Webinar: Genstart af idræt og kultur. Nyt liv i fællesskaberne

Lukket land. Idrættens og kulturens events og oplevelser har været lukket land længe. Hvordan kommer det danske idræts- og kulturliv godt i gang igen? Foto: Henrik H. Brandt

Lukket land. Idrættens og kulturens events og oplevelser har været lukket land længe. Hvordan kommer det danske idræts- og kulturliv godt i gang igen? Foto: Henrik H. Brandt

Webinar: Genstart af idræt og kultur. Nyt liv i fællesskaberne
Onsdag den 24. marts kl. 09.00-10.30

Se oplæg fra Webinaret.
Se Idékatalog og anbefalinger fra Genstartsteamet for Kultur- og idrætslivet her.
Se baggrundsanalysen med ‘Udfordringsbillede’ fra Genstartsteamet her.
En optagelse af webinaret fra Zoom er tilgængelig for deltagerne og medlemmerne af IdrætsPlatfomen.

Kulturministeriets Genstartsteam for idræts- og kulturlivet har afleveret en række anbefalinger til det lange seje træk, der skal få de vigtige fællesskaber i kultur og idræt godt ud på den anden side af Corona-pandemiens udfordringer. På dette webinar sætter IdrætsPlatformen Danmark og Idrættens Analyseinstitut fokus på udfordringerne for idræts- og kulturlivet og Genstartsteamets anbefalinger. Vær med til at drøfte, hvordan især idrætslivet måske kan udvikle nye muligheder, metoder og partnerskaber på vejen ud af krisen.

Webinaret er en del af en serie webinarer om events under og efter Coronakrisen, som udbydes i et samarbejde mellem idrættens Analyseinstitut og IdrætsPlatformen Danmark. Nærmere følger.

Pris:
Gratis for medlemmer af IdrætsPlatformen Danmark og Idan Forum
Kr. 200,- ekskl moms for øvrige deltagere

Program

09.00-09.10
Velkomst og introduktion
Daniel Hayman, projektleder Idan Forum og Henrik H. Brandt, daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark

09.10-09.40
Vejen tilbage. Mere end et fingerknips…
Genstartsteamet afleverede den 21. februar deres udfordringsbillede og anbefalinger til genstart af idræts- og kulturlivet med en blanding af alvor og tro på nye muligheder i fremtiden: Corona-krisen har skadet de vigtige fællesskaber, som idræts- og kulturlivet giver. De aktuelle problemer i sektoren kan ikke løses med et fingerknips. Men vi peger på nogle løsninger, der giver mulighed for at afprøve nye formater og dermed understøtte store og små kultur- og idrætsbegivenheder.”
Få et overblik over de største udfordringer for idræts- og kulturlivet og hør mere om Genstartsteamets anbefalinger til vejen ud af krisen.
Jakob Jensen, adm. direktør for DBU og for mand for Kulturministeriets Genstartsteam for kultur- og idrætslivet

09.40-10.10
Kommentarrunde. Udfordringer og muligheder i Genstartsteamets anbefalinger.
Hvordan sikrer vi, at bestræbelserne på at komme ud af Corona-krisen fører os et bedre sted hen i forhold til ledelse, drift og afvikling af idrættens og kulturlivets fællesskaber og events? Kan vi bruge anledningen til at nytænke løsninger, metoder og strukturer i idrætssektoren og kultursektoren? De inviterede paneldeltagere har hver otte indledende minutter til at give deres bud.
Mette Bock, tidligere Kulturminister
Martin Hegaard, konsulent i forretningsudvikling, marketing og ledelse, partner BARC Scandinavia
Henrik Høy-Caspersen, formand Halinspektørforeningen
 
Thomas Bach, idrætschef, Københavns Kommune

10.10-10.30
Diskussion, spørgsmål og perspektiver. Hvordan får idræts- og kultursektoren den bedst mulige genstart efter Corona-nedlukningen?
Ordstyrer Henrik H. Brandt, daglig leder, IdrætsPlatformen Danmark

Previous
Previous

Webinar: Idrætsvaner under corona. Vender de aktive tilbage?

Next
Next

Webinar: Idrættens aktører og den teknologiske revolution