Temamøde: Faciliteten som proaktiv ungdomsarena. Synergien i Svendborg

Fra vision til virkelighed i forsøget på at skabe synergi mellem idrætsgrene, ungdomsuddannelser og idrætsfacilitet i Svendborg Idrætscenter/SG Huset. Hvordan fungerer det ambitiøse projekt i praksis efter åbningen i efteråret 2021? Illustration: SG

Andet møde i en temarække om idrætsfaciliteter som hub og katalysator for aktivitetsudvikling og lokalsamfund.

Svendborg Gymnastikforening har sammen med forskere, ungdomsuddannelser og andre større idrætsforeninger i og omkring Svendborg Idrætscenter arbejdet meget målrettet for at skabe et langt mere åbent, tværgående og inspirerende miljø for unge i og omkring Svendborg Idrætscenter/SG Huset. I november 2021 åbnede foreningerne i og omkring SG-Huset idræts- og bevægelseshuset ’Synergien’, som er en 3.500 kvm stor tilbygning til de eksisterende faciliteter med primær fokus på samspillet mellem idrætsmiljøerne og ungdomsuddannelserne i nærheden.

Forud var gået en grundig og involverende proces, og ambitionen med Synergien er at skabe et aktivt og involverende ungdomsmiljø i og omkring foreningslivet og faciliteterne, som ikke er set lignende andre steder i Danmark.

Tag med til Svendborg, oplev faciliteterne og få historierne bag hos nogle af de personer, som skaber et af Danmarks måske mest interessante nye idrætsmiljøer til daglig med ekstra fokus på de unge målgruppe.

Dato:
Mandag den 24. oktober 2022 kl. 10.00-15.30

Sted:
SG Husete/Svendborg Idrætscenter, Ryttervej 70, 5700 Svendborg

Pris:
Kr. 200,- eksl. moms for medlemmer af IdrætsPlatformen Danmark.
Kr. 500,- ekskl. moms for øvrige deltagere.
Prisen inkluderer bespisning og program. A-Sport er vært for frokosten.

Program

10.00-11.30: Introduktion til SG-Huset, Svendborg Idrætscenter, Synergien og samarbejdskonstruktionerne omkring faciliteten.
Svendborg GF er en af landets mest driftige gymnastikforeninger og en drivkraft i udviklingen af idræts- og bevægelsesfaciliteterne i og omkring Svendborg Idrætscenter og SG Huset. Følg udviklingen fra vision til målrettet ungeinddragelse og konkret virkelighed.
Jakob Kramer, udviklingschef, Svendborg GF

11.30-12.00: Rundvisning

12.00-13.30: Frokost
A-Sport er vært for frokosten.

13.00-14.00: Synergien. “Drømmen er at skabe de unges sted”
Spot på det konkrete samarbejde mellem idrætsforeningerne, ungdomsuddannelserne og de unge i aldersgruppen 15-25 år omkring Synergien. ”Drømmen er at skabe de unges sted.”
Kim Sigmann Petersen og Esben Grunnet, partnerskabskonsulenter og koordinatorer for Synergien.

14.00-14.45: Diskussion om faciliteternes potentialer som proaktiv ungdomsarena på værs af eller som supplement til foreningslivet
Ordstyrer Henrik H. Brandt, daglig leder IdrætsPlatformen Danmark

14.45-15.30: Findes synergien i praksis?
Mulighed for at opleve Synergien i drift og måske tale med nogle af de unge brugere efter skoletid.

Previous
Previous

Temamøde: Idrættens små fællesskaber og store events under samme tag. Er det muligt?

Next
Next

Temamøde: Hverdagsmestrene på Mors. Faciliteten som katalysator i små lokalsamfund