Private faciliteter og idrætsudbydere. Nye partnerskaber og muligheder
Golfskoven i Holme Industrikvarter, Aarhus, lige før åbningen i august 2020. Et eksempel på en idrætsfacilitet, som typisk går under radaren i forhold til den gængse idrætspolitik. Foto: Henrik H. Brandt
Temagruppe 2:
Private udbydere står i disse år for den mest markante vækst og fornyelse i den danske idrætssektor. Fitness, crossfit, yoga, golfcentre, trampolincentre, padelcentre, skatehaller, virtual reality, eventhaller, dansestudier, fodboldfabrikker, sportscamps, akademier osv.
Temagruppen vil skabe nye netværk og hjælpe private iværksættere og faciliteter med inspiration og kendskab til den brede idrætssektor og idrættens strukturer og muligheder.
Fremtidens idrætsfaciliteter - også de private - kan spille en proaktiv rolle i forhold til sundhed, sociale aktører, idræt, kultur, turisme og udvikling af nye aktiviteter og tilbud til forskellige målgrupper.
Temagruppen tilstræber at åbne dørene for helt nye alliancer og partnerskaber på tværs af den brede idrætssektor til gavn for såvel de private udbydere som for innovation og udvikling i hele idrætssektoren. Vi kommer til at opleve spændende cases, ideer og personligheder fra ind- og udland, det tør vi godt garantere.
Pris (2021):
Medlemmer af IdrætsPlatformen Danmark: 2.400 kr. pr. person
Øvrige medlemmer: 3.200 kr. pr. person
Mulighed for tilmelding til enkeltstående arrangementer: Ja
Som medlem af temagruppen får du tre ‘klip’ til gratis deltagelse i øvrige temagruppemøder.
Prisen er ekskl. moms. Mødeformen er en blanding af virtuelle møder og fysiske møder på inspirerende lokaliteter (inkl. forplejning). Prisen inkluderer ikke evt. transport og indkvartering.
Værter:
Medvært og medredaktør på alle IdrætsPlatformens temagrupper er Henrik H. Brandt, journalist og direktør IdrætsPlatformen Danmark
Lars Steen Pedersen, LSP Resolve
Lars Steen Pedersen, formand for DGI-husene i Aarhus og Herning og en række andre bestyrelser, selvstændig konsulent med speciale i strategi og forretningsudvikling. Lars Steen Pedersen er desuden bestyrelsesmedlem og medejer af Water & Wellness Randers.
Opstart og aktiviteter:
Vi tilstræber at afvikle de første aktiviteter i alle IdrætsPlatformens temagrupper senest i foråret 2021. Aktiviteter annonceres løbende her på siden. Vi skal som udgangspunkt være 8-10 betalende medlemmer for at igangsætte en temagruppe. De erfarne værter og IdrætsPlatformens bestyrelse og medlemskreds sikrer, at vi altid er skarpe på de mest relevante temaer og konkrete cases. Har du lyst og forudsætninger for at blive partner eller vært for en temagruppe og bidrage til at opbygge IdrætsPlatformens kapacitet, så kontakt IdrætsPlatformens sekretariat.