter (som eksempelvis Vejen Idrætscenter og Hafnia-Hallen), men potentialet er langt større, og en satsning på at udvikle ledelse, kompetencer og lokale samarbejder gennem idrætsfaciliteterne vil være et fremragende supplement til idrætsorganisationernes arbejde gennem foreningerne.
- Idrætssektoren bredt (inklusive den kommercielle sektor og sociale entreprenører m.v.) har behov for en håndsrækning til omstilling, kompetenceudvikling og professionalisering af arbejdsstyrken, hvis den i partnerskaber med eksempelvis kommunale social- eller sundhedsforvaltninger for alvor skal kunne adressere sociale skævheder eller mindre motiverede borgere. Den lystbårne og frivillige idræt kan ikke forventes at løse udfordringerne med at engagere flere befolkningsgrupper med ’lav idrætsliv kapital’ i idræt og fysisk aktivitet. Idrætsbilledet i Danmark bliver stadig mere skævt socialt og sundhedsmæssigt, og det vil kræve en fast forankring og et langt sejt træk at adressere problemstillingen.
- Nye idrætsformer og organiseringsformer samt den voksende underskov af faglige organisationer i idrætssektoren har behov for en mulighed for at organisere sig på samme vilkår som de idrætsorganisationer, der i dag nyder godt af faste udlodningsmidler. En pulje til fast sekretariatsstøtte og organisatorisk udvikling af nye organisationsdannelser uden for institutionerne (Dansk Padel Forbund eller Gadeidrætten/Game er aktuelle eksempler) samt til den voksende underskov af faglige sammenslutninger i idrætten vil skabe større balance, involvering og dynamik i den samlede udvikling af idrætssektoren og dens potentialer.
- Idrætsrelateret innovation er ved at udvikle sig til en meget lovende delsektor i idrætten herhjemme. En lang række startups og entreprenørielle danske virksomheder bidrager til idrætsudvikling og rummer et grænseoverskridende erhvervsmæssigt potentiale, som kunne forløses stærkere ved at skabe en central adgang til risikovillig kapital, kompetenceudvikling, sektorforståelse, faglig rådgivning og netværk for den voksende underskov af startups og innovative aktører i idrætssektoren. Ligeledes er der potentiale i at understøtte, at offentlige indkøb i idrætssektoren målrettet understøtter produktudvikling og innovation, samt at der eventuelt kan ydes støtte til forsøgsvis implementering af ny teknologi hos faciliteter og andre idrætsudbydere. En anden perspektivrig investering i innovation kunne være bidrag til etablering af 3-6 fysiske og tværsektorielle innovationsklynger for idrætsudvikling i Danmark.
3) ’Idrættens Sektorråd’ - en mere formel involvering af hele den brede idrætssektor
Kulturministeriet er traditionelt primært orienteret mod den formelle del af idrætssektoren. Den faktiske udvikling af idrætssektoren viser, at der er behov for en bredere dialog og involvering.
IdrætsPlatformen anbefaler derfor, at der udvikles et format, som sikrer en bredere involvering af branchens mange aktører i videndeling og politikudvikling. Adgang til statistiske data (allerede stærkt forbedret), videndeling og involvering i politikudvikling kan sikres ved eksempelvis at sammensætte et Idrættens Sektorråd, som formelt involveres som høringspart og dialogpartner i den idrætspolitiske udvikling og sikrer en struktureret dialog med hele sektoren. De forskellige dele af idrætssektoren skal være ligeværdigt repræsenteret i et sådant sektorråd. Et eksempel på et rådgivende organ kan man finde i Holland (Nederlandse Sportraad).
Sektorrådet skal have en vis kapacitet til at initiere egne udredninger og analyser af udviklingstendenser i idrætssektoren.
Læs hele høringssvaret fra IdrætsPlatformen Danmark til regeringens kulturpolitiske redegørelse på dette link.