Idrættens innovatører sætter kulør på Idrætsmødet i Aalborg
Idrætsmødet i Aalborg samler i dagene 22.-23. juni beslutningstagere og idrætsudbydere fra et meget bredt spektrum af dansk idræt til en gigantisk konference i Aalborg Kongres- og Kulturcenter med forventet op mod 800 deltagere fordelt på 13 temaopdelte spor.
Idrætsmødet består desuden af en række folkelige idrætsbegivenheder rundt omkring i Aalborg og er samtidig lagt i ugen, hvor Aalborg er vært for officielle danske mesterskaber i ikke færre end 28 forskellige specialforbund.
IdrætsPlatformen og vore medlemmer skal naturligvis være med ved en sådan begivenhed. På sporet ‘Idrættens Innovatører’ kan man møde en række af de aktører, virksomheder og metoder, som bidrager til en mere dynamisk idrætssektor nu og i fremtiden. På sporet har vi fokus på såvel økonomiske potentialer som metoder til at styrke idrætsdeltagelsen og oplevelser gennem idrætten.
Vært for sporet ‘Idrættens Innovatører’ er Henrik H. Brandt, som er daglig leder af foreningen IdrætsPlatformen Danmark, og som desuden driver Idrættens Konsulenthus.
Som deltager i Idrætsmødet kan man frit shoppe rundt mellem de mange spændende spor på Idrætsmødet. Du kan læse alt om tilmelding og se programmet for alle spor på Idrætsmødets hjemmeside på dette link.
Nedenfor kan du se det spændende program for sporet Idrættens Innovatører (senest opdateret 28. maj 2022).
Onsdag 22. juni
09.30-10.30
Fælles åbning af Idrætsmødets konference – alle spor
10.30-11.15. 1. halvleg
Sportstech i Danmark – potentialer og udfordringer
En ny rapport fra IRIS Group udarbejdet for DIF Innovation Lab viser et stort potentiale for at udvikle dansk sportstech fra en omsætning på anslået 1,8 mia. kr. i dag til op mod 5 mia. kr. på få år. Hvad skal der til af samspil mellem virksomheder idrætsorganisationer og erhvervsliv for at forløse potentialet i dansk sportstech, og hvordan kan sportstech forandre dansk idræt?
Daglig leder Anne Mette Trier, DIF Innovation Lab
11.30-12.15. 2. halvleg
Den danske idrætssektor som eksportsucces. Mellem kreativitet og kapitalmangel
Danmark har en række unikke destinationer, virksomheder og idrætsmiljøer med internationalt potentiale. Hvad er det særligt danske med internationalt potentiale? Hvordan kan vi sætte endnu mere skub i dansk idræt som eksportsucces? Hvor er de store mangler for at skabe et dansk erhvervseventyr gennem idrætsrelateret innovation?
Founder Carsten Couchouron, Sports Lab Copenhagen
Advokat og leder af sporttechgruppen i investornetværket Keystones, Enver Hansen
12.30-13.15. 3. halvleg
UV-lys og sygdomsbeskyttelse som dansk erhvervssucces i idrætten?
Samarbejdet mellem den danske virksomhed UV Medico og det danske håndboldlandshold under EM-slutrunden i vinter om UV-lamper som et effektivt middel til at minimere virus- og bakterieinfektioner viste vejen til en mulig dansk erhvervssucces med potentiale til at vinde både milliarder og medaljer. Perspektiverne er store for eliteidræt, events og trygge idrætsmiljøer i hverdagen. Tænk med på, hvordan en spændende dansk virksomhed kan få succes på idrætsmarkedet med en unik opfindelse. Tænk med: Hvor ligger potentialerne for UV-lamper i forhold til idrætssektoren, eliteidræt, events osv. i Danmark og udlandet?
Direktør Anders Samuelsen, UV Medico
Kommentar ved founder Carsten Couchouron, Sports Lab Copenhagen
14.15-15.00. 4. halvleg
Udbudsregler som barriere eller støtte for innovation i idrætten?
Hvordan undgår man, at offentlige indkøb til en idrætssektor i hastig forandring kommer til at være tilbageskuende og ude af trit med idrætsmiljøernes faktiske behov og potentialer? Hvordan undgår vi, at offentlige indkøb med stram fokus på prisen kommer til at skade innovationen på idrætsområdet? Dialog med leverandørerne om, hvordan offentlige indkøb bedre kan stimulere innovation på idrætsområdet i fremtiden.
Dialog med deltagelse af:
Simon Jakobsen, adm. direktør, TRESS A/S
Henrik Schou Zacho, kultur- og fritidschef, Holstebro Kommune
15.15-16.00. 5. halvleg
Fodboldudvikling fra nye vinkler – næste træk for morgenfodbolden?
Fodboldlinjen Randers i regi af Randers Ungdomsskole har fra den spæde start med morgenfodbold på en enkelt folkeskole i 2009 udviklet sig til en gigantisk succes, hvor ca. 1.500 skolebørn fra 4.-9. klasse på 21 skoler i Randers efter sommerferien kommer til at spille morgenfodbold kl. 06.15 hver uge. Dommerkurser, juniorlederkurser og trænerkurser er fulgt med. Hvad er egentlig de videre udviklingsperspektiver for morgenfodbold/morgenidræt i Randers, Danmark og måske udlandet? Hvordan kan stærke danske idrætskoncepter skaleres? Tænk med: Hvad er mulighederne for at videreudvikle Fodboldlinjen i Randers og/eller lignende koncepter i andre kommuner, lokalsamfund eller idrætsgrene?
Leder af Fodboldlinjen John Witting, Randers Ungdomsskole
Ordstyrer Henrik H. Brandt, daglig leder IdrætsPlatformen
16.15-17.00. 6. halvleg
Wellnessøkonomien som udviklingsværktøj
I denne session kigger vi baseret på nye undersøgelser på helt aktuelle udviklingstendenser i den globale wellnessøkonomi og på det idrætsrelaterede danske arbejdsmarked. Hvordan kan en bredere strategisk tilgang til idrætssektoren og dens økonomi tilvejebringe flere ressourcer til udvikling af fremtidens idræt?
Intro til wellnessøkonomien ved Henrik H. Brandt, daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark
Torsdag 23. juni
09.00-09.45. 1. halvleg
Socialt iværksætteri som væksthistorie - PLAY som vejen til fællesskaberne
PLAY står for Pædagogik – Læring – Aktiviteter – Ydelser. Gennem mange års erfaring med socialt arbejde med idrætsaktiviteter blandt de pædagogiske virkemidler har Christoffer Hansen på få år skabt en blomstrende socialøkonomisk virksomhed med over 50 ansatte. PLAY formår at hjælpe udsatte grupper ind i fællesskaberne. Få den inspirerende historie om PLAY som metode og som vækstsucces i feltet mellem socialt arbejde, pædagogik og idræt.
Grundlægger Christoffer Hansen, PLAY
10.00-10.45. 2. halvleg
Datadrevet medlemsvækst I - Vejen til flere medlemmer
Et unikt samspil mellem ’big data’ fra KMD og etnologisk research fra iværksættervirksomheden TOMO Agency tæt på mennesker og ressourcer i lokalområderne er godt i gang med at skabe en ny datadrevet vej til at identificere nye vækstmuligheder for idrætsaktiviteter og specifikke målgrupper rundt omkring i Danmark. Hør nærmere om datadrevet medlemsudvikling som unik ny metode til medlemsvækst i idrætten.
Advisory director, Frans Bæk Hammer, KMD
Etnologer og grundlæggere Jakob Tvorup Moseholm og Mads Nygaard Tolsgaard, TOMO Agency
11.15-12.00. 3. halvleg
Datadrevet medlemsvækst II - fra store potentialer til reel medlemsvækst
Medlemsvæksten i basketball i de senere år kan i høj grad tilskrives det dedikerede udviklingsarbejde, som siden 2014 er foregået i regi af BørneBasketFonden. Fonden har blandt andet deltaget i pilotprojekter om datadrevet medlemsvækst i samarbejde med KMD og Tomo Agency. Kom med på rejsen og bliv inspireret af BørneBasketFondens unike arbejde
Direktør og projektleder Jens Laulund, BørneBasketFonden
13.00-13.45. 4. halvleg
Sporting Capital. Kan idrætsdeltagelsen disruptes?
Er det faktisk muligt at banke idrætsdeltagelsen i vejret med 40 procent? Sporting Capital teorien fra England peger med udgangspunkt i empiriske data og praktiske erfaringer på, at vi rent faktisk kan gennem målrettede strategiske tiltag i den danske idrætssektor kan skabe en langt mere dynamisk idrætssektor. Men hvordan finder vi ressourcerne og lederkræfterne til for alvor at skabe forandring i idrætsdeltagelsen.
Kort introduktion til Sporting Capital ved Daglig leder, Henrik H. Brandt, IdrætsPlatformen Danmark
Diskussion af potentialerne ved:
Udviklingskonsulent, Lars Albæk, Idrætsudvikling, Københavns Kommune
Direktør Klaus Frejo, Idrættens Udviklingscenter
Selvstændig ledelseskonsulent Hans Jørgen Hvitved, Hvitved Consult
Denne session er fælles med sporet ‘Idrættens forvaltning’
14.00-14.45. 5. halvleg
Destination idræt I - Hvad skaber de helt unikke oplevelser?
Flere danske virksomheder har specialiseret sig i at skabe helt unikke rejseoplevelser gennem idræt. I denne session får du smurt rejselysten og får desuden indsigt i, hvad der skaber den unikke destination i idrætten. Du kommer med bag kulisserne i den polske 3. division, men samtidig kigger vi også på, hvordan den danske tradition for unik byplanlægning og spændende idrætsarkitektur er med til at skabe oplevelser og eksportmuligheder med et twist af dansk kultur og livsstil.
Founder Nikolai Bryde Nielsen, Groundhopping Tours
Udviklingskonsulent Oliver Vanges, Lokale og Anlægsfonden
15.15-16.00. 6. halvleg
Destination idræt II – Idrætsfaciliteter som unikke rejsemål
Oplevelserne venter rundt om hjørnet. Danske idrætsmiljøer og natur har kvaliteter nok til at blive unikke turistattraktioner med fokus på motion og oplevelser, og flere danske idrætsfaciliteter er rigtig godt på vej. Hør om Vejen Idrætscenters næste ambitiøse træk i arbejdet med at skabe en autentisk helårsdestination for såvel turister som lokalbefolkning og hør, hvordan Sportium i Varde (tidligere Varde Fritidscenter) har investeret over 70 mio. kr. i at gøre sig mere attraktiv som helårsdestination. Hvad virker for danske idrætsfaciliteter, som går turismevejen? Hvad er faldgruberne?
Direktør Jakob Sander, Vejen Idrætscenter
Centerdirektør Jesper Brodersen, Sportium Varde (tbc)
16.10-16.45
Fælles afslutning på Idrætsmødets konference – alle spor