Idrætssektoren holdt næsten pusten i 2020. Hvad venter forude?

Mange års fremgang i beskæftigelsen i idrætssektoren blev afløst af tilbagegang i corona-året 2020. Kompensationsordninger og generelle trends holdt dog beskæftigelsen nogenlunde oppe, men hvad venter forude? Kilde: Danmarks Statistik

Af Henrik H. Brandt, daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark

Beskæftigelsen i idrætssektoren faldt i Corona-året 2020, viserhelt nye tal fra Danmarks Statistik. Den underliggende professionalisering af sektoren ser dog ud til at fortsætte uændret, selv om udfordringerne med Corona fortsatte i 2021 og desværre også ind i 2022.

Den gennemsnitlige beskæftigelse i idrætssektoren i Danmark faldt i Corona-året 2020 med 4,3 pct. fra 26.126 til 24.994. Beskæftigelsen målt på antal årsværk faldt med 1,5 pct. til 14.684 årsværk.

Tallene dækker de primære sektorer som idrætsfaciliteter, idrætsklubber- og organisationer samt fitnessektoren. Undervisning, detailhandel og idrætsrelaterede jobs uden for den egentlige idrætssektor er ikke omfattet af opgørelsen.

Det var først og fremmest de unge på vej ind på arbejdsmarkedet, som måtte holde for, da coronaen gjorde sit indtog i foråret 2020 og gjorde det vanskeligt for idrætsfaciliteter, fitnesscentre, eventarrangører og idrætsforeninger at holde deres sædvanlige aktivitetsniveau.

Til gengæld beholdt administrativt ansatte og ledere deres stillinger i det første store Corona-år, mens også de professionelle sportsudøvere holdt beskæftigelsen trods tilskuerrestriktioner og sæsonforstyrrelser under Corona. 1.208 personer var beskæftiget som sportsudøvere i 2020.

Idrætssektoren beskæftiger mange unge i deltidsstillinger, men den store tyngde målt på årsværk ligger hos de lidt ældre medarbejdere. Kilde: Danmarks Statistik

De helt friske tal fra Danmarks Statistik over beskæftigelsen i idrætten i 2020 tyder således på, at generelle vækstendenser i sektoren gennem flere år samt statens kompensationsordninger under nedlukningerne i 2020 holdt hånden under den underliggende professionalisering af idrætssektoren, som har været en tendens gennem flere år. Idrætsfaciliteterne oplevede den største nedgang i beskæftigelsen i 2020 med et fald på 4,7 pct. i antal årsværk og hele 10 pct. i det gennemsnitlige antal beskæftigede.

Tallene tyder på, at idrætssektoren stadig vil være hæderligt rustet til at ’slå tilbage’, når Corona-krisen normaliserer sig. Dette billede gælder også i i fitnessbranchen, hvor antallet af fitnessinstruktører dalede ganske kraftigt i Corona-tiden, mens hvor branchen samlet set oplevede vækst som beskæftigelsesområde i 2020. Væksten kan muligvis også dække over padelsportens fremmarch med åbning af mange nye kommercielle padelcentre.

Interessant nok fortsatte også væksten i ansatte trænere i sportsklubber etc. i 2020 fra 660 til 715 beskæftigede. Idrætsorganisationer som DBU og DGI fremhæver stadig frivillighed som bærende værdi i foreningslivet, men driver samtidig en sideløbende professionalisering af centrale sportslige funktioner i foreningerne. På trænersiden stiller DBU eksempelvis stadigt skrappere krav til klubbernes rolle som arbejdsgivere gennem klublicenser og børnestrategi. Væksten i antal ansatte trænerjobs i foreningslivet vil derfor sandsynligvis fortsætte i de kommende år.

Et kig ind i fremtiden
Professionaliseringen af tidligere frivillige funktioner, samtidig med at store dele af sektoren fortsat hviler på en rodfæstet frivillighedsideologi, giver idrætten et broget arbejdsmarked. Vi skal ikke mange år tilbage, før boldspillere og eliteudøvere organiserede sig i fagforeninger, og i 2021 så man eksempelvis de personlige trænere tage lignende skridt til at organisere sig i PT Danmark.

Der uddannes samtidig stadigt flere velkvalificerede unge til sektoren fra formelle uddannelser på idræts- og sportsmanagementstudierne. Idrætssektorens rolle som arbejdsmarked og arbejdsgiver vil derfor sandsynligvis blive en af de kommende års helt store debatter i sektoren.

For tiden oplever en lang række tilstødende brancher som sundhed, omsorg, turisme, hospitality stigende vanskeligheder med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Idrætten har X-Faktor, men skal til at spørge sig selv, om den på den lange bane overhovedet er et attraktivt sted at gøre karriere? Høj uddannelse, skærpede krav og forventninger, lav løn og udpræget frivillighedstradition er ikke nødvendigvis en bæredygtig cocktail på længere sigt, hvis idrætssektoren skal gøre sig mere attraktiv i forhold til sundhed, forebyggelse, inklusion eller oplevelsesøkonomi i konkurrence med andre sektorer og professioner.

Arbejdsvilkår, arbejdskraft og kompetencer til at løfte stadigt bredere opgaver bliver en af de kommende år store strukturelle debatter i idrætten. Idrættens aktører er på vej til at blive arbejdsgivere på godt og ondt.

Vækst i undervisning
Statistisk kan man både opgøre beskæftigelsen som idrætsprofessioner i og uden for idrætten eller som beskæftigelse i idrættens ’kerneerhverv’ af såvel idrætsprofessioner som andre professioner.

De friske nye tal for 2020 fra Danmarks Statistik viser udviklingen i antal årsværk og udviklingen i det gennemsnitlige antal beskæftigede i de primære idrætserhverv.

Mange idrætsprofessioner finder dog beskæftigelse uden for idrættens kerneområder. I Danmark især på uddannelsesområdet, i offentlig forvaltning og service eller bredere i oplevelsesøkonomien. Det kan være svært at finde alle idrættens professioner i statistikkerne, men beskæftigelsen i kategorien ‘Undervisning inden for sport og fritid’ voksede eksempelvis fra 2.199 til 2.347 fra 2019 til 2020.

Nedgang i Europa
Tallene fra Danmarks Statistik om det danske idrætsrelaterede arbejdsmarked stemmer generelt godt overens med tal, som tidligere på måneden blev offentliggjort på europæisk basis af European Observatoire of Sport and Employment (EOSE) på basis af nye data fra Eurostat.

På europæisk niveau faldt den gennemsnitlige beskæftigelse i idrætssektoren i 2020 med 3,7 pct. til i alt 1.726.791 beskæftigede, hvilket altså var et lidt mindre fald end i Danmark. Samlet udgør de fire store idrætsbrancher 0,77 pct. af beskæftigelsen i Europa (EU-landene + UK). Også på europæisk niveau er krisen gået hårdest ud over yngre ansatte, især kvinder, deltidsansatte og ufaglærte medarbejdere.

IdrætsPlatformen Danmark ser ganske kort nærmere på perspektiverne for idrætssektorens udvikling i de kommende på vores Online-Nytårskur onsdag den 5. januar kl. 14.30-15.15 (læs mere på dette link).

Desuden vil webinaret ‘På guidet tur i idrættens statistikjungle’ den 24. januar kl. 09.00-10.00 vil hjælpe til yderligere indsigt i idrættens måde at fungere på som sektor (læs mere på dette link).

Endelig kan vi anbefale at dykke nærmere ned i ‘Covid-19 og idrætsfaciliteternes situation’, når vi den 12. januar kl. 08.45-10.00 offentliggør en analyse af idrætsfaciliteternes økonomi og generelle situation efter snart to års Corona-krise (læs mere på dette link).