Onlinekursus: Fremtidens idrætspolitik. Hvor er vi på vej hen?

Hvilken retning kommer idrætspolitikken til at tage i de kommende år? Det fjerde af fire kurser om dansk idrætspolitik prøver at kigge lidt ind i fremtiden Foto. Henrik H. Brandt (Sport Vlaanderen, Brasschaat, Belgien)

Velkommen til det fjerde og afsluttende kursus i IdrætsPlatformens online kursusrække om dansk idrætspolitik.

Alle kan deltage på IdrætsPlatformens fire introkurser til politik og økonomi i den danske idrætssektor i januar og februar 2025. Man kan tilmelde sig det samlede kurser eller deltage i hvert enkelt kursus.

Hvert kursus varer en time med en halv times forelæsning og en halv time til spørgsmål og dialog. Efter kurserne får man dokumentation med henvisning til nyttigt baggrundsmateriale.

Kursus 4: Fremtidens idrætspolitik – hvor er vi på vej hen?
Online: Mandag den 24. februar kl. 15.00-16.00

Det sidste kursus i rækken af kurser om dansk idrætspolitik bliver fremtidsorienteret. Vi kigger lidt til nabolandene, hvor den politiske og kulturelle opfattelse af idrætten mange steder er ganske anderledes end i Danmark, og vi kigger på den sociale ulighed i idræt og sundhed og potentialerne i fremtidens politiske tiltag, herunder regeringens bebudede folkesundhedslov.

Vi prøver i fællesskab at forudsige, hvad der kunne komme på dagsordenen af politiske mærkesager eller væsentlige reformer eller tiltag i den kommende kommunale valgkamp.

Kursusleder er Henrik H. Brandt. Journalist, erfaren idrætsleder, selvstændig konsulent i idræts- og fritidssektoren og tidligere direktør for Idrættens Analyseinstitut og Videncenter for Folkeoplysning og derigennem tæt på eller involveret i en lang række centrale udredninger og analyser af den danske idrætssektor gennem de seneste tre årtier.

Læs mere om de øvrige kurser i kursusrækken på dette link.

Øvrige datoer:

Kursus 1: Statens rolle i dansk idrætspolitik
Online: Mandag den 6. januar 2025 kl. 15.00-16.00

Kursus 2: Kommunernes rolle i dansk idrætspolitik
Online: Mandag den 20. januar kl. 15.00-16.00

Kursus 3: Facilitetspolitikkens rolle i dansk idrætspolitik
Online: Mandag den 3. februar kl. 15.00-16.00

Previous
Previous

Webinar: Nye idrætsgrene under udvikling. Hype, trend eller på vej i graven?

Next
Next

Onlinekursus: Faciliteternes rolle i dansk idrætspolitik