Webinar: Idrætsfaciliteterne på banen. Eller af banen?

Hvordan er de danske idrætsfaciliteters situation efter snart to år med skiftende nedlukninger og restriktioner? Deltag i dette webinar på baggrund af en landsdækkende undersøgelse blandt danske2idrætsfaciliteter . Foto: Max Saeling, unsplash.com

Webinar 2 i serien om Covid-19 og idrætsfaciliteternes situation.
Idrætsfaciliteterne på banen. Eller af banen?
Torsdag den 20. januar 2022 kl. 14.00-15.15

Se præsentationer fra webinaret:
Intro + Peter Forsberg, Idrættens Analyseinstitut.
Benyt dette link.
Oplæg om Aarhus Firma Sports Hal igangværende forvandling til Vestereng IdrætsZone, Brian York, Dansk Firmaidræt. Se oplæg fra webinaret på
dette link. Se konceptoplæg til Vestereng IdrætsZone på dette link.
En optagelse af webinaret er tilgængelig for IdrætsPlatformens medlemmer.

Danskernes idrætsaktivitet faldt under Corona-krisen, og landets idrætsfaciliteter har været skiftevis lukkede eller underlagt restriktioner over en længere periode. Men en meget stor del af danskerne fandt trods lukkede faciliteter andre veje til motion end de nedlukkede idrætsfaciliteter.

Hvilke ubehagelige, men væsentlige spørgsmål rejser det for fremtidens idrætsfaciliteter, hvis deres betydning for danskernes idrætsdeltagelse er for nedgående?

Hvordan skal faciliteterne vende trenden efter Corona? Hvordan bliver Danmarks veludbyggede idrætsinfrastruktur en naturlig del af løsningen snarere end en del af risikobilledet, når folkesundheden er under pres?

Arrangør:
IdrætsPlatformen Danmark i samarbejde med LSP Resolve, HI og Idrættens Analyseinstitut

Tid og sted:
Online på Zoom. Torsdag den 20. januar kl. 14.00-15.15

Pris:
Kr. 200,- ekskl. moms
Deltagelse er gratis for medlemmer af IdrætsPlatformen Danmark, HI og Idan Forum.

Partnere:
DGI, Dansk Firmaidræt og IFFD har ydet økonomisk støtte til undersøgelsen af Covid-19 og danske idrætsfaciliteters situation.

Baggrund:
Find baggrund og materiale om undersøgelsen Covid-19 og idrætsfaciliteternes situation på dette link.

Program

14.00-14.20
Idrætsfaciliteters betydning for idrætsdeltagelsen
Er idrætsfaciliteterne overhovedet så afgørende for danskernes idrætsdeltagelse, som vi almindeligvis antager. Hvad kunne Corona-krisen lære os om idrætsfaciliteternes betydning?
Peter Forsberg, senioranalytiker og ph.d., Idrættens Analyseinstitut

14.20-14.40
En ny begyndelse for Aarhus Firma Sports hal
Der skal ske noget nyt i Aarhus Firma Sports hal i det nordlige, tætbebyggede Aarhus. Hallen fylder for lidt i aarhusianernes idrætsdeltagelse, mener Dansk Firmaidræt. Hør mere om rationalet og visionerne bag den igangværende drastiske forandringsproces i regi af Firmaidrætten.
Brian York, udviklingskonsulent, Firmaidrætten

14.40-15.00
Udvikling eller afvikling? Idrætsfaciliteternes rolle efter Corona
Kommer corona-krisen til at forstærke en tendens, der måske allerede var i gang, hvor lokale idrætsfaciliteter nedprioriteres eller måske lukkes på grund af manglende relevans for idrætsdeltagelsen? Eller har vi tværtimod fået blik for nye potentialer i den fintmaskede danske facilitetsinfrastruktur under Corona-krisen?
Henrik Høy-Caspersen, formand, HI
Holger Kortbek, 2. næstformand i IFFD og idrætschef i Gladsaxe Kommune

15.00-15.15
Afsluttende bemærkninger, spørgsmål og perspektivering

Voksne danskere (+15 år) finder mange andre veje til motion og bevægelse i fritiden end de traditionelle byggede idrætsfaciliteter, som optager en stor del af de offentlige budgetter til idræt. Hvordan kan idrætsfaciliteterne gøre sig mere relevante for Top 20 listen for danskernes ugentlige bevægelsesaktiviteter i fritiden. Kilde: Danskernes bevægelsesvaner og motiver for bevægelse, SDU 2021

Øvrige webinarer om Covid-19 og idrætsfaciliteterne

Opfølgende webinarer
(nærmere info følger):

Webinar 1: Covid-19 og danske idrætsfaciliteters situation
Onsdag den 12. januar 2022 kl. 08.45-10.00
Læs mere og tilmeld dig på dette link.
Idrætsfaciliteterne i Danmark har gennemgået en længere periode med uvante udfordringer i form af nedlukninger og restriktioner under Corona-krisen. Hvordan er faciliteterne kommet igennem krisen økonomisk og organisatorisk? Deltag i et kort webinar, hvor vi offentliggør og perspektiverer resultaterne af en dugfrisk landsdækkende undersøgelse af Covid-19 og danske idrætsfaciliteters situation. Undersøgelsen er gennemført af LSP Resolve, IdrætsPlatformen Danmark, Idrættens Analyseinstitut og HI med støtte fra IFFD, Firmaidrætten og DGI.

Webinar 3 - Idrætsfaciliteter som arrangør og katalysator
Webinar, torsdag den 27. januar kl. 14.00-15.15
Nødvendigheden af at fokusere på nye målgrupper, nye aktiviteter og en mere central rolle i lokalsamfundets liv blev for mange idrætsfaciliteter forstærket af Corona-krisen og mange måneders nedlukning. Meget tyder på, at en del faciliteter tog udfordringen til sig. Få nogle konkrete eksempler på lokale idrætsfaciliteter, der har genovervejet deres rolle og betydning i lokalsamfundet og er klar til at tage nye skridt efter Corona-krisen.

Previous
Previous

Webinar: Idrætsfaciliteter som arrangør og katalysator

Next
Next

Webinar: Hvordan er danske idrætsfaciliteters situation efter næsten to års Corona-krise?