Status på idrættens frivillighed. Huhej, hvor det går, eller tak for kaffe?

I Sydvestmors Kultur- og Fritidscenter har de måske fundet ud af noget af det, der virkelig virker i forhold til at motivere fremtidens frivillige i idrætten? Foto: Henrik H. Brandt

Se intro fra arrangementet på dette link.
Se Bjarne Ibsens oplæg fra arrangementet på
dette link.
En optagelse af webinaret er tilgået deltagerne og IdrætsPlatformens medlemmer.

Den ene dag meddeler DIF, at en nedadgående spiral på frivillighedsfronten er bekymrende. Næste dag har foreningerne i regi af DGI aldrig haft flere frivillige, ifølge DGI…

Den ene dag kan de frivillige foreninger levere svaret på snart sagt alle samfundets udfordringer. Den næste dag er foreningslivet desværre døden nær på grund af en tilsyneladende uigennemtrængelig mur af bøvl og bureaukrati.

Hvad skal man tro på?

Hvordan står det til med frivilligheden? Hvis nogen ved det, er det Bjarne Ibsen. Foto: SDU

Vi har bedt Danmarks førende idrætsforsker på frivillighedsområdet, Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet, give os en forskningsbaseret status på frivilligheden i idrætten efter corona.

Deltag i IdrætsPlatformens korte webinar om frivillighed tirsdag den 6. juni kl. 15.00-16.00. Deltagelse er ganske frivillig - og gratis - man skal bare tilmelde sig på forhånd.

Hvad søger vi svar på?

  • Hvad er måske anderledes, end det plejer at være?

  • Hvad viser trends vedr. frivillighed i idræt/andre sektorer?

  • Ved man, hvad der virker i forhold til frivillighed?

  • Har de frivillige behov for, at ministeriet sætter ’anerkendelsesinitiativer’ i værk?

  • Er frivillighed en værdi i sig selv?

  • Er professionalisering af foreningslivet en trussel eller et uundgåeligt vilkår fremadrettet?

  • Hvorfor er vi så besatte af frivillighed i idræt, når frivillighed betyder mindre på andre folkeoplysende områder?

  • Er idrætsorganisationerne dybest set ikke selv det bedste eksempel på aktører, der har mistet troen på frivillighed i egne rækker?

  • Bøvl og bureaukrati. Er det ikke netop derfor, vi organiserer os? Eller er det faktisk blevet værre end det plejer at være?

Praktiske oplysninger:

Dato:
Tirsdag den 6. juni 2023 kl. 15.00-16.00, webinar på Zoom

Program:

Kl. 15.00-16.00:
Kort intro ved daglig leder af IdrætsPlatformen Henrik H. Brandt
Oplæg om status på frivillighed ved frivillig forsker Bjarne Ibsen, Syddansk Universitet
Spørgsmål og dialog.

Previous
Previous

Invitation: Aktivering af The Ocean Race. Når sejlsportens vildeste event lægger til kaj

Next
Next

Invitation: Giv dit bud på fremtidens danske idrætssektor