På sporet af wellness. Inspiration til markedet for idræt og motion
Et kig på den amerikanske tradition for wellness kan give inspiration til nye pengestrømme eller partnerskaber, som kan bidrage til at udvikle idrættens tilbud og idrættens infrastruktur i fremtiden.
Af Henrik H. Brandt, journalist og daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark
37,9 trilliarder kroner. Beløbet er så svimlende, at det er lidt svært at forholde sig til, men det lønner sig måske at gøre forsøget. For når den amerikanske not-for-profit organisation Global Wellness Institute opgør den samlede økonomi i den globale wellnessindustri er 37.900 milliarder kroner, det tal, instituttet når frem til.
Hvis 37,9 trilliarder kroner lyder lidt for science fiction-agtigt, kan man gøre tallet lidt mere overskueligt ved at koge det ned til det rent europæiske wellness-marked, som Global Wellness Institute opgør til 9,9 trilliarder kroner, hvoraf alene den ene boble, som hedder europæernes forbrug på fysisk aktivitet og relaterede ydelser, udgør 1,7 trilliarder kr. – eller 1.666 mia. kroner for at gøre beløbet lidt mere håndgribeligt…
USA og Nordamerika tegner sig for den største del af det globale wellness-marked, og det er da også den amerikanske livsstil og det faktum, at størsteparten af markedet i USA er privat finansieret, som driver tankesættet i Global Wellness Institute.
Men kigger man i instituttets ’Global Wellness Econony Monitor 2023’ er der faktisk god inspiration at hente for idrætsudbydere eller idrætsfaciliteter, som leder efter nye pengestrømme eller fremtidige trends på markedet.
Rapporten indeholder en solid redegørelse for metodikken og datakilderne og ganske klare definitioner på de enkelte delområder i wellness-økonomien i forhold til, hvad Global Wellness Institute tæller med, og hvad man ikke tæller med.
Wellness kan på dansk oversættes til ‘velvære, sundhed og god fysisk form’. Global Wellness Institute definerer wellness som den ”aktive forfølgelse af aktiviteter, valg eller livsstil, som fører til en tilstand af holistisk sundhed.”
Måske kan man bedst oversætte begrebet til velværeøkonomien. Gør man fysisk aktivitet op som en del af det billede, udgør fysisk aktivitet den tredjestørste af 11 delsektorer, men det er værd at notere, at mange af de øvrige delsektorer grænser tæt op til fysisk aktivitet og idræt.
I Europa og ikke mindst i Danmark er markedet for fysisk aktivitet svært at opgøre, fordi det private forbrug i mange tilfælde er mindre end i eksempelvis USA af den grund, at offentlige bygninger, offentlige subsidier eller frivillig arbejdskraft spiller en større rolle end i USA og dermed reducerer det direkte private forbrug.
Fysisk aktivitet er defineret som bevidst træning/aktivitet med henblik på øget velvære (og altså ikke løb efter bussen). Aktiviteterne opdeles i tre hovedsektorer: Sport og aktiv rekreation, fitness og ’mindful movement’ (bløde bevægelsesformer). Dertil kommer tre understøttende kategorier i form af sportsbeklædning og fodtøj, sports- og fitnessudstyr samt fitness-teknologi (apps, streaming etc.
Fysisk aktivitet omfatter i Global Wellness Institutes definition ikke tilskuersport og professionel sport, da der er tale om den aktive forfølgelse af bedre fysisk form og velvære.
Hvad skal man så bruge en amerikansk rapport om ’Velværeindustrien’ til?
Dels kan man få inspiration til at forstå mellem samspillet mellem de forskellige faktorer, som tilsammen bidrager til wellness-økonomien.
Dels kan man få et indtryk af de forskellige pengestrømme og proportionerne imellem dem i den globale velværeindustri og dermed til at gøre sig strategiske tanker om, hvor man selv skal bevæge sig hen som eksempelvis idrætsudbyder, byudvikler eller idrætsfacilitet.
Skal man fintune sin strategi i forhold til selve aktivitetsindholdet? Følge mere op på fitness trends, bløde bevægelsesformer eller ny teknologi?
Skal man eksempelvis prøve at tappe ind i markedet for velvære i og omkring fast ejendom? Kommer vi i højere grad til at se pensionskasser og byudviklere investere i idræt og velvære som en del af pakken? Kan idræt og velvære spille aktivt ind som økonomisk driver i fremtidens byudvikling og byggeri? I øjeblikket kan man helt konkret ikke se en reklame for kollegier eller studieboliger uden, at et lækkert fitnesscenter indgår som en del af argumentationspakken.
Skal man kigge efter kosttilskud og sundhedsfremmende produkter eller skabe et øget samspil med den enorme sektor for personlig pleje og skønhed inden for murene for at komme forbrugerne bedre i møde og skabe nye penge- og kundestrømme i idrættens miljøer?
Arbejdspladsernes forbrug på motion og velvære er betragteligt og naturligvis også et voksende marked herhjemme.
Sundhedsfremme og samarbejde med offentlig forebyggelse giver sig selv, og det samme gør naturligvis det meget store marked for velværeturisme og det voksende marked for mentalt velvære.
Man kan med andre ord finde inspiration i rapporten til at foretage strategiske valg. Tabellen nedenfor viser opgørelsen over den globale økonomi i delsektoren for fysisk aktivitet ifølge Glbal Wellness Institute. Som det fremgår, er delsektoren på vej tilbage i fuld form efter nogle års nedgang i forbindelse med den globale corona-pandemi.
Rapporten Global Wellness Economy Monitor 2023 kan downloades hos the Global Wellness Institute.