Misbrug, kriminalitet og idræt

Modelfoto. Foto: Damir Spanic, unsplash.com

Modelfoto. Foto: Damir Spanic, unsplash.com

Temagruppe 11: Idræt kan være en positiv arena for socialt udsatte eller kriminalitetstruede borgere, men idræts- og fitnessmiljøer kan samtidig rumme fristelser med doping, kriminalitet og risikoadfærd.

Temagruppen arbejder med indsigt i sammenhængene mellem udsathed og unges adfærd i idrætsmiljøerne og deler såvel positive som negative erfaringer med målgruppen i idrætsmiljøerne.

ADD logo.png

Komplekse og sociale udfordringer f.eks. i forhold til familie, venner, skolegang og anden risikoadfærd kan få nogle unge til at opsøge arenaer, hvor de kan opleve en følelse af mestring, få succesoplevelser og anerkendelse og blive optaget i sociale fællesskaber. Disse unge bliver særligt sårbare i de idræts- og træningsmiljøer, hvor der eksempelvis kan florere dopingstoffer. Temagruppen samler aktører, der arbejder med socialt udsatte unge og giver mulighed for forskellige perspektiver og indsigt i målgruppen samt åbner muligheden for fælles initiativer og indsatser.

Temagruppen udbydes i samarbejde med Anti Doping Danmark og henvender sig til alle, der arbejder med eller kommer med berøring med socialt udsatte unge, sundhed og trivsel i idrætsmiljøerne.

Pris (2020-2021):
Medlemmer af IdrætsPlatformen Danmark: 2.400 kr. pr. person
Øvrige medlemmer: 3.200 kr. pr. person.
Mulighed for tilmelding til enkeltstående arrangementer: Ja

Som medlem af temagruppen får du tre ‘klip’ til gratis deltagelse i øvrige temagruppemøder. Prisen er ekskl. moms. Prisen inkluderer ikke evt. transport og indkvartering.

Temagruppen skydes i gang med et gratis halvdagsseminar i januar 2021 (nærmere følger). Mødeformen er en blanding af korte onlinemøder og fysiske møder i 2021 samt mulighed for uformel sparring mellem møderne.

Værter:

Medvært og medredaktør på IdrætsPlatformens temagrupper er Henrik H. Brandt, journalist og direktør IdrætsPlatformen Danmark.

MaleneRadmerJohannisson_reduceret.png

Malene Radmer Johannisson, seniorkonsulent – fitness og folkesundhed, Anti Doping Danmark

Malene er ansvarlig for arbejdet med fitness og forebyggelse i Anti Doping Danmark og har stor indsigt i de komplekse sammenhænge mellem krop, trivsel og misbrugsadfærd.

Læs mere om Malene Radmer Johannisson.

 

Opstart og aktiviteter:
Vi tilstræber at afvikle de første aktiviteter i alle IdrætsPlatformens temagrupper senest i første kvartal 2021. Aktiviteter annonceres løbende her på siden. Vi skal som udgangspunkt være 8-10 betalende medlemmer for at igangsætte en temagruppe. De erfarne værter og IdrætsPlatformens bestyrelse og medlemskreds sikrer, at vi altid er skarpe på de mest relevante temaer og konkrete cases. Har du lyst og forudsætninger for at blive partner eller vært for en temagruppe og bidrage til at opbygge IdrætsPlatformens kapacitet, så kontakt IdrætsPlatformens sekretariat.

Next
Next

Unge, krop og trivsel