Bliv ekspert: Bestil en onlinekursusrække on-demand om national og kommunal idrætspolitik

Tag plads på ‘tribunen’ derhjemme, når det passe dig, og bliv idrætsekspert gennem fire timers onlinekursus med grundig indføring i alle aspekter af kommunal og landsdækkende idrætspolitik. Foto: Henrik H. Brandt (Skodborg Stadion)

Bestil en online-kursusrække on-demand om dansk og kommunal idrætspolitik med linjer helt fra begyndelsen midt i 1800-tallet til de væsentligste udfordringer og potentialer i dag på såvel kommunalt som nationalt niveau.

IdrætsPlatformen har i januar-februar 2025 gennemført en online-kursusrække, der på fire forelæsninger à én time giver en grundig samlet introduktion til dansk idrætspolitik. 

Du kan bestille kurset som on-demand. Gennem de fire forelæsninger samt medfølgende præsentationer og litteraturoversigt får du en grundig indføring i historikken, lovgivningen, brudfladerne, udfordringerne og potentialerne, økonomien samt de væsentligste aktørers rolle og ansvarsområder i det samlede billede af dansk idrætspolitik på nationalt og kommunalt niveau. De medfølgende præsentationer samt litteraturlisten giver adgang til nøgletal, facts, inspiration og vigtige pointer.

Kurset er velegnet som selvstudie, til undervisningsbrug på ungdoms -eller videregåene uddannelser eller som introduktionsforløb for nye udvalgs- og bestyrelsesmedlemmer eller lokalpolitikere på kultur- og fritidsområdet. Muligvis virker kursusrækken også mod søvnbesvær.

Som tilkøb kan man bestille IdrætsPlatformens daglige leder og forelæser på kurset, Henrik H. Brandt, til et besøg med skræddersyet idrætspolitisk sparring (kommunalt, nationalt, faciliteter osv.), inspirationsoplæg, moderatorroller ved idrætspolitiske debatter, kommunale vælgermøder osv.

Kursusrækken består af følgende moduler:

Kursus 1: Statens rolle i dansk idrætspolitik
Optagelse fra mandag den 6. januar 2025.
Kurset ridser kort skiftende epoker i statens idrætspolitik op og samler op på centrale lovgivninger, økonomi og organisationsbillede. Vi kigger også på et idrætsbillede i hastig forandring. Staten har gennem årene i høj grad ført idrætspolitik gennem en selvstyrende, frivillig og demokratisk idrætsbevægelse, men uanset om staten blander sig direkte eller ej, og uanset om staten har en formuleret idrætspolitik eller ej, har politiske beslutninger og prioriteringer på nationalt niveau betydning for idrættens rammer og vilkår. 

Kursus 2: Kommunernes rolle i dansk idrætspolitik
Optagelse fra mandag den 20. januar 2025.
Langt hovedparten af de offentlige investeringer i idræt kommer fra kommunerne. Folkeoplysningsloven er den centrale lovgivning for foreningslivet, men der er langt fra tale om, at foreningerne har ens vilkår i alle egne af landet, og samtidig ser man idræt optræde i forskellige roller på stadigt flere områder af den kommunale forvaltning. Hvad betyder den kommunale idrætspolitik for idrættens rum og rammer? Hvilke knapper har lokalpolitikere og forvaltninger at dreje på i forhold til idrætten lokalt?

Kursus 3: Facilitetspolitikkens rolle i dansk idrætspolitik
Optagelse fra mandag den 3. februar 2025.
Idrætsfaciliteterne i Danmark har gennem årene fungeret under forskellige roller og forventninger, og der er meget stor forskel på de økonomiske og strukturelle rammer og vilkår for faciliteterne alt efter geografi, ejerformer og faktisk også idrætsgren. Idrættens infrastruktur er hovedinstrumentet og langt den største økonomiske post i den kommunale idrætspolitik, men fremtidens facilitetspolitik ser ind i en række udfordringer i forhold til demografi, idrætsbilledet, driftsformer og lokalsamfundenes behov. 

Kursus 4: Fremtidens idrætspolitik – hvor er vi på vej hen?
Optagelse fra mandag den 24. februar 2025-.
Det sidste kursus i rækken på i alt 4 kurser om dansk idrætspolitik er fremtidsorienteret. Vi kigger lidt til nabolandene, hvor den politiske og kulturelle opfattelse af idrætten mange steder er ganske anderledes end i Danmark, og vi kigger på den sociale ulighed i idræt og sundhed og potentialerne i fremtidens politiske tiltag, herunder regeringens bebudede folkesundhedslov. Vi prøver at forudsige, hvad der kunne komme på dagsordenen af politiske mærkesager eller reformer i den kommende kommunale valgkamp, og vi kigger på hvordan den dramatiske internationale politiske udvikling i begyndelsen af 2025 også påvirker og stiller krav til folkeoplysningens og idrættens rolle på lokalt niveau.

Kursusrækken kan bestilles gratis af IdrætsPlatformens medlemmer.

Bestilling af det samlede kursus for andre interesserede koster i alt 500 kr. ekskl. moms.

Ønsker du at bestille IdrætsPlatformen til skræddersyede idrætspolitiske arrangementer, sparring eller oplæg, kan du kontakte daglig leder Henrik H. Brandt på tlf. 29210972, henrik.brandt@idraetsplatformen.dk

Previous
Previous

Studietur: Fantastiske idrætslandskaber i Skotland

Next
Next

Webinar: Atletikanlæg i overhalingsbanen. Nyt liv på atletikanlæggene