Sundhedsadfærd og idrætsmiljøer
Foto: Geert Pieters, unsplash.com
Temagruppe 4: Kom helt tæt på danske og internationale tendenser i sundhedsadfærd og sundhedsfremme i samspil med WHO-eksperten Kristine Sørensen og vær med til at udvikle idrættens potentialer og konkrete samspil med sundhedssektoren i en tid med ekstra stor fokus på sundhedsadfærd, særlige målgrupper og særlige udfordringer i kølvandet på den globale Covid-19 virusepidemi.
Temagruppen henvender sig både til idræts- og sundhedsaktører i en tid med stort fokus på potentialet i idræt og bevægelse i forhold til bekæmpelse af eksempelvis fysisk inaktivitet, overvægt, livstilssygdomme og mental usundhed.
Udfordringen er bare, at eksempelvis idrætsfaciliteter, foreninger, kommercielle udbydere, personlige træninger m.fl. ofte har vanskeligt ved at bringe sig selv i spil og dokumentere effekt og kvalitet i forhold til det mere formelle sundhedssystem, mens sundhedssektoren omvendt kan have svært ved at overskue aktører og struktur i idrætssektoren.
Pris (2021):
Medlemmer af IdrætsPlatformen Danmark: 3.200 kr. pr. person
Øvrige medlemmer: 4.200 kr. pr. person
Mulighed for tilmelding til enkeltstående arrangementer: Ja
Som medlem af temagruppen får du tre ‘klip’ til gratis deltagelse i øvrige temagruppemøder.
Prisen er ekskl. moms. Mødeformen er en kursusgang med tre virtuelle møder og min. tre fysiske på relevante lokationer. Der vil være mulighed for at inddrage konkrete cases fra deltagernes bagland. Prisen inkluderer ikke evt. transport og indkvartering.
Værter:
Medvært og medredaktør på IdrætsPlatformens temagrupper er Henrik H. Brandt, journalist og direktør IdrætsPlatformen Danmark.
Kristine Sørensen
Founder of Global Health Literacy Academy. President of International Health Literacy Association
Jakob Sander
Centerdirektør Vejen Idrætscenter, herunder medstifter af Sundheds Motivator, som er en uddannelse af frivillige motivatorer af borgere med behov for at få gang i en livsstil med idræt, fysisk aktivitet og fællesskab
Opstart og aktiviteter:
Vi tilstræber at afvikle de første aktiviteter i alle IdrætsPlatformens temagrupper senest i foråret 2021. Aktiviteter annonceres løbende her på siden. Vi skal som udgangspunkt være mindst 12 betalende medlemmer for at igangsætte denne temagruppe. De erfarne værter og IdrætsPlatformens bestyrelse og medlemskreds sikrer, at vi altid er skarpe på de mest relevante temaer og konkrete cases. Har du lyst og forudsætninger for at blive partner eller vært for en temagruppe og bidrage til at opbygge IdrætsPlatformens kapacitet, så kontakt IdrætsPlatformens sekretariat.