Webinar: Idrætsfaciliteter som arrangør og katalysator

Midtmors Sport fungerer som katalysator, serviceorgan og udvikler for lokalsamfund og foreningsliv i et lokalområde med negativ befolkningsprognose, men positiv tilgang til at skabe et dynamisk idræts og fritidsliv med udgangspunkt i veldrevne faciliteter i Øster Jølby. Fotos. Midtmors Sport og Henrik H. Brandt

Webinar 3 i serien om Covid-19 og idrætsfaciliteternes situation.
Idrætsfaciliteter som arrangør og katalysator
Onsdag den 26. januar 2022 kl. 09.00-10.10

Genfind præsentationerne fra webinaret på dette link.
En optagelse af webinaret er tilgængelig for deltagerne og medlemmerne af IdrætsPlatformen.

Nødvendigheden af at fokusere på nye målgrupper, nye aktiviteter og en mere central rolle i lokalsamfundets liv blev for mange idrætsfaciliteter forstærket af Corona-krisen og mange måneders nedlukning.

Meget tyder på, at en del faciliteter tog udfordringen til sig. Få nogle konkrete og inspirerende eksempler på lokale idrætsfaciliteter, der har genovervejet deres rolle og betydning i lokalsamfundet og er klar til at tage nye spændende skridt efter Corona-krisen.

Arrangør:
IdrætsPlatformen Danmark i samarbejde med LSP Resolve, HI og Idrættens Analyseinstitut

Tid og sted:
Online på Zoom. Onsdag den 26. januar kl. 09.00-10.10

Pris:
Kr. 200,- ekskl. moms
Deltagelse er gratis for medlemmer af IdrætsPlatformen Danmark, HI og Idan Forum.

Partnere:
DGI, Dansk Firmaidræt og IFFD har ydet økonomisk støtte til undersøgelsen af Covid-19 og danske idrætsfaciliteters situation, som er baggrundsmateriale for webinaret.

Baggrund:
Find baggrund og materiale om undersøgelsen Covid-19 og idrætsfaciliteternes situation på dette link.

Program

09.00-09.10
Velkomst og kort introduktion
Henrik H. Brandt, daglig leder, IdrætsPlatformen Danmark

09.10-09.40
Idrætscenter og foreningsliv i samarbejde
Midtmors Sport i Øster Jølby på Mors er tæt smeltet sammen med lokalsamfundet og det lokale foreningsliv. Når først balancen mellem foreningerne og idrætscentret er på plads, er der egentlig ingen grænser for, hvad man kan sætte i gang omkring fælles aktiviteter, sponsorsamarbejde, administrativt samarbejde, facilitetsudvikling og aktivitetsudvikling i fællesskab. Mød et idrætscenter, der tog flere nye initiativer under corona-krisens nedlukninger og i det hele taget bokser langt over sin vægtklasse.
Keld Andersen, centerleder Midtmors Sport, Øster Jølby

Arena i topform – idræt i defensiven
Frederikshavns flagskib for kultur, konferencer, events og idræt klarer sig egentlig fortræffeligt på de fleste områder, men idræt er på mange måder trængt i defensiven i Arena Nord. 2022 skal efter nogle års corona-udfordringer være året, da centerledelsen sætter særligt fokus de lokale idrætsforeninger og idrætsudviklingen i centret generelt for at udnytte arenaens potentialer fuldt ud på idrætsområdet.
Per Hornum Malmberg, direktør, Arena Nord, Frederikshavn

09.40-10.10
Afsluttende bemærkninger, spørgsmål og perspektivering. Idrætsfaciliteter som katalysator. Hvad skal der til for at få succes?

 

Øvrige webinarer om Covid-19 og idrætsfaciliteterne

Opfølgende webinarer
(nærmere info følger):

Webinar 1: Covid-19 og danske idrætsfaciliteters situation
Onsdag den 12. januar 2022 kl. 08.45-10.00
Læs mere og tilmeld dig på dette link.
Idrætsfaciliteterne i Danmark har gennemgået en længere periode med uvante udfordringer i form af nedlukninger og restriktioner under Corona-krisen. Hvordan er faciliteterne kommet igennem krisen økonomisk og organisatorisk? Deltag i et kort webinar, hvor vi offentliggør og perspektiverer resultaterne af en dugfrisk landsdækkende undersøgelse af Covid-19 og danske idrætsfaciliteters situation. Undersøgelsen er gennemført af LSP Resolve, IdrætsPlatformen Danmark, Idrættens Analyseinstitut og HI med støtte fra IFFD, Firmaidrætten og DGI.

Webinar 2: Idrætsfaciliteterne på banen. Eller af banen?
Torsdag den 20. januar 2022 kl. 14.00-15.15
Læs mere og tilmeld dig på dette link.
Danskernes idrætsaktivitet faldt under Corona-krisen, og landets idrætsfaciliteter har været skiftevis lukkede eller underlagt restriktioner over en længere periode. Men en meget stor del af danskerne fandt trods lukkede faciliteter andre veje til motion end de nedlukkede idrætsfaciliteter.
Hvilke ubehagelige, men væsentlige spørgsmål rejser det for fremtidens idrætsfaciliteter, hvis deres betydning for danskernes idrætsdeltagelse er for nedgående? Hvordan skal faciliteterne vende trenden efter Corona? Hvordan bliver Danmarks veludbyggede idrætsinfrastruktur en naturlig del af løsningen snarere end en del af risikobilledet, når folkesundheden er under pres?

Previous
Previous

Online-nytårskur og infomøde om IdrætsPlatformen for medlemmer og nye interesserede

Next
Next

Webinar: Idrætsfaciliteterne på banen. Eller af banen?