Online Debatmøde: Hvad kan idrætsfaciliteterne, og hvad kan de ikke?
Online Debatmøde: Hvad kan idrætsfaciliteterne, og hvad kan de ikke?
Mandag den 27. februar kl. 15.00-16.15.
Se oplæg fra Bjarne Ibsen og Jens Høyer-Kruse, SDU på dette link
Se IdrætsPlatformens introduktion på dette link
Se en optagelse af webinaret på dette link
Password: jmtV@TF3
Deltag i dette gratis online debat- og informationsmøde om et af tidens varmeste emner. Benyt chancen for at komme i direkte dialog med forskerne bag nogle af de største og mest aktuelle undersøgelser om idrætsfaciliteter og deres rolle i idrætsdeltagelsen og foreningslivet.
Er forskerne fra SDU ved at bortdømme betydningen af landets idrætsfaciliteter? Man kan næsten få indtrykket af det, hvis man læser forskellige idrætslederes harmdirrende debatindlæg i nyhedsbrevet Idrætsmonitor for tiden, men hvad er nu op og ned i debatten om idrætsfaciliteternes rolle i samfundet?
Bidrager (offentlige) idrætsfaciliteter til idræts- og motionsdeltagelsen?
Bidrager (offentlige) idrætsfaciliteter til foreningslivet?
Har vi de rigtige idrætsfaciliteter?
Kunne vi have mere glæde af de faciliteter, vi har?
Hvem bygger vi for? (og hvem bygger vi ikke for?)
I dette lille webinar/online debatmøde har vi bedt professor Bjarne Ibsen og forsker, cand.scient. Idræt og sundhed, ph.d. Jens Høyer-Kruse fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved SDU nuancere forskningsresultaterne om idrætsfaciliteter fra de seneste år.
Derefter åbner vi for spørgetime og debat om idrætsfaciliteternes rolle i det danske samfund.
Arrangør:
IdrætsPlatformen Danmark i samarbejde med Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet.
Program:
15.00-15.10:
Introduktion:
Daglig leder Henrik H. Brandt, IdrætsPlatformen
15.10-15.40:
Perspektiv og viden: Hvad kan idrætsfaciliteterne, og hvad kan de ikke?
Bjarne Ibsen og Jens Høyer-Kruse, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, SDU.
15.40-16.10:
Spørgetime og debat: Stil spørgsmål eller gå i flæsket på tidens aktuelle forskning og viden om idrætsfaciliteternes funktion og betydning i et danske samfund.
16.10-16.15:
Afsluttende kommentar ved Bjarne Iben og afrunding ved Henrik H. Brandt.