Efter corona-krisen: Idrætsfaciliteterne har brug for udviklingskraft

Idrætsfaciliteterne er indtil videre kommet økonomisk bedre igennem corona-krisen end frygtet, men det kniber i mange faciliteter på de ledelsesmæssige og kapitalmæssige ressourcer til at forny faciliteternes drift og handle på faciliteternes store udfordringer efter corona-krisen. Foto: Max Saeling, unsplash.com

Af Henrik H. Brandt, daglig leder, IdrætsPlatformen Danmark

Landets idrætsfaciliteter er sluppet økonomisk bedre gennem corona-krisens rutsjebanetur af nedlukninger og restriktioner end frygtet, men krisen har sat fokus på, at en stor del af facilitetsmassen i Danmark savner de kapitalmæssige, ledelsesmæssige og personalemæssige ressourcer til at spille en tidssvarende rolle i fremtidens idrætsbillede efter coronakrisen.

Sådan kan man overordnet sammenfatte konklusionerne på den landsdækkende undersøgelse af ’Covid-19 og idrætsfaciliteternes’ situation, som en række interessenter i idrætten i oktober-november 2021 gennemførte blandt næsten 900 danske idrætsfaciliteter. I alt 308 faciliteter valgte at deltage i undersøgelsen.

Selvstændig konsulent Lars Steen Pedersen og Henrik Brandt/IdrætsPlatformen Danmark har i samarbejde med Peter Forsberg/Idrættens Analyseinstitut og HI gennemført to undersøgelser blandt landets idrætsfaciliteter i coronaperioden i henholdsvis april/maj 2020 og oktober/november 2021. Den seneste undersøgelse har modtaget økonomisk støtte fra DGI, IFFD og Dansk Firmaidræt.

Opsamling på konklusioner af 2021-undersøgelsen:

• Økonomisk gik det bedre for faciliteterne i 2021 end frygtet i 2020.
• Likviditets- og kapitalberedskabet er generelt meget lavt i sektoren.
• Faciliteterne har tiltagende problemer med at rekruttere medarbejdere.
• Der er store forskelle i faciliteternes evne, udsyn og ledelsesmæssige kapacitet til at orientere sig mod omverdenens ændrede idrætsbehov under og efter corona.
• Mange faciliteter har udviklet nye tiltag og metoder under coronakrisen, mens andre faciliteter lever mere i skjul og populært sagt ‘blot åbner og låser dørene’ for brugerne, uanset om brugersammensætningen og lokalsamfundets behov er i forandring.

Landets faciliteter havde i efteråret 2021 indtil videre klaret coronakrisen bedre end frygtet under den første nedlukning i 2020 takket være en kombination af offentlige kompensationsordninger og en evne til at skære ’unødigt fedt væk’ under krisen. Lidt over en femtedel af landets idrætsfaciliteter forventede dog fortsat at komme ud af 2021 med underskud, mens en fjerdedel forventede overskud i 2021 trods nedlukningerne i 2021.

I den første coronaundersøgelse i foråret 2020 havde facilitetsledelserne langt mere dystre forventninger til økonomisk resultat og likviditetssituation i regnskabsåret 2020. En tredjedel af de selvejende faciliteter forventede dengang at løbe tør for likviditet i løbet af året, men langt de fleste faciliteter klarede sig alligevel fornuftigt igennem 2020.

Facilitetsledelsernes tilsvarende prognose ved udgangen af 2021 for de kommende måneders drift viser, at ca. en ud af ti facilitetsledere forventer at løbe tør for likviditet i løbet af foråret 2022. Ligeledes forventede godt 10 pct af faciliteter underskud i 2022 på undersøgelsestidspunktet. Det skal dog bemærkes, at den nu igangværende coronabølge med nye restriktioner for faciliteterne og deres brugere ind i 2022 ikke var begyndt endnu på undersøgelsestidspunktet.

Landets idrætsfaciliteter har vidt forskellige økonomiske vilkår og organisatoriske rammer. Hvor mange kommunale faciliteter fungerer i en overordnet kommunal økonomi uden risiko for decideret konkurs, er landets selvejende eller private faciliteter ofte mere afhængige af markedsindtægter. Langt de fleste kommuner har dog udbetalt de budgetterede drifts- og lokaletilskud under nedlukningerne i 2020 og 2021, selv om faciliteterne i perioder har været stort set uden aktivitet.

De kommunale tilskud fylder i halvdelen af landets faciliteter mere end 70 pct. af den samlede omsætning, mens andre faciliteter til gengæld er betydeligt mere afhængige af mulighederne for at generere egenindtægter fra egne idrætstilbud, events, udlejning, cafédrift osv. 54 pct. af faciliteterne genererer således mere end 30 pct. af omsætningen selv, mens 13 pct. genererer mere end 70 pct. af omsætningen fra andre kilder end kommunale tilskud.

Fald i beskæftigelsen
Når de fleste faciliteter trods nedgang i aktiviteterne under corona alligevel har holdt skindet på næsen rent økonomisk, skyldes det blandt andet tilpasninger i personalet. Beskæftigelsen i drift af sportsanlæg faldt ifølge nye tal fra Danmarks Statistik med 10 pct. i 2020 fra 8.116 til 7.305 ansatte i gennemsnit. Opgjort på antal årsværk var faldet på 4,7 pct. i 2020, og sportsanlæg var således et af de områder i idrætssektoren, der oplevede den største tilbagegang i corona-året 2020. Tallene for endnu et kriseår i 2021 foreligger ikke endnu.

Store rekrutteringsudfordringer
Mere tankevækkende er måske undersøgelsens perspektiver i forhold til faciliteternes evne til at fungere som proaktive serviceorganisationer eller katalysatorer for idræts- og fritidslivet i deres lokalområder. Næsten en tredjedel (31 pct.) af faciliteterne erklærer sig således enige i, at det er sværere eller meget sværere at besætte ledige stillinger i dag end før corona-krisen. Dette tal er meget højt, da en stor del af faciliteterne kun har ganske få ansatte eller slet ingen ansatte.

Da man samtidig oplever lignende rekrutteringsproblemer på en række tilstødende velfærdsområder samt i restaurations- og rengøringsbranchen og tillige faldende arbejdsstyrke i mange dele af landet, kigger idrætsfaciliteterne ind i en fremtid, hvor de som branche skal gøre sig alvorlige overvejelser om at skabe mere synlige og attraktive karriereveje ind i faget som eksempelvis facilitetsleder, del af den tekniske stab eller aktivitets- og udviklingsmedarbejder i landets tusindvis af idrætsfaciliteter.

En pandemi i pandemien
Sideløbende med de kapitalmæssige og personalemæssige begrænsninger står idrætsfaciliteterne i en situation, hvor idrætsbilledet ændrer sig. Desuden skal en stor del af befolkningen motiveres til at påbegynde eller genoptage deres idrætsaktivitet.

På mange måder er Covid-19 desuden ’en pandemi i pandemien’: Covid-19 har netop haft de mest graverende sundhedsmæssige konsekvenser for den del af befolkningen, som i forvejen er i dårligst fysisk forfatning. Faciliteterne selv eller deres tilknyttede idrætsudbydere skal altså i den grad tænke nyt for at fastholde deres aktiviteter og relevans samt for at udvikle tiltag for helt nye målgrupper efter corona-krisen.

Denne proces er tilsyneladende i gang: Næsten tre ud af fire respondenter i undersøgelsen havde i efteråret 2021 efter eget udsagn iværksat nye tiltag under coronakrisen: Opstart af nye aktiviteter, fokus på nye målgrupper, styrket kommunikation, udendørs idrætstilbud, digitale tilbud, anlægsmæssige investeringer eller udvikling af nye strategier var blandt de mest populære tiltag.

Undersøgelsens dataviser dog samtidig, at det især er faciliteter med en veluddannet ledelse og en vis volumen, der har formået at agere strategisk eller udvikle aktivitetspaletten i forhold til de ændrede vilkår og udfordringer for idrætten under corona-krisen.

Mange faciliteter har iværksat nye tiltag i corona-perioden siden 2020. Kilde: ‘Covid-19 og idrætsfaciliteternes situation, IdrætsPlatformen/LSP Resolve.

En væsentlig del af facilitetsmassen har slet ikke handlet på de ændrede vilkår eller opfatter dybest set slet ikke faciliteten som et selvstændigt ’aktiv’, der med fordel kan orientere sig mod omverdenen og spille en lokal rolle som katalysator. I stedet ligger denne opgave typisk hos brugerforeningerne eller de lokale institutioner, der fylder rammerne ud, eller hos de kommunale forvaltninger, der overordnet har ansvaret for facilitetsmassens evne til at understøtte idræts-og fritidslivet i kommunerne.

Et overordnet perspektiv på undersøgelsen er derfor, at en langt større del af facilitetsmassen i Danmark som selvstændig organisation eller som led i en kommunal strategi skal motiveres og rustes til at agere proaktivt i forhold til ændrede idrætsvaner, ændrede demografiske og teknologiske forudsætninger samt behovet for at bringe facilitetsmassen i Danmark langt mere i spil i forhold til folkesundhed, fællesskaber og fysisk aktivitet for en større andel af befolkningen.

Dokumentation

Download præsentation af hovedresultaterne af undersøgelsen Covid-19 og idrætsfaciliteternes situation på dette link.

Gense webinaret ‘Covid-19 og idrætsfaciliteternes situation’ den 12. januar med præsentation og diskussion af undersøgelsen. Benyt dette link. Password: 0N8wUrP=

Genlæs artikel fra den 10. maj 2020 om den første corona-undersøgelse fra foråret 2020, ‘Idrætsfaciliteterne i voldsom modvind’. Benyt dette link.

Deltag i de to kommende webinarer den 20. januar og den 26. januar med gode eksempler og konkrete cases om faciliteternes rolle efter corona:

Webinar 2

Webinar 2: Idrætsfaciliteterne på banen. Eller af banen?
Torsdag den 20. januar 2022 kl. 14.00-15.15
Tilmelding kan ske på dette link.

Danskernes idrætsaktivitet faldt under Corona-krisen, og landets idrætsfaciliteter har været skiftevis lukkede eller underlagt restriktioner over en længere periode. Men en meget stor del af danskerne fandt trods lukkede faciliteter andre veje til motion end de nedlukkede idrætsfaciliteter.
Hvilke ubehagelige, men væsentlige spørgsmål rejser det for fremtidens idrætsfaciliteter, hvis deres betydning for danskernes idrætsdeltagelse er for nedgående?

Hvordan skal faciliteterne vende trenden efter Corona? Hvordan bliver Danmarks veludbyggede idrætsinfrastruktur en naturlig del af løsningen snarere end en del af risikobilledet, når folkesundheden er under pres?

Tid og sted:
Online på Zoom. Torsdag den 20. januar kl. 14.00-15.15

Program:

14.00-14.20: Idrætsfaciliteters betydning for idrætsdeltagelsen
Er idrætsfaciliteterne overhovedet så afgørende for danskernes idrætsdeltagelse, som vi almindeligvis antager. Hvad kunne Corona-krisen lære os om idrætsfaciliteternes betydning?
Peter Forsberg, senioranalytiker og ph.d., Idrættens Analyseinstitut

14.20-14.40: En ny begyndelse for Aarhus Firma Sports hal
Der skal ske noget nyt i Aarhus Firma Sports hal i det nordlige, tætbebyggede Aarhus. Hallen fylder for lidt i aarhusianernes idrætsdeltagelse, mener Dansk Firmaidræt. Hør mere om rationalet og visionerne bag den igangværende drastiske forandringsproces i regi af Firmaidrætten.
Brian York, udviklingskonsulent, Firmaidrætten

14.40-15.00: Udvikling eller afvikling? Idrætsfaciliteternes rolle efter Corona
Kommer corona-krisen til at forstærke en tendens, der måske allerede var i gang, hvor lokale idrætsfaciliteter nedprioriteres eller måske lukkes på grund af manglende relevans for idrætsdeltagelsen? Eller har vi tværtimod fået blik for nye potentialer i den fintmaskede danske facilitetsinfrastruktur under Corona-krisen?
Henrik Høy-Caspersen, formand, HI
Holger Kortbek, 2. næstformand i IFFD og idrætschef i Gladsaxe Kommune

15.00-15.15: Afsluttende bemærkninger, spørgsmål og perspektivering

Webinar 3

Webinar 3: Idrætsfaciliteter som arrangør og katalysator
Onsdag den 26. januar 2022 kl. 09.00-10.10
Tilmelding kan ske på dette link.

Nødvendigheden af at fokusere på nye målgrupper, nye aktiviteter og en mere central rolle i lokalsamfundets liv blev for mange idrætsfaciliteter forstærket af Corona-krisen og mange måneders nedlukning.

Meget tyder på, at en del faciliteter tog udfordringen til sig. Få nogle konkrete og inspirerende eksempler på lokale idrætsfaciliteter, der har genovervejet deres rolle og betydning i lokalsamfundet og er klar til at tage nye spændende skridt efter Corona-krisen.

Tid og sted:
Online på Zoom. Onsdag den 26. januar kl. 09.00-10.10

Program:

09.00-09.10: Velkomst og kort introduktion
Henrik H. Brandt, daglig leder, IdrætsPlatformen Danmark

09.10-09.40: Idrætscenter og foreningsliv i samarbejde
Midtmors Sport i Øster Jølby på Mors er tæt smeltet sammen med lokalsamfundet og det lokale foreningsliv. Når først balancen mellem foreningerne og idrætscentret er på plads, er der egentlig ingen grænser for, hvad man kan sætte i gang omkring fælles aktiviteter, sponsorsamarbejde, administrativt samarbejde, facilitetsudvikling og aktivitetsudvikling i fællesskab. Mød et idrætscenter, der tog flere nye initiativer under corona-krisens nedlukninger og i det hele taget bokser langt over sin vægtklasse.
Keld Andersen, centerleder Midtmors Sport, Øster Jølby

Arena i topform – idræt i defensiven
Frederikshavns flagskib for kultur, konferencer, events og idræt klarer sig egentlig fortræffeligt på de fleste områder, men idræt er på mange måder trængt i defensiven i Arena Nord. 2022 skal efter nogle års corona-udfordringer være året, da centerledelsen sætter særligt fokus de lokale idrætsforeninger og idrætsudviklingen i centret generelt for at udnytte arenaens potentialer fuldt ud på idrætsområdet.
Per Hornum Malmberg, direktør, Arena Nord, Frederikshavn

09.40-10.10: Afsluttende bemærkninger, spørgsmål og perspektivering. Idrætsfaciliteter som katalysator. Hvad skal der til for at få succes?