Idrættens Branchedage vokser yderligere i 2025
Netværk, viden, erfaringsudveksling og godt kollegialt samvær. Velkommen til Idrættens Branchedage 2025. Foto. UCL Sport Management.
Idrættens Branchedage vokser i 2025 i både omfang og faglige ambitioner på idrætssektorens vegne, når Sportscenter Danmark/Vejen Idrætscenter slår dørene op til tre nye branchedage i dagene 11.-13. november 2025.
Idrættens Branchedage 2024 samlede næsten 1.000 gæster i løbet af de tre dage med Messe og Konference. På baggrund af en flot evaluering med både ros og konstruktive forslag til forbedringer, har arrangørerne fra Vejen Idrætscenter, HI/IKF Branche og IdrætsPlatformen allerede indledt forberedelserne til 2025.
Aktuelle temaer
IdrætsPlatformen har hovedansvaret for programindholdet til Konferencen i dagene 11.-12. november 2025. Temaerne kredser især om idrættens infrastruktur og faciliteter og den rolle, faciliteterne spiller i fremtidens idrætslandskab: Folkesundhed, bæredygtighed, talent- og elitemiljøer, lokal sammenhængskraft, ledelse, økonomi og udvikling af konkrete facilitetstyper mm. Konferencen rækker ud til det stadigt bredere lag af aktører i idrætssektoren og går tæt på de menneskelige ressourcer og kompetencer, som driver udviklingen. Derfor vil ny viden, uddannelse og efteruddannelse spille en væsentlig rolle på Konferencen.
Vi holder programmet åbent for aktuel viden og nye temaer. Vi opfordrer IdrætsPlatformens medlemmer til at bidrage med konkrete cases eller ønsker til programmet. Kontakt henrik.brandt@idraetsplatformen.dk, tlf. 29210972.
I 2025 vil vi endnu engang invitere frivillige fra foreninger og halbestyrelser til en kompakt, uformel og inspirerende aften med ’Foreningsinspiration’ den 12. november, lige som vi i dagene 12.-13. november lancerer et spor med teknisk indhold for driftspersonale, som dermed får en faglig anledning til at besøge både Konferencen og Messen.
Messen udvider
Messen på Idrættens Branchedage finder sted den 13. november 2025. Efter flot besøg og stor opbakning fra leverandørerne til Messen i 2024, forventer HI, at Messen i 2025 fylder samtlige haller i Vejen Idrætscenter og får plads til flere udstillere. Messen fokuser på alle aspekter af facilitetsdrift både inde og ude, og Messen vil også være relevant for f.eks. fitness-sektoren, skoler/idrætsefterskoler, catering og hospitality. Har du spørgsmål eller ønsker til Messen, kan du kontakte Anita Bjerring Rasmussen, ar@ikf-branche.dk, tlf. 51171424.
Med 120 udstillere var Idrættens Branchedage 2024 særdeles relevant at besøge for aktørerne i idræts- og fritidssektoren. Foto: Henrik H. Brandt
Bedre overnatningsmuligheder
Sportscenter Danmark/Vejen Idrætscenter er i konstant udvikling. Overnatningsmulighederne i og omkring idrætscentret udbygges løbende – senest med helt nybyggede ferielejligheder. Der er derfor gode muligheder for at overnatte i forbindelse med Idrættens Branchedage og nyde godt af de lækre idrætsfaciliteter og muligheden for at få en både fagligt og socialt inspirerende tur ud af det sammen med gode kolleger under Branchedagene. Nærmere informationer om tilmelding og praktiske forhold følger primo 2025. Vil du allerede nu bygge feriehytter, kan du kontakte bookingchef Jane Thomsen, jt@vejenic.dk, Tlf: 81401639.
Har du den sportsgren, vi skal teste som en del af motionsprogrammet på Idrættens Branchedage i 2025?