Indkaldelse til Generalforsamling i IdrætsPlatformen Danmark

idrætssektoren i Danmark gennemgår store forandringer i disse år, og IdrætsPlatformen forsøger gennem et stærkt fagligt og socialt fællesskab at bidrage med kompetenceudvikling, samarbejder og synlighed for aktørerne i den brede danske idrætssektor. Figuren viser udvklingen i organiseringen af danskernes motions- og sportsudøvelse. Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2020, Idrættens Analyseinstitut.

idrætssektoren i Danmark gennemgår store forandringer i disse år, og IdrætsPlatformen forsøger gennem et stærkt fagligt og socialt fællesskab at bidrage med kompetenceudvikling, samarbejder og synlighed for aktørerne i den brede danske idrætssektor. Figuren viser udvklingen i organiseringen af danskernes motions- og sportsudøvelse. Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2020, Idrættens Analyseinstitut.

Iplalogo.jpg

Medlemmerne af IdrætsPlatformen Danmark indkaldes hermed til ordinær generalforsamling 2021.

Sted:
Generalforsamlingen afholdes digitalt (Zoom) torsdag den 27. maj 2021, kl. 15.30. Link er udsendt direkte til medlemmerne.

Dagsorden jfr. vedtægternes § 7:
Se foreningens vedtægter på dette link.

1) Valg af dirigent
2) Aflæggelse af beretning om foreningens virksomhed siden sidste ordinære generalforsamling
3) Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
4) Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.
5) Fastsættelse af kontingent
6) Valg af formand og øvrige bestyrelsesmedlemmer
7) Valg af revisor
8) Eventuelt.

Ad 3: Det reviderede regnskab for 2020 er fremsendt til medlemmerne.
Bestyrelsen vil på generalforsamlingen orientere om budget og økonomi for 2021, som er det første fulde driftsår.

Ad 4: Der er ikke indkommet forslag fra medlemmerne.

Ad 5: Bestyrelsen foreslår uændret kontingent.

Ad 6: Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg, alle for to år. De tre bestyrelsesmedlemmer modtager alle genvalg:

Mette Bock
Lars Steen Pedersen
Svend Elkjær
Bestyrelsesmedlemmet Henrik Brandt udtræder af bestyrelsen halvvejs i sin valgperiode, fordi han er blevet ansat som foreningens direktør. Der er således en bestyrelsesplads ledig for 1 år.
Bestyrelsen har modtaget tilkendegivelser fra Henrik Schouw Zacho, Lars Nødgaard Albæk og Allan Grønkjær om, at de er villige til valg. Bestyrelsen har mulighed for at udvide bestyrelsen med et eller flere medlemmer, der har status af observatører med taleret, men ikke stemmeret.

Følgende medlemmer af bestyrelsen er ikke på valg:
Enver Hansen (formand, valgt for 2 år til 2022)
Maja Pilgaard (næstformand, valgt for 2 år til 2022)
Carsten Couchouron (valgt for 2 år til 2022)
Thomas Skovgaard (valgt for 2 år til 2022)

Ifølge vedtægterne består bestyrelsen består af 3-8 medlemmer, inkl. formanden, som vælges på den ordinære generalforsamling blandt medlemmer, der ikke er i restance med kontingentbetalingen.

Ad 7:
Bestyrelsen foreslår genvalg af Beierholm revision, Aarhus som foreningens revisor.

---
NB. Da der ifølge vedtægterne ikke kan afholdes en digital generalforsamling (vedtægterne blev lavet i pre-corona tiden), skal alle medlemmer godkende at generalforsamlingen afholdes digitalt i år. Eventuelle medlemmer, der måtte ønske en fysisk generalforsamling, bedes venligst give besked til Henrik Brandt på henrik.brandt@idraetsplatformen.dk, senest den 18. maj 2021. Det bemærkes, at hvis generalforsamlingen skal afholdes fysisk, vil den blive udskudt til efteråret.

Foreningen IdrætsPlatformen Danmark har pr. 11. maj 2021 i alt 52 medlemmer fra Organisation/partner til forenings/virksomhedsmedlemmer og individuelle eller studiemedlemmer.

Ønsker du at deltage i generalforsamlingen som observatør, er du velkommen til at rette forespørgsel til henrik.brandt@idraetsplatformen.dk

12. maj 2021
På vegne af bestyrelsen i IdrætsPlatformen Danmark
Enver Hansen, formand (tlf. 40334054)

Previous
Previous

I sporet på Idrættens Innovatører på Idrætsmødet

Next
Next

Fuld fart på IdrætsPlatformen Danmark i maj måned