Kongelunden: Hverdagens idrætsmiljøer kan stadig få en hovedrolle

Nedrivningen af det gamle Aarhus Stadion og opførelsen af et nyt har udløst en gigantisk anlægsrokade og skabt nervøsitet for, om området omkring Idrætsparken mister sin relevans som en attraktiv idrætsarena i hverdagen. Foto: Henrik H. Brandt (24. marts 2025).

Perspektiv: Hvordan kan det skandaleramte Kongelunden-projekt med nyt fodboldstadion stadig blive en succes for de daglige idrætsmiljøer i Aarhus? IdrætsPlatformen giver nogle bud og samler op på projektet, hvor en helt ny multihal til banecykling og andre idrætsaktiviteter måske kan blive en gamechanger for den daglige idræt.

Af Henrik H. Brandt, journalist og daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark

Mange aarhusianere lægger i disse måneder søndagsturen forbi byggepladsen for byens nye fodboldstadion for enden af Stadion Allé.

Visualiseringen af det nye stadion på store kilte i området ser lovende ud, men netop nu møder man blot synet af et gigantisk hul i jorden - både på selve byggepladsen og i overført forstand i omtalen af det økonomisk skandaleramte byggeri i medier og byrådsmateriale.

Byggeriet af et topmoderne nyt fodboldstadion til AGF har udviklet sig til en varm politisk kartoffel på grund af en løbsk økonomi og en topstyret politisk sagsbehandling, der har skabt vrede hos en stor del af byrådet.

Men én ting er balladen om det dyre fodboldstadion og den løbske projektøkonomi.

Noget andet er bekymringen i den aarhusianske idrætsverden for, om Kongelunds-projektet kommer til at levere på de brede målsætninger i projektet om udvikling af idrættens små og store fællesskaber og af områdets funktion som en samlet destination og attraktion.

I 2021 tog en række nøgleaktører i den aarhusianske idrætsverden initiativ til en visionsrapport om ”Idræts- og aktivitetsmiljøer i Kongelunden” for at analysere og beskrive idrættens potentialer i projektudviklingen.

Når man spoler tiden frem til nutiden og den gigantiske byggeplads omkring det kommende fodboldstadion, kan det dog være svært at se, at rapportens visioner og forslag til udvikling af området overhovedet har været i spil i processen som andet end et alibi, der skulle legitimere stadionprojektet til AGF.

De oprindelige fem såkaldte bystrategiske pejlemærker for Vision Kongelunden truer med at forsvinde i et projekt, der i praksis næsten udelukkende har fokuseret på et nyt fodboldstadion til AGF.

Men måske er der alligevel dukket et uventet håb op for Kongelunden, selv om anlægsbudgetterne er voldsomt overskredet?

Det er det håb, denne artikel vil ridse op.

Håbet kan paradoksalt nok komme fra den cykelbane, der indtil videre er faldet som offer for den gigantiske anlægsrokade på arealerne omkring Stadion og den gamle Idrætspark.

Den gamle cykelbane i Aarhus skal rives ned for at give plads til den gigantiske anlægsrokade som følger af opførelsen af et nyt fodboldstadion i Kongelunden. Foto: Henrik H. Brandt

Den utidssvarende gamle cykelbane må vige pladsen for det atletikstadion, der rykkes ud af det nye fodboldstadion.

Selv om kommunen med lidt stedmoderlig interesse og uden løfte om anlægsmidler har stillet en midlertidig arealreservation til en ny cykelarena i udsigt på en af områdets to parkeringspladser, har de færreste indtil for nylig troet på, at et sådant halprojekt kunne realiseres.

Men nu har en bevilling fra Salling Fondene til projektudvikling og nedsættelse af en interessentgruppe gjort det muligt at holde projektet med arbejdstitlen Aarhus-Hallen i live og måske mere end det?

Når først man får set sig varm på projektet, kan Aarhus-Hallen lige præcis blive den idrætslige fornyelse af området, som alligevel får Kongelunds-projektets ambitiøse visioner for den brede idrætsudvikling i området til at nå i mål.

Nedenfor giver IdrætsPlatformen et bud på, hvordan Aarhus-Hallen inklusive en ny cykelbane kan ende med at binde de manglende ender for den daglige idræt og for eliteidrætten sammen i Kongelunden.

Stadion, der løb løbsk
Lad os lige kort rekapitulere forløbet hidtil i Kongelunds-projektet:

Da den politiske styregruppe bag projektet insisterede på, at et nyt fodboldstadion til AGF skulle ligge præcis, hvor det gamle kombinerede atletik- og fodboldstadion havde ligget siden 1920 (senest renoveret i 2001), udløste de en kæmpe anlægsrokade, som har drænet økonomien i projektet.

Den oprindelige vision for Vision Kongelunden var, at Aarhus Kommune samt de private donatorer Lind Invest og Købmand Hermann Sallings Fond hver især skulle bidrage med 250 mio. kr. til visionen:

”Vision Kongelunden skal bidrage til udviklingen af det samlede område, herunder etableringen af et nyt, banebrydende og smukt stadion.” ”Projektet skal være til gavn og glæde for de mange interessenter, der i dag benytter området omkring Aarhus Idrætspark, med en ambition om at udvikle området til gavn for både bredde-og eliteaktiviteter. Stadion og området omkring Aarhus Idrætspark skal kunne tilbyde faciliteter af høj kvalitet, der kan give flere, bedre og større oplevelser til Aarhus’ borgere”.

Den oprindelige forventning var, at de private donationer og medfinansiering fra AGF A/S skulle finansiere selve fodboldstadion til en forventet pris af max. 650 mio. kr. I dag har regningen for det løbske stadion på grund af ambitiøse ønsker til anlægget og anlægstekniske udfordringer bevæget sig op på 994 mio. kr. - med pil opad.

Dertil kommer de afledte byggetekniske og finansieringsmæssige vanskeligheder ved at opføre et nyt Team Danmark Center (Sportens Hus) og et nyt atletikstadion på naboarealerne, hvorfor den gamle cykelbane skal rives ned. Det tidligere Team Danmark Center fra 1991 og det kombinerede atletik/fodboldstadion fra 2001 er allerede revet ned i vinterens løb for at give plads til det nye fodboldstadion. Disse erstatningsprojekter løber op i yderligere næsten 300 mio. kr., uden at de altså tilfører området faciliteter eller aktivitetsmuligheder, som ikke var til rådighed i forvejen på det gamle anlæg.

Endelig besluttede Aarhus Kommune og AGF at opføre et midlertidigt fodboldstadion i Vejlby, hvor AGF nu spiller sine hjemmekampe i byggeperioden. Også Vejlby-projektet trækker trods yderligere fondsstøtte og medfinansiering fra AGF nye kommunale udgifter. Blandt andet skal der opføres endnu et nyt atletikanlæg i området på grund af stadionrokaden samt en efterfølgende ombygning af det midlertidige AGF-stadion til et nyt kvindefodboldakademi for AGF Kvindefodbold samt dagligt stadion med kunstgræs for VSK i 3. division, når AGF om et par år formodentlig vender tilbage til det nybyggede Aarhus Stadion.

Den samlede kommunale regning for hele affæren er dermed indtil videre løbet over 780 mio. kr. i en kommune, der normalt ikke investerer mere end 30-40 mio. kr. om året i den samlede anlægspulje for idrætsfaciliteter. Dertil kommer over 600 mio. kr. i private donationer fra Salling Fondene og Henrik Lind Invest.

Det nye Aarhus Stadion bliver flot, men anlægsbudgettet er stukket af, og det nye stadion bliver ikke en daglig idrætsfacilitet. Illustration. Kongelunden.

Selv om entreprenørmaskinerne allerede har revet det gamle Stadion og Team Danmark bygningen ned, er det fortsat uafklaret, hvordan driften af anlægget og lejeaftalen med AGF A/S kan skrues sammen uden at sende nye regninger til kommunen, når det nye stadionbyggeri engang står færdigt.

Man bygger altså dybest set et nyt fodboldstadion uden at ane, om AGF får råd til at spille på det nye stadion, når markedslejen beregnes – eller om kommunen får en årlig ekstraregning til den fremtidige stadiondrift.

Men nok om stadionbyggeriet.

Aarhus Hallen som feberredning?
Mens offentligheden og den politiske debat har fokuseret på udfordringerne med det kommende fodboldstadion i Kongelunden, har Idrætssamvirket Aarhus og det lokale foreningsliv forsøgt at holde fokus på de løfter og potentialer, det ambitiøse Kongelundsprojekt endnu ikke har indfriet:

Nemlig ønskerne om nye, bedre og mere anvendelige idrætsfaciliteter til byens idrætsliv i det bynære område omkring det nye stadion.

I første omgang ligner banecyklingen i Kongelunden den store taber i projektet. Anlægsrokaden med nedrivning og genopførelse af idrætsanlæg tager livet af den utidssvarende gamle cykelbane i området, der havde sin storhedstid for årtier siden, da totalisatorspil og drabelige opgør på den udendørs cykelbane kunne trække tusindvis af tilskuere til cykling.

Kommunen har ikke stillet en eneste anlægskrone i udsigt til opførelse af en moderne indendørs cykelarena som erstatning for den gamle cykelbane, men man har dog i en begrænset årrække reserveret et areal på en af områdets to parkeringspladser, som kan anvendes til en ny arena, hvis ellers interessenterne kan finde pengene. Med en donation på 2,5 mio. kr. fra Salling Fondene til projektudvikling forsøger interessentgruppen nu at konvertere de tabte baneomgange for cykelsporten i Aarhus til en overraskende spurt.

Banecykling er en nichesport og en cykelarena kan i sig selv ikke bidrage med den store økonomi. De eksisterende cykelhaller i Danmark i Ballerup og Odense er ikke ligefrem kendte for syde af liv og aktivitet døgnet rundt eller for at være synderligt velegnede til andre idrætsformål end cykling.

Derfor skal der tænkes helt nyt og bredt for at skrue en bæredygtig case sammen for en ny multiarena med indbygget cykelbane. Interessentgruppen har foreløbig givet projektet navnet Aarhus-Hallen med inspiration fra den forlængst nedlagte gamle eventhal i bymidten, hvor der blandt andet blev afholdt godt tilrøgede seksdagesløb i fordums tider.

Thorvald Ellegaard Arena i odense fungerer mest som træningshal til cykeling og atletik. Hvis Aarhus-Hallen skal drive udviklingen for Kongelunden, skal hallens anvendelsesmuligheder og atmosfære tænkes langt mere ambitiøst. Foto: Henrik H. Brandt

Hvis Aarhus-Hallen både i drift og anlæg lader sig inspirere af alsidige idrætsfaciliteter som Hafnia-Hallen, Vejen Idrætscenter eller Idrætscenter Vendsyssel m.fl., kan Aarhus-Hallen ligefrem ende med at blive den vindersag, der binder hele området sammen i hverdagen og får den idrætslige del af gigantprojektet i Kongelunden tilbage på sporet.

Hvis man kigger på oplandet, får Aarhus-Hallen en bynær placering i særdeles attraktive park- og skovomgivelser.

Og hvis man kigger på det potentielle kundeunderlag, får Aarhus-Hallen blandt andet næsten 90.000 unge i alderen 20-29 år i studiebyen Aarhus, hvoraf de 15.000 bor i de seks nærmeste sogne at appellere til.

Med næsten 90.000 unge mellem 20-29, hvoraf de fleste bor inden for Ringgaden, kan Aarhus-Hallen vælge at appellere til en meget attraktiv målgruppe, som avner kvalitet i idrætsfaciliteterne i den indre by.

Det første skridt bliver at få projektet tilbage på sporet ved at skele til god praksis for organisering, styring og ledelse af idrætsfaciliteter som beskrevet i forskningen fra Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut: Idrætsfaciliteter skal skabe offentlig værdi, tilgodese mange brugergrupper og ikke være for låst i historiske idrætsmønstre i bestræbelserne på at optimere anlæggenes udnyttelse.

Disse anbefalinger forsvandt i tågerne, da den politiske styregruppe besluttede at anlægge et fodboldstadion i området for enhver pris og derfra blot regne baglæns i et forsøg på at undgå mest mulig ballade med de eksisterende brugergrupper, der blev påvirket af stadionbyggeriet.

Det var netop frygten for denne klassiske og ofte begåede fejl ved prestigebyggerier til store idrætsbegivenheder, der i 2021 fik en række idrætsinteressenter i Aarhus til at udarbejde rapporten ’Idræts- og aktivitets miljøer i Kongelunden’.

Rapporten har i alt 17 forskellige udviklingsspor. Bag ved lå en analyse af demografien og anlægsbilledet i det centrale Aarhus og af de idrætsaktiviteter, der kunne understøttes af et nyt idrætsbyggeri og skabe ny aktivitet og et hensigtsmæssigt aktivitetsflow til Kongelunden døgnet og året rundt.

Tanken var, at processen omkring Kongelunden skulle optimere de 17 udviklingsspor – eller hovedparten af dem –i forhold til organisering, interessenter og potentialer ved små eller store anlægstiltag i Kongelunden.

Præmissen var, at de eksisterende brugeres rammer skulle bevares og gerne forbedres, mens det visionære og fremtidsrettede lå i at designe projektet efter en nutidens lokale kontekst og idrætsmønstre og forskellige potentielle brugergruppers behov- og anvendelsespotentialer.

Rapporten ‘Idræts- og aktivitetsmiljøer i Kongelunden’ fra 2021 indeholdt i alt 17 udførligt beskrevne mulige udviklingsspor for Kongelunden.

Realiteten blev dog, at stadion til superligafodbold for en enkelt af byens fodboldklubber kom til at styre hele processen - og til at dræne kassen for anlægstiltag med fokus på at forbedre Kongelundens daglige anvendelse og relevans.

Man kan være så fræk at sige, at AGF A/S en skønne dag nok skal få det stadion, klubben og dens mange fans har ønsket sig. Et moderne topfodboldstadion er bare ikke en idrætsfacilitet, men et erhvervsbyggeri med begrænset idrætslig anvendelse. Dybest set bliver det nye stadion slet ikke en idrætsfacilitet, der tilfører områdets idrætsmiljøer daglig værdi.

Derfor giver det rigtig god mening, hvis man helt adskiller fodboldstadion fra den øvrige drift i området i fremtiden.

Resten af Kongelundens faciliteter kommer rent fysisk til at ligge en anelse spredt, og de kommer p.t. ikke til at tilføre nye anvendelsesmuligheder til området.

Derfor bliver Aarhus-Hallen en kærkommen mulighed for at tænke helt nye målgrupper og anvendelsespotentialer i området og for at indtage rollen som den katalysator og hub, der binder alle idrætsmiljøer og faciliteter i området sammen i en fælles drift og en fælles vision for livet og aktiviteterne i området i hverdagen. Der skal både være plads til foreningsidræt og til pay & play og tværgående medlemskaber.

Aarhus-Hallen får mulighed for at servicere tværgående aktiviteter som f.eks. motorik, gymnastik, fitness og fysisk træning, pay & play, foreningslokaler, cafédrift og fælleslokaler, der både gør området attraktivt for de eksisterende specialidrætter og trækker nye brugergrupper til.

Forudsætningen er naturligvis, at aktørerne bag Aarhus-Hallen ikke begår samme fejl som med fodboldstadion ved at indtegne cykelbanen og derfra bare ’regne baglæns’ uden at arbejde ligeværdigt med samme nidkærhed og lydhørhed for alle de andre potentielle idrætsgrene, aktiviteter og mulige pengestrømme i hallen. En cykelarena uden blik for andre idrætter kan meget nemt blive uinspirerende og upraktisk for andre idrætsgrene og anvendelser.

Derfor er det helt afgørende, hvordan man i de kommende måneder får sammensat visionen for drift og anlæg og støbt de arkitektoniske kugler.

Det handler om at tage de øvrige udviklingsspor med ind under vingerne i en organiseringsform, der skaber værdi, synergi, sammenhæng og aktivitet for de mange idrætsgrene, brugergrupper og behov i området.

Måske er der håb endnu? Måske kan Kongelundsprojekt stadig nå at blive en succes? Paradoksalt nok, fordi den idrætsfacilitet, der i første omgang var dømt ude, med Aarhus-Hallen får mulighed for et comeback, hvor særinteresser forhåbentlig ikke skygger for nye løsninger på forhånd.

Idrætssamvirket Aarhus inviteret byens idrætsforeninger til dialogmøde om projekt Aarhus-Hallen torsdag den 10. april 2025. Læs mere.
Læs rapporten ’Idræts- og aktivitetsmiljøer i Kongelunden’.
Læs SDU og Idrættens Analyseinstituts forskningsbaserede ’Anbefalinger til fremtidens organisering, styring og ledelse af idrætsanlæg’.

Få viden og perspektiver på idræt. Skriv dig op til at modtage IdrætsPlatformens gratis nyhedsbrev ‘Nyt fra idrætssektoren’.