Webinar: Datadrevet medlemsudvikling. Vejen til flere medlemmer

Det kan lade sig gøre at skabe medlemsfremgang gennem en systematisk og datadrevet tilgang. Foto: Jesse Orrico, unsplash.com (modelfoto).

Webinar: Datadrevet medlemsvækst. Vejen til flere medlemmer
Fredag den 22. april kl. 09.00-10.00

Alle komponenter for at tiltrække nye medlemmer til foreningslivet, fitnesscentre el.lign. er efterhånden til stede, men hvordan omsætter man de teoretiske forudsætninger til medlemsvækst i praksis? Et spændende pilotprojekt mellem KMD, Børnebasketfonden og TOMO Agency har måske vist en vej til at tiltrække medlemmer til fremtidens idrætsmiljøer gennem en datadrevet tilgang.

KMD leverer en række baggrundsdata for de geografiske, sportslige og fysiske forudsætninger for medlemsudvikling, mens etnologerne i den nyetablerede start-up TOMO Agency går i dybden med de mere kvalitative forudsætninger for at skabe idrætstilbud for flere i et givet lokalområde eller idrætsmiljø.

I det konkrete projekt har partnerne testet mulighederne for at udvikle basketballsporten i fire kommuner og valgt at gå videre med de to kommuner. Forsøget har store perspektiver for medlemsudvikling i idrætten.

Hør om metoderne og filosofien bag datadrevet medlemsudvikling på IdrætsPlatformens lille webinar.

Arrangør:
IdrætsPlatformen Danmark

Pris:
Kr. 200,- ekskl. moms.
Deltagelse er gratis for medlemmer af IdrætsPlatformen Danmark.

Tilmelding:
Tilmeld dig på dette link. 

Program

Datadrevet medlemsvækst
Fredag den 22. april kl. 09.00-10.00

09.00-09.05: Velkomst
Henrik H. Brandt, daglig leder, IdrætsPlatformen Danmark

09.05-09.25: Datadrevet medlemsudvikling. Jagten på fundamentet
Frans Hammer, advisory director, KMD og næstformand, DIF

09.25-09.45: Medlemsvækst gennem lokal, kvalitativ analyse
Jakob Tvorup Moseholm og Mads Nygaard Tolsgaard, etnologer, TOMO Agency

09.45-10.00: Diskussion og perspektivering. Strategisk medlemsudvikling
Ordstyrer: Henrik H. Brandt, IdrætsPlatformen

Basketball er en af relativt få idrætsgrene, som har knækket koden til medlemsvækst blandt børn og unge i de senere år. Kilde: DIF/DGI’s medlemstal efter CFR, Statistikbanken.

Previous
Previous

Webinar: Hvordan har idrætten det med ‘Hvordan har du det?’

Next
Next

Sporting Capital Academy. Vejen til styrket idrætsdeltagelse i praksis (kursus)