Webinar: Hvordan har idrætten det med ‘Hvordan har du det?’
Webinar: Hvordan har idrætten det med, ’Hvordan har du det?’
Tirsdag den 10. maj kl. 09.00-10.00
Over 300.000 danskere bliver hvert fjerde år spurgt ’Hvordan har du det?’ i fem regionale undersøgelser af danskernes sundhedstilstand. De helt aktuelle data for danskernes fysiske og mentale sundhedstilstand er offentliggjort i marts, og IdrætsPlatformen har fået Jes Bak Sørensen fra DEFACTUM, som er medansvarlig for undersøgelsen i Region Midtjylland, til at fremlægge og perspektivere de aktuelle sundhedstendenser fra den nyeste undersøgelse fra 2021 i forhold til idrættens potentialer. Undersøgelsen afdækker områder som sundhedsvaner, mental sundhed, kronisk sygdom og multisygdom, unges sundhed og social ulighed i sundhed.
Få indblik i danskernes mentale og fysiske sundhedstilstand efter næsten to år med corona-isolation og vær med til at diskutere, hvordan idrættens miljøer kan spille bedre ind i forhold til danskernes sundhed og trivsel?
Få også inspiration til at bruge ressourcerne i Sundhedsprofilen i dit daglige arbejde.
Webinaret henvender sig til idrætsudbydere, faciliteter og kommunale forvaltninger på alle niveauer.
Arrangør:
IdrætsPlatformen Danmark
Pris:
Kr. 200,- ekskl. moms.
Deltagelse er gratis for medlemmer af IdrætsPlatformen Danmark.
Tilmelding:
Tilmeld dig på dette link.
Program
Webinar: Hvordan har idrætten det med ‘Hvordan har du det?’
Tirsdag den 10. maj kl. 09.00-10.00
09.00-09.05: Velkomst
Henrik H. Brandt, daglig leder, IdrætsPlatformen Danmark
09.05-09.30: Hvordan har vi det? Snitflader mellem Sundhedsprofilen og idrætten
Jes Bak Sørensen, forsker, cand.scient. i idræt og sundhed, ph.d., Defactum, Region Midtjylland
09.30-10.00: Diskussion og perspektivering. Hvordan har idrætten det med ‘Hvordan har du det?’
Tilhørerne og udvalgte nøglepersoner fra idrætssektoren inviteres til at give deres perspektiver på idrættens sundhedsrolle i fremtiden.
Ordstyrer: Henrik H. Brandt, IdrætsPlatformen Danmark