Dansk idrætspolitik. Interessevaretagelse og politikudvikling
Politiske beslutninger har betydning for idrættens rammevilkår, og Corona-krisen har på den hårde måde understreget betydningen af politisk dialog, adgang og indflydelse. Foto: Henrik H. Brandt
Temagruppe 6: Forstå idrætssektoren og idrætspolitikken bedre og vær med til at skabe grundlaget for bedre politiske beslutninger og initiativer på idrætsområdet.
Hvordan er procedurerne, når de store beslutninger med relevans for idrætssektoren bliver truffet på Christiansborg, i ministerier eller lokalt i kommunerne?
Hvordan tænker politikerne, når de kigger på idrætssektoren? Hvordan kan idrætsaktører sikre sig, at alle vinkler bliver inddraget, når politiske initiativer skal udvikles? Hvad er der af brændende platforme, som kræver politisk beslutningskraft?
Temagruppen vil afholde fysiske og virtuelle møder og høringer og belyse aktuelle idrætspolitiske temaer fra forskellige vinkler med deltagelse af landsdækkende og lokale politikere.
Temagruppen vil samtidig fungere som en uformel ‘uddannelse’ i idrættens struktur og økonomi for alle aktører med behov for bedre at forstå en sektor, der ser simpel ud på overfladen, men som er ret kompleks sektor med et væld af forskellige aktører og interesser og tråde til mange flere samfundsområder end kultur og fritid, når man dykker ned i substansen.
Idrætten er både en lille halv mio. frivillige på formel og uformel basis i foreningslivet, men idrætten er stigende grad også en væsentlig økonomisk og beskæftigelsesmæssig sektor med ca. 25.000 hel- og deltidsbeskæftigede i de primære delsektorer.
Pris (2021):
Medlemmer af IdrætsPlatformen Danmark: 2.400 kr. pr. person
Øvrige medlemmer: 3.600 kr. pr. person. Folkevalgte politikere kan deltage gratis i denne temagruppes aktiviteter.
Mulighed for tilmelding til enkeltstående arrangementer: Ja
Som betalende medlem af temagruppen får du tre ‘klip’ til gratis deltagelse i øvrige temagruppemøder.
Prisen er ekskl. moms. Mødeformen er en blanding af virtuelle møder og fysiske møder. Prisen inkluderer ikke evt. transport og indkvartering.
Værter:
Medvært og medredaktør på alle IdrætsPlatformens temagrupper er Henrik H. Brandt, journalist og direktør IdrætsPlatformen Danmark.
Mette Bock, tidligere MF, kulturminister og chefredaktør.
Som tidligere Folketingsmedlem og kulturminister har Mette Bock naturligvis en dyb indsigt i de politiske processer omkring idrætspolitik på statsligt niveau. Mette Bock er bestyrelsesmedlem i IdrætsPlatformen Danmark.
Opstart og aktiviteter:
Vi tilstræber at afvikle de første aktiviteter i alle IdrætsPlatformens temagrupper senest i foråret 2021. Aktiviteter annonceres løbende her på siden. Vi skal som udgangspunkt være 8-10 betalende medlemmer for at igangsætte en temagruppe. De erfarne værter og IdrætsPlatformens bestyrelse og medlemskreds sikrer, at vi altid er skarpe på de mest relevante temaer og konkrete cases. Har du lyst og forudsætninger for at blive partner eller vært for en temagruppe og bidrage til at opbygge IdrætsPlatformens kapacitet, så kontakt IdrætsPlatformens sekretariat.