Vi har alle byggesten til at have idrætsdeltagelsen dramatisk
Af Henrik H. Brandt, IdrætsPlatformen Danmark
Kursus: Hvem vil købe en stigning i idrætsdeltagelsen på 40 procent og få en befolkning med langt stærkere idrætslige forudsætninger med i købet?
Det er der nok en del, der gerne vil.
Løftet om dramatisk stigende idrætsdeltagelse lyder nok lidt som Joachim von Andske fantasitrillioner oppe på taget, men efter endnu en introducerende workshop i IdrætsPlatformen Danmarks kursusserie med den engelske bagmand for ’Sporting Capital teorien’, Nick Rowe, må man bare konstatere, at muligheden for at tage disruptive skridt i idrætsdeltagelsen foreligger:
Teorien som Sporting Capital er konstrueret på baggrund af omfattende empiri (fra engelske idrætsvanedata, verdens største løbende idrætsvaneundersøgelse).
Vi har i det dansk samfund faktisk alle byggesten parat til dramatisk at hæve befolkningens livslange idrætslige forudsætninger (Sporting Capital) og dermed også i praksis befolkningens idrætsdeltagelse.
Vi mangler egentlig bare mindsettet, den rette arbejdsstyrke og måske i virkeligheden også viljen og kulturen i idrætssektoren til for alvor at forfølge mere ambitiøse mål for idrætsdeltagelsen.
Hvis man målrettet skal flytte befolkningens forudsætninger for at deltage i livslang idræt, kræver det gennemtænkte interventioner i forskellige led af den kæde, der fører til en stor opsparing og livslange indskud på kapitalkontoen for idrætslige forudsætninger.
På det afsluttende kursus af Sporting Capital Academy med Nick Rowe hos Lokale og Anlægsfonden i Nyborg den 4. maj kl. 09.30-15.30 tager vi fat på, hvordan de enkelte interessenter og aktører i idrætssektoren helt konkret kan arbejde med at omsætte Sporting Capital teorien i praksis i forskellige led. Tilmelding er fortsat mulig.
Enorme potentialer
Men hvad var det for beregninger og tal, Nick Rowe havde med i det anden introducerende webinar om Sporting Capital den 20. april?
Sporting Capital Indekset konstrueres på baggrund af befolkningens forudsætninger i forhold til fysiske/motoriske, psykologiske og sociale/socioøkonomiske indikatorer. Hvis man konstruerer et indeks fra 1-10 på baggrund af borgernes idrætslige kapital, vil man i England få en gennemsnitlig ’Sporting Capital’ på 5,7.
Hvis man kombinerer Sporting Capital Indekset med befolkningens faktiske idrætsdeltagelse, vil man i England kunne beregne sig frem til, at hvis man kunne ‘flytte’ hver enkelt englænders personlige idrætslige forudsætninger fra ét niveau til næste niveau på Sporting Capital-trappen fra 1-10, ville den teoretiske effekt på den engelske befolknings idrætsdeltagelse være på over seks millioner nye idrætsaktive, svarende til en stigning i befolkningens deltagelse i idræt på over 40 pct.!
Det store potentiale for at hæve idrætsdeltagelsen i antal borgere, ligger ved at flytte folk forudsætninger for at deltage i idræt ét trin op fra mellemniveauerne 5-6-7-8.
Den store AHA-oplevelse ligger i at erkende, at såvel arbejdsstyrken (ofte frivillige) som lederne, lovgivningen og kulturen i idrætten i det store hele udelukkende har fokus på Sporing Capital niveauerne 8-9-10. Her er det svært at få folk til at lade være med at dyrke idræt – de forlanger idræt! Men langt de fleste idrætspolitiske interventioner og strategier i England (og med al sandsynlighed også i Danmark) appellerer primært til at flytte folk med stærke idrætslige forudsætninger fra den ene aktivitet til den anden. man skal med andre ord ændre sigtet målrettet til befolkningsgrupper med mere beskedne idrætslige forudsætninger, hvis man for alvor vil have ‘impact’ på den samlede idrætsdeltagelse.
Vær med til at dykke ned i Sporting Capital sammen med Nick Rowe og gør sammen med de øvrige kursudeltagee teorien konkret i forhold til målgrupper og mulige interventioner på Sporting Capital Academys afsluttende seminar hos Lokale og Anlægsfonden i Nyborg den 4. maj kl. 09.30-15.30. Tilmelding kan ske her.
Ved tilmelding får du adgang til materiale fra de to korte introducerende webinarer samt et eksemplar af bogen om Sporting Capital.