Online-medlemsmøde: Med Vorherre som killer application
Online medlemsmøde: KFUM Idrætten. Med Vorherre som killer application
Tirsdag den 23. november kl. 08.30-09.10
Se præsentation fra medlemsmødet på dette link.
Med KFUM’s Idrætsforbund som første medlem i ‘stolen’ påbegynder IdrætsPlatformen en serie af små, korte online medlemsmøder à 30-40 minutters varighed. Medlemmer af Platformen fremlægger på skift ideer, planer og de udfordringer, de ‘bøvler’ med. Tanken er, at medlemmerne af IdrætsPlatformen får viden i nye felter og gerne giver noget retur ved at kommentere og bidrage med sparring ud fra vidt forskellige ståsteder i idrætssektoren. Måske kommer der også konkrete nye partnerskaber ud af medlemsmøderne? Online møderne vil ved rette anledninger blive suppleret med fysiske møder omkring relevante temaer.
Arrangør:
IdrætsPlatformen Danmark
Tid og sted:
Online på Zoom. Tirsdag den 23. november kl. 08.30-09.10
Pris:
Deltagelse er gratis for medlemmer af IdrætsPlatformen Danmark. Hvert medlem må invitere en gæst
Program
08.30-08.35
Velkomst
Henrik H. Brandt, daglig leder, IdrætsPlatformen
08.35-08.55
KFUM Idrætten. Med Vorherre som killer application
KFUM Idrætten har i kraft af det kristne udgangspunkt et hjerte for rummelighed og særlige målgrupper som implicit værdi. En af KFUM foreningernes helt store styrkepositioner er unglederuddannelser, der stikker dybt og skaber langsigtet værdi både for de unge selv og for foreningerne. Men hvordan kan KFUM Idrætten tænke og gentænke sig selv som fremtidsorienteret idrætsorganisation, der rækker videre end de enkelte idrætsgrene og de relativt få stærkt dedikerede KFUM-idrætsforeninger?
Få indsigt i det igangværende strategiarbejde i et Danmarks Idrætsforbunds få tværgående specialforbund. Kom gerne med dine gode råd om mulige partnerskaber og indsatsområder for KFUM Idrætten.
08.55-09.10
Reflektion, kommentarer og gode råd fra IdrætsPlatformens medlemmer.